Foto: Jan F. Stephan
Lemvig-Thyborøn Håndbold-Nordsjælland Håndbold 31-33 (13-15 Målscorere: Nichlas Hald 6, Kasper Kisum og Matias Campbell hver 4, Andreas Magaard, Rasmus Madsbøll, Thomas Kjærgaard og Jesper Dahl hver 3, Magnus Kronborg 2, Frederik Andersson, Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup, Julius Mørch og Andreas Dysseholm hver 1. Udvisninger 2 til NH og 3 til Lemvig-Thyborøn Håndbold. Straffe: 1 til NH og 3 til Lemvig-Thyborøn - 1 blev brændt. Tilskuere: 1.063 - hvoraf en busfuld fans fra Nordsjælland Håndbold havde taget turen til Lemvig – i Arena Vestjylland Forsikring Lemvig 7. maj 2022. Nordsjælland Håndbold vandt sidste kvalifikationskamp og slutter på en 10. plads i HTH Herreligaen i sæson 21-22. Flot gået. Det var hjemmeholdet, der indledte kampen med at komme foran 1-0, og det var faktisk det eneste tidspunkt at det var foran i første halvleg. Nordsjælland Håndbold ville det anderledes og inden for det næste kvarter var stillingen 10-5 til Nordsjælland Håndbold og særlig Kasper Kisum var i målhumør de første minutter og i målet tog Frederik Andersson fra. Det meste af 1. halvleg var NH foran med 4 og 5 mål, men med et par minutter igen fik Lemvig-Thyborøn Håndbold reduceret til halvlegsresultatet 15-13 til NH. Fulgtes ad i få minutter Inden for de første par minutter af 2. halvleg udlignede Lemvig-Thyborøn Håndbold til 15-15. I de følgende minutter fulgtes de to hold ad, men NH kom heldigvis ikke bagud. Med små 10 minutter igen havde NH bragt sig foran 26-24 til stor jubel for de medrejsende fans, som man tydeligt kunne høre i hallen. To måls forspringet holdt kampen ud og Nordsjælland Håndbold kunne gå fra banen med en sejr på 33-31. Stor ros til hele holdet og særligt de unge spillere viste sig frem i den sidste kvalifikationskamp og så var det i dagens kamp Frederik Andersson som tog i målet og kom endda mål måltavlen, idet han scorede i tomt mål til 21-20. Nordsjælland Håndbold kan ikke gå på sommerferie endnu, idet holdet mangler en pokalkamp hvor det bliver et lokalbrag, idet det er HØJ Elite der venter på deres hjemmebane. Kampen spilles formentlig onsdag 25. maj – og det afklares mandag 9. maj. HØJ Elite skal lige spille 3 playoffkampe kampe mod TTH Holstebro Håndbold om hvem af de to hold, der skal være i ligaen i sæson 2022-24. Kirsten Hebo, 8. maj 2022
0 Kommentarer
Foto: Jan F. Stephan
Nordsjælland Håndbold -TTH Holstebro 34-26 (20-14). Målscorere: Andreas Magaard 7, Nichlas Hald 5, Magnus Kronborg, Jesper Dahl og Matias Campbell hver 3, Tobias Jørgensen, Julius Mørch, Andreas Dysseholm, Rasmus Madsbøll og Jeppe Cieslak hver 2, Carl- Emil Haunstrup, Thomas Kjærgaard og Kasper Kisum hver 1. Topscorer fra TTH Holstebro Frederik Tilsted med 5. Udvisninger: 3 til hvert hold. Straffe: 1 til NH og 2 til TTH Holstebro, hvoraf 1 kun blev udnyttet. Kampens Spiller: Jimmi Andersen – kåret af publikum via app’en Tophåndbold. Tilskuere 1.226 i Royal Stage 30. april 2022 Så sørgede Nordsjælland Håndbold for at pladsen i HTH Herreligaen også er sikret næste sæson. Holdet tog imod TTH Holstebro og samtidig var det et gensyn med to tidligere NH-,spillere, nemlig Nikolaj Markussen og Magnus Bramming. Inden kampen blev sat i gang blev der taget afsked med Henrik Kronborg – ligatræner i Skjern Håndbold fra næste sæson. Jesper Dahl, som drager til håndboldligaen i Frankrig, Andreas Magaard som er hentet til tysk håndbold og sidst Thomas Kjærgaard som har valgt at prioritere sine studier. Held og lykke til jer alle. Flyvende fra start Kampen blev herefter sat i gang og Nordsjælland Håndbold kom flyvende fra start og fik hurtigt bragt sig foran 2-0. TTH Holstebro kom på måltavlen og fik udlignet ved stillingen 5-5. NH ville det anderledes og efter et kvarter var stillingen 12-7 til NH, uanset at TTH Holstebro kom til skudchancer, men i målet havde NH Jimmi Andersen, som tog fra - i øvrigt blev han velfortjent efter kampen hædret som Kampens Spiller. På et tidspunkt i løbet af kampen var NH foran med 9 mål: 17-8. Forspringet blev dog reduceret en smule, men NH kunne gå til pause med en føring på 20-14 og kunne faktisk have gået til pause med en yderligere scoring, idet Matias Campbell i det sidste sekund bankede bolden på stolpen. Blandt tilskuerne var håbet tændt for at NH fik en sejr og dermed fastholde at være ligahold. NH fortsatte stærkt trods 12 udvisninger De første angreb fra begge hold blev dog reddet af de to keepere, men efter et par minutter var det atter NH, som kom på måltavlen ved Andreas Magaards skud til 21-14. I det følgende minut blev NH ramt af to udvisninger med få sekunders mellemrum. Disse to udvisninger fik dog heldigvis ikke betydning; tvært imod øgede NH forspringet til 22-14. Efter blot 7 minutter tog TTH Holstebro sin 3. time-out, men lige lidt hjalp det for NH ville det anderledes og med et kvarter igen var stillingen 27-17, bl.a. forårsaget af, at TTH Holstebro valgte at spille 7 mod 6 og NH kunne score i tomt mål, da Jimmy Andersen i målet tog fra og kunne sende en angriber af sted til et tomt mål. Unge talenter på banen NH holdt memento og gik ikke ned i kadence, men til gengæld gav trænerteamet plads til at NH’s unge talenter fik spilletid, hvilket også kan ses ovenfor på målscore: specielt Magnus Kronborg fik vist mange af sine talenter og i det hele taget var det en fornøjelse af se de unge talenter rulle sig ud. Spændende bliver det at se hvad de kan udvikle sig til i den kommende sæson i ligaen. Med 1 minut igen var stillingen 34-25, TTH Holstebro fik dog i det sidste sekund reduceret til slutresultatet 34-26. Nordsjælland Håndbold har med det resultat sikret sig, endda inden sidste kamp i kvalifikationsspillet mod Lemvig-Thyborøn - og kan fortsat kalde sig et ligahold i den kommende sæson. Sidste kvalifikationskamp for NH er på udebane 7. maj. Holdet kan stille op til denne kamp uden nerver, da det er sikret, men der er ingen tvivl om, at spillere og ledere vil gøre alt for at kunne slutte af med en sejr. Stort tillykke til alle i og omkring klubben med at have sikret sig fortsat eksistens i ligaen. Kirsten Hebo, 1 .maj 2022 Vi kæmper videre!
Vi hang selvsagt en del med mulen efter kampen i onsdags, hvor vi fuld fortjent tabte til SønderjyskE. Gennem hele kampen ledte og ledte vi efter noget, der kunne hænge sammen defensivt, men fandt desværre aldrig noget – og selvom vi spillede en god angrebskamp, rakte det desværre ikke til point mod et på dagen bedre hold. Siden onsdag aften har vores fokus først og fremmest været på at få evalueret tingene, men også relativ hurtig fået kampen ud af systemet og sporet os ind på dagens gæster fra Tvis. Vi skal naturligvis have sat en bedre defensiv sammen, hvis vi skal sætte de to forløsende point på kontoen, som vil sikre os endnu en sæson i håndboldligaen. Vi er klar til at kaste alt i puljen, kæmpe så blodet sprøjter og med den fantastiske opbakning vi får fra lægterne, er jeg sikker på, det bliver en fed lørdag i Royal Stage. God kamp – kom så NH! Nordsjælland Håndbold-SønderjyskE Herrer 31-38 (18-18).
Målscorere: Jeppe Cieslak 6, Carl-Emil Haunstrup 5, Andrea Magaard 4, Tobias Jørgensen, Julius Mørch og Matias Campbell hver 3, Rasmus Madsbøll og Nichlas Hald hver 2, Magnus Kronborg, Thomas Kjærgaard og Jesper Dahl hver 1. Udvisninger: 5 til hvert hold Straffe. 8 til Nordsjælland Håndbold, hvoraf 5 blev udnyttet. 4 til SønderjyskE Herrer som alle blev udnyttet. Kampens Spiller: Carl-Emil Haunstrup – kåret af publikum via app’en Tophåndbold. Tilskuere: 1.095 i Helsinge Hallerne 27. april 2022. Nordsjælland Håndbold kunne med en sejr have sikret sig fortsat plads i HTH Herreligaen. Men sådan gik det ikke. Med en god stemning på lægterne var der lagt op til fest i Helsinge Hallerne og det startede også med en hyldes til Nordsjælland Håndbold fra Dansk Håndboldforbund for det hold i HTH Herreligaen vandt æren samt pokal for det mest fair hold i grundspillet – færrest udvisninger. Men desværre var det ikke denne aften at Nordsjælland Håndbold skulle sikre sig fortsat forbliven i Ligaen SønderjyskE Herrer ville det anderledes og NH’s spillere inklusive målmænd havde mere end svært ved at dæmme op for SønderjyskE Herrer, som blot efter 10 minutter var foran 8-4. NH var på intet tidspunkt i 1. halvleg foran og først med 5 minutter igen blev der bragt balance i målregnskabet ved Carl-Emil Haunstrup udlignede til 16-16, og som efter kampen blev kåret til Kampens Spiller. 5 forsøg 5 mål = Mister 100%. De to hold fulgtes ad resten af halvlegen og kunne gå til pause ved stillingen 18-18. Det gode spil var væk SønderjyskE Herrer startede 2. halvleg med en udvisning, som holdet blev ramt af lige før slutfløjt i 1. halvleg, men desværre kunne NH ikke udnytte dette; tværtimod bragte SønderjyskE Herrer sig foran 22-20, inden NH fik reduceret. Det skulle dog vise sig, at NH ikke kunne få det gode spil fra de seneste kampe frem og efter blot 10 minutter var NH bagud 21-25 – forinden havde NH haft chancer, men desværre var Sønderjyske Herrers målmand Kasper Larsen i vejen med redninger. Resten af 2. halvleg var det SønderjyskE Herrer der havde têten og var 3 til 4 mål foran uanset hvor meget NH-spillerne kæmpede for at få udlignet, men det blev ikke denne aften at det skulle lykkes, uanset hvor meget lederteamet med Simon Dahl i spidsen prøvede alt i deres værktøjskasse, så lykkedes det ikke og slutresultatet blev at NH tabte 38-31. 3 brændte straffekast og 3 stolpeskud kostede dyrt! Ny chance på lørdag Der er nu et par dage til inden NH igen skal i kamp om at bevare pladsen i HTH Herreligaen i sæson 2022-23. På lørdag kommer TTH Holstebro på besøg i Royal Stage kl. 15.30. Inden denne kamp er stillingen således: Nordsjælland Håndbold har 3 point for 2 kampe og TTH Holstebro har 0 point for 1 kamp. Kirsten Hebo, 27. april 2022 Foto Jan F. Stephan.
Ét point, endnu et drama og endnu en spændende opgave. Kvalifikationsspillet er i den grad i gang og knap er kampen i Kolding lukket, før vi byder SønderjyskE velkommen i Helsinge Hallen. Den opbakning vi møder rundt omkring lige nu er virkelig, virkelig stor og betyder så ufattelig meget for os alle sammen. Over 50 neongrønne trøjer lyste i den grad op i Koldinghallen og dominerede tilmed lydbilledet. Indledningsvis så det tungt ud på banen, men de taktfaste trommeslag og klappere stoppede aldrig og gav os præcis det rygstød vi havde brug for, for at vende kampbilledet. Dét var fedt at høre, og hvis vi tænker lidt mere end 14 dage tilbage og mindes stemning hjemme mod Mors, krydrer den med i lørdags og sætter det hele sammen i Helsinge, så tror jeg, vi har en decideret god ligning, der kan bringe os ualmindelig tæt på endnu en sæson i håndboldligaen. Det vil vi gøre alt for at jagte på banen, jeg ved, I vil gøre det på tribunerne, og selvom vores venner fra sønderjyske sikkert gerne vil stikke en kæp i hjulpet på os, så lad os i fællesskab sørge for, at vi ikke taber til dem i denne sæson. Rigtig god kamp – kom så NH! Foto: Jan F. Stephan
KIF Kolding-Nordsjælland Håndbold 26-26 (13- 13) i den første af 4 kvalifikationskampe. Målscorere: Nichlas Hald 7, Tobias Jørgensen 6, Jeppe Cieslak 5, Andreas Magaard og Jesper Dahl hver 3, Thomas Kjærgaard og Matias Campbell hver 1. Udvisninger: 1 til NH ingen til KIF Kolding. Straffe: 3 til NH som blev udnyttet fuldt ud – 2 til KIF Kolding hvoraf 1 blev udnyttet. Tilskuere: 1.511 i Sydbank Arena, Kolding, 23. april 2022. Nordsjælland Håndbold og deres medrejsende fans glædede sig til den 1. kvalifikationskamp, hvor NH igen skulle møde KIF Kolding og gerne skulle have revanche fra de to kampe i grundspillet, hvor NH i den seneste kamp tabte med 1 mål i sidste sekund. Starten på denne kamp skulle dog vise sig at blive mere end vanskelig for NH, idet de i løbet af lidt over 5 minutter var bagud 1-5 og de medrejsende fans var noget bekymret. Heldigvis fik NH spillerne fundet melodien og med 5 minutter igen af halvlegen var stillingen 9-9. NH kom endda foran 12-10, men KIF Kolding fik udlignet til 12-12. NH kom foran 13-12 men igen fik KIF Kolding med få sekunder udlignet. Første halvleg var præget af nervøsitet fra begge hold med en hel del fejlafleveringer eller regelfejl, det var tydeligt at se, at begge hold kæmpede for at få de livsvigtige point i deres første kvalifikationskamp. Fulgtes tæt ad KIF Kolding kom bedst fra start af 2. halvleg, idet de bragte sig foran 16-13 i løbet af de første minutter. NH fik udlignet og bragte sig foran 17-16 inden KIF Kolding igen fik udlignet. De to hold fulgtes de næste par angreb til 20-20 og med små 10 minutter igen bragte NH sig foran 22-20. Desværre kunne denne to-målsføring ikke holde. Med 4 minutter igen var det KIF Kolding, der var i front 26-25. Heldigvis fik Tobias Jørgensen udlignet til 26-26. Det blev ikke til flere scoringer for nogen af holdene de sidste 3 minutter og slutresultatet blev at de to hold delte point. Stærk målmand Skal der fremhæves nogle spillere, må det være Jimmi Andersen i målet, som havde godt styr på KIF Koldings spillere: særligt Chris Jørgensen fik ikke den afgørende rolle, som i den foregående kamp, hvor han med sine mange mål havde gjort ondt på NH. NH’s spillere kunne tage tilbage til Sjælland med i alt 3 point – de havde 2 point med over fra grundspillet – inden næste kvalifikationskamp som spilles onsdag 27. april kl. 19 i Helsinge-hallerne, hvor det er SønderjyskE Herrer, der kommer på besøg. SønderjyskE Herrer har inden denne kamp også spillet 1 kamp og har 3 point som Nordsjælland Håndbold. Kirsten Hebo, 24. april 2022 Programmet for det forestående kvalifikationsspil er nu klar. Det bliver en travl periode for truppen med fire kampe på to uger. Heriblandt to spændende hjemmekampe indenfor 3 døgn.
Starter i Kolding Vi starter i Kolding som netop kom med videre til kvalspillet, efter en dramatisk sejr over TTH Holstebro i sidste spillerunde. Opgøret spilles lørdag d. 23. april kl. 16:00. To hjemmekampe i træk Herefter venter to hjemmekampe, som kommer hurtigt efter hinanden. Vi spiller mod SønderjyskE onsdag d. 27. april kl. 19:00 i Helsinge. Tre dage senere tager i mod TTH Holstebro i Royal Stage med kampstart kl. 15:30. Pause inden sidste runde Efter et stramt program i runde 1-3 får spillerne et velfortjent hvil, når vi sidder over i 4. spillerunde. Derefter går turen så til Lemvig når vi spiller kvalifikationsspillets sidste kamp der d. 7. maj kl. 15:00 Se hele programmet her: 23. april kl. 16:00 KIF Kolding (ude) 27. april kl. 19:00 SønderjyskE (Helsinge) 30. april kl. 15:30 TTH Holstebro (Royal Stage) 7. maj kl. 15:00: Lemvig-Thyborøn (ude) Mathias Ekstrøm – erfaren målmandstræner, som skal hæve barren i Nordsjælland Håndbold for senior- og ungdomshold. (Foto: Erling Madsen).
Nordsjælland Håndbold opgraderer målmandstræningen på både ungdom og senior i den kommende sæson med en stor kapacitet: 28-årige Mathias Ekstrøm. - Målmandsspillet er en særlig niche af håndbolden og vi tror på, at Mathias Ekstrøm med sin store faglighed og ærgerrighed kan være med til at give denne del et solidt løft. Sådan forklarer Nordsjælland Håndbolds talentchef og assistenttræner Laurids Søgaard, at der nu sættes yderligere fokus på udvikling af klubbens mange dygtige målmænd på tværs af ungdom og senior. Laurids Søgaard fremhæver målmandstræneren som én af de meste talentfulde målmandstrænere i landet: - I Nordsjælland Håndbold har vi en klar strategi, når det kommer til rekruttering af både spillere og trænere: det er alfa omega for os, at de er ambitiøse på NH’s og egne vegne – de skal have et brændende ønske om at ville løfte sig selv til det næste niveau, supplerer Laurids Søgaard. Hæver barren for talentholdene Den 28-årige Mathias Ekstrøm er advokat og bor i Hellerup, og har de sidste fire år været målmandstræner på drengesiden i FIF og i HRØ-regi. Han kommer fra Nordjylland, hvor han var målmandstræner i Aalborg Håndbold og i forbundstræningen i JHF Kreds 1. - Min opfattelse af NH er, at det er en klub, som generelt prioriterer udvikling og faglighed højt og som råder over mange spændende spillere, der udviser stort gå-på-mod og ansvar for at blive bedre - både i seniortruppen og på ungdomsholdene, siger Mathias Ekstrøm. For sportschef Jørn Blom Hansen handler det i høj grad også om at styrke fødekæden og arbejdet med målmændene helt fra det succesfulde NH-talent for U17- og U19-drenge over det nye 2. divisionshold og op til ligaholdet: - Med en ny og dygtig målmandstræner hæver vi igen barren med vores talentsatsning. Han skal sammen med det øvrige team af dygtige og engagerede trænere føre vores talenthold op på næste niveau. Nordsjælland Håndbold Mors-Thy Håndbold 28-27 (15-14). Målscorere: Nichlas Hald 8, Jesper Dahl 7, (kampens spiller), Andreas Magaard 5, Tobias Jørgensen, Julius Mørch hver 2, Carl-Emil Haunstrup, Rasmus Madsbøll, Jeppe Cieslak og Matias Campbell hver 1. Straffe: 3, hvoraf 2 blev udnyttet til NH og 5 til Mors-Thy, hvoraf 2 blev udnyttet. Udvisninger: 1 til NH og til Mors-Thy. Kampens Spiler: Jesper Dahl – kåret af publikum i app’en Tophåndbold. Tilskuere: 1.477 tilskuere i Royal Stage 9. april 2022. Nordsjælland Håndbold sikrede sig med en sejr at undgå direkte nedrykning og skal nu spille kvalifikationskampe. HTH Herreligaens sidste runde var der set frem til med spænding, idet den 2. af de direkte nedrykninger til 1. division skulle findes blandt de nederste 5 hold, heri blandt Nordsjælland Håndbold. Inden kampens start lå NH på en 10. plads med 19 point og i værste fald kunne NH risikere at rykke ned. Men NH ville det anderledes og klarede selv paragrafferne ved at vinde 28-27 over Mors –Thy Håndbold. Mors-Thy Håndbold kunne ikke nå anden placering hvad enten de tabte eller vandt, men stillede i stærkeste opstilling og ingen af deres spillere, heraf en del landsholdsspillere, havde tænkt at spare sig. Fulgtes ad – med gæsterne i front Mors-Thy Håndbold indledte med at komme foran 1-0 efter et par minutter. NH fik dog hurtigt udlignet på et flot skud af Rasmus Madsbøll efter en aflevering fra den storspillende Nichlas Hald. De to hold fulgtes ad, primært med Mors-Thy Håndbold i spidsen, men på de efterfølgende angreb udlignede NH og det var faktisk tilfældet i resten af halvlegen. Ved stillingen 10-12 byttede Jimmi Andersen plads med Frederik Andersson som indtog målet. Frederik Andersson startede i stor stil med en redning. Med små 1½ minut igen bragte NH sig for 3. gang i kampen sig foran 14-13. Mors-Thy Håndbold fik dog udlignet, men med 5 sekunder igen bragte Andreas Magaard NH foran 15-14 til stående jubel fra tilskuerne. Fulgtes igen ad – men nu med NH i front I det hele taget var det en super stemning i Royal Stage, hvor hovedparten var NH-fans. Der var dog også en lille skare af Mors-Thy Håndbolds tilhængere, som også gav den gas på tilskuerpladserne. Efter blot 50 sekunder øgede NH sit forspring: 16-14. Mors-Thy Håndbold fik dog hurtigt indhentet NH og ligesom i 1. halvleg fulgtes de to hold ad, dog primært med NH i front. Mors-Thy fik i løbet af kampen hele 5 straffekast og primært i 2. halvleg, men en storspillende Frederik Andersson tog sig af de tre. NH var på intet tidspunkt bagud i 2. halvleg, og med 7 minutter igen var NH foran 25-22. Her fik Mors-Thy Håndbold tilkendt straffe, men igen var NH’s målmand Frederik Andersson på plads i målet. Med under et halvt minut tilbage var stillingen 28-26 og NH-spillerne blev taktfast hyldet af de stående fans. NH havde en fejlaflevering, da uret stod på 59.57 hvilket Mors-Thy Håndbold udnyttede til slutresultatet 28-27 til kæmpe stor jubel blandt spillere, ledere og alle omkring holdet og ikke mindst NH-fansene. Klar til de sidste 4 kampe Det var herefter en kendsgerning at Nordsjælland Håndbold skal spille kvalifikationskampe og undgik den kedelige 2. direkte nedrykningsplads, som desværre faldt i det andet sjællandske holds lod, idet TMS Ringsted Herrer rykker direkte ned i 1. division, idet KIF Kolding reddede sig i sidste sekund med en sejr over TTH Holstebro. Stor ros til samtlige spillere og ikke mindst til Simon Dahl for det flotte resultat, som de har kæmpet sig til. Spillere og ledere kan nu gå på en velfortjent påskeferie og lade batterierne op til kvalifikationskampene, hvor de tager 2 point med over. Kirsten Hebo, 10. april 2022 |
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLDVores officielle nyhedskanal. Det er her du følger med om du er presse eller fan. Arkiver
Maj 2022
Kategorier |