Nordsjælland Håndbold
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Truppen
  • Billetter
  • NH-Talent
  • FANS
    • Fanzonen
    • WebShop
  • erhvervsnetværk
    • Om Erhvervsnetværk
    • Partnere
    • Tipsdysten
    • Kilometerjagten 2020
    • Styrk NH
    • Støt NH venner
  • Coronahensyn
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Kalender
    • Hjemmebaner
    • NH TV
    • Nordsjælland Håndbold Udvalg
    • Persondatapolitik
    • Historien om NH

Nyheder

Formstærkt Skanderborg gæster Hillerød

Et festfyrværkeri i Helsinge, hvor KIF blev sat eftertrykkeligt til vægs, blev afløst af en lettere fuser i Skansen i Sønderborg. Den defensive fæstning, var yderst svær at indtage, sportschef Lindhardt proklamerede det var det bedste forsvar i hans tid, og jeg erkender det var en stærk præstation af hjemmeholdet.  Vi blev tvunget ud i alternative løsninger blandt andet 7 mod 6, det gav bonus, men desværre også et par i tomt mål. Vi havde dog på dagen de bedste målmænd i Mike og Nøller. Sidstnævnte havde taget en tår af ungdommens eliksir, og skræmte deres straffe skytter tilbage i voldgraven. Samlet set, var det et smalt, men fortjent nederlag, vi løste ikke alle de fokuspunkter vi havde sat os for, og det er alene trænerens ansvar.
Nu venter Skanderborg, de pulveriserede Ringsted i seneste kamp, med hele 11 mål, og er af mange eksperter udråbt som en Dark Horse til slutspillet. De har masser af kvalitet, og fysik. Men det som kendetegner dem ekstraordinært i år, er en skræmmende bredde. Det vil ikke klæde mig at fremhæve nogle frem for andre i den homogene trup, men selvfølgelig skal der lyde et ekstra velkommen til Cornelius.
Fanzonen var trods en brav kamp oppe imod overmagten i Skansen. Den fremragende stemning i seneste hjemmekamp mod KIF, skal overføres til Hillerød, og vi glæder os oprigtig til igen at spille i Frederiksborgcentret. 
Nederlag er altid frustrerende, men de skal opfattes som en læring, vi skal have justeret ventilerne, og komme med ny gejst til opgaven. Budgetmæssigt ligger vi stadigvæk helt i bunden, kun for alvor overgået af Lemvig. Men vi har ambitioner, der er store, og hvis de skal omsættes til point, kræver det hver gang noget ekstraordinært. Forventningerne udefra bliver større i takt med resultaterne, men ingen overgår vores egne. 
Det bliver en rå herrefight, der kommer til at slå gnister. Det er to tempofyldte mandskaber, med aggressive forsvar, rutine og masser af talent. TV har endnu en gang udpeget os, og den profilering skal udnyttes i vores situation. Så kom i hallen og lav noget larm, vi SKAL have et flagskib på Sjælland, og i som tilskuere er en vigtig del af holdet.
God Kamp!

​Ian Marko Fog


Nordsjælland Håndbold taber til Sønderjyske i Skansen

Den 4. oktober 2018 – Kirsten Hebo
Torsdag aftens kamp mod Sønderjyske blev desværre tabt – med cifrene 24 – 21 efter et halvlegsresultat på 11 – 10 til Sønderjyske. Det blev så ikke denne gang vi fik en sejr i Skansen.
Første halvleg var målfattig, hvilket til dels var de to målmænds aktioner i begge ender af banen, og dertil skal nævnes at der halvlegen igennem var mange tekniske fejl og tabte bolde - primært fra NH. 
NH bragte sig efter små 10 min. foran med 4 – 6. I det efterfølgende angreb får Sønderjyske straffe og på banen kommer Kristian Nøller Asmussen. Det skulle vise sig at være en god beslutning, idet Nøller redder straffekastet. 
NH’s tidligere målmand Kristian Pedersen vogtede målet for Sønderjyske, og også han havde en del redninger. De to hold fulgtes ad resten af halvlegen - primært med NH i front. Sønderjyske får dog udlignet og kommer foran til pausestillingen 11 – 10. NH havde i de sidste sekunder muligheden for at udligne, men for en gangs skyld missede Meklenborg muligheden. 
Starten af 2. halvleg blev målfattig, og efter et kvarter var stillingen 15 – 12. 
NH kunne slet ikke få deres gode spil fra i mandags til at fungere. Det medførte mange brændte chancer og tabte bolde. Heller ikke Mike havde fundet storspillet frem, og kun i perioder viste han sit store potentiale. Eneste mand som var på med 100% var Nøller, idet han reddede 4 ud af 5 straffekast og han havde tilmed en dobbelt redning ved et af dem. Godt gået af den ”unge” mand.
NH halter hele halvlegen bagefter med 1 til 2 mål, og ved stillingen 20 – 18 med 4 minutter igen prøver NH igen at spille 7 mod 6 - men lige lidt hjalp det. Sønderjyske fortsætter med at være i front og vinder 24 – 21.
Holdet skal nu hjem i træningslokalet og analysere hvorfor NH ikke kunne få deres gode spil fra tidligere kampe til at fungere - lige meget hvor meget der blev forsøgt fra trænerbænken. 
Næste kamp er på hjemmebane hvor Skanderborg kommer på besøg. Kampen spilles den 11. Oktober2018 kl. 19.30 i Frederiksborg Centret.
Fakta:
Målscorere: Johan Meklenborg 7, Nicolas Lundbye 5, Kasper Kisum 3, Lasse Uth og Dan Beck Hansen, hver to mål, Carl Emil Haunstrup og Andreas Nielsen hver 1. Topscore for SønderjyskE blev Aaron Mensing med 8 mål.
Straffe: 5 til hvert hold, dog skal nævnes at Sønderjyske brændte de 4 på Nøller og Johan brændte et enkelt på Sønderjyskes nye svenske målmand. 
Udvisninger: 2 til hvert hold.
 Tilskuere: 1931

Nordsjælland Håndbold tager til Sønderjyske torsdag

Den 3. oktober 2018 – Kirsten Hebo
Efter en forrygende kamp mandag aften mod KIF Kolding hvor rigtig meget lykkedes for NH, er det atter hverdag og en ny kamp venter torsdag aften i Skansen, Sønderborg, hvor Sønderjyske tager imod NH.
Sønderjyske Håndbold stiller med 3 tidligere gode NH spillere - nemlig målmand Kristian Pedersen samt Chris Jørgensen og Frederik Børm. Altid hyggeligt at møde de gamle venner. Sønderjyske har ligesom os spillet spillet 6 kampe og har 8 point mod NH’s 5 point. Det skal så lige nævnes, at Sønderjyske kun har mødt to af top 6 holdene, mens NH har mødt 4 ud af de 6. 
Ingen tvivl om, at det bliver en vanskelig kamp, alene Sønderjyskes hjemmebane Skansen har for mange hold været et specielt møde, da Sønderjyske har et meget entusiastisk publikum, så dejligt at der igen afgår fanbus fra Helsinge og Hillerød mod kurs mod Sønderjylland, og der er ingen tvivl om, at de vil bakke NH op, som de i øvrigt har gjort ved samtlige udekampe og hjemmekampe. 
NH stiller op i stærkeste opstilling og møder op til kampen med fuld opladet selvtillid og ikke mindst troen på, at det kan lykkes, at få to point med hjem fra det Sønderjyske. Vi håber det bliver tilfældet.
De to dage der har været mellem kampene - har været brugt til en let træning tirsdag og så intens træning og opladning i dag – onsdag. NH har heldigvis ingen skadede spillere, så alle er klar til igen at vise, at ”vi vil det her” og helst med det resultat, at der kommer yderligere point på kontoen.
Spillere, ledere og øvrige omkring holdet ønskes god kamp og pøj pøj med på vejen.
Kampen vises i øvrigt på TV2Sport med kampstart kl. 19.30 torsdag den 4. oktober 2018.
Billede

Forrygende kamp af Mike Jensen ​

Den 1. oktober 2018 Kirsten Hebo
Mandag aftens kamp mellem Nordsjælland Håndbold og KIF Kolding endte med en storsejr til Nordsjælland Håndbold på 36 -24 – 1. halvleg blev vundet 18 - 12 og dette skyldtes bl.a. at Mike Jensen i målet havde en redningsprocent i 1. halvleg på ikke mindre en 59%.
Et veloplagt publikum i Helsinge Hallen var vidende til at der skulle gå hele 5 min. inden NH kom på måltavlen. Da havde KIF allerede scoret to gange, og ikke nok med det, så havde Kasper Kisum og Johan Meklenborg på henholdsvis en oplagt og et straffe brændt, men da der først gik hul på scoringerne efter små 5 min., var NH ikke på noget tidspunkt i resten af kampen bagud. 
Efter 10 min var stillingen 6 -2, hvilket til dels skyldes redninger fra Mike og dermed mulighed for hurtige angreb, som blev udnyttet henholdsvis af Kasper Kisum og Lasse Uth.
Kolding havde svært ved at få føling med NH, og allerede efter et kvarter valgte KIF  at spille 7 mod 6, hvilket gav mulighed for at øge føringen. Efter 20 min. var stillingen 14 -7 til NH.
Ved stillingen 14 – 6 fik KIF tilkendt et straffe. Ian Marko Fog valgte at lade Kristian Nøller Asmussen komme på mål til stor jubel for de mange fans i Helsinge Hallen. Desværre fik Nøller ikke fat i bolden og KIF Kolding reducerede til 14 -7.
Mike Jensen fortsatte sit storspil, og NH kunne gå til pause med en føring på 6 mål – 18-12.
Mike Jensen og NH fortsatte 2. halvleg hvor de slap 1. halvleg, og fortsatte med at øge føringen, og efter blot 10 min. inde i 2. halvleg var stillingen 25-14 til NH.
Efter 15 min. førte NH med hele 12 mål. Mohammed kom på mål, og klarede i fuld firspring med at redde et KIF skud. 
Dommerne måtte ikke mindre en tre gange tage video til hjælp ifm endelig dommerafgørelse, 2. gang var i forbindelse med at Kasper Kisum blev ureglementeret nedlagt af KIF Koldings Alexander Morsten, forseelsen blev bedømt til blåt kort – i øvrigt havde det været 3. gang, Morsten blev udvist. Kort efter måtte dommerne igen tage videomuligheden i brug, denne gang var det i forbindelse med at Tobias Jørgensen i et scoringsforsøg ramte KIF målmanden i hovedet. Dette udløste vilde protester, og håndgemæng mellem spillerne. Resultatet af dette tumult blev, at KIF træner Lars Frederiksen fik 2 min og NH’s Jesper Dahl ligeledes fik 2 min. for at skuffe til en modstander. Stillingen var på dettetidspunkt 28 – 16.
NH’s trænerstab gav med den komfortable føring flere af de unge spiller spilletid, og flere kvitterede med flotte indhop. NH øgede fortsat føringen og med 5 min. igen var føringen 34 -19. KIF Kolding får et par hurtige mål, men sejren til NH var aldrig i fare og NH vinder 36 – 24.
Kampens spiller – ja her var ingen tvivl det kunne kun være med Mike Jensen, som havde rednings procent på lagt over 50 set over hele kampen. Flot gået Mike Jensen – det skal dog også nævnes af Mohammed da han kom på mål havde nogle redninger og viste at der er potentielle i ham. 
Stor ros til hele holdet som gennem hele kampen holdt momentum, hvilket medførte at NH kunne gå fra banen med en komfortabel sejr og 2 point. Bl.a. ydede topscore Lasse Uth en meget fin indsats - ligesom Aku Kreutsmann, der fik meget fortjent ros af Bent Nygaard på TV og endelig spillede Kasper Kisum en fin kamp. 
Fakta: Målscore: Lasse Uth 8, Kasper Kisum 6, Jesper Dahl 5, Johan Meklenborg 4, heraf 2 på straffe, Nicolas Lundbye Kristiansen 4, Dan Beck-Hansen 3, Tobias Jørgensen og Mikkel Palmer hver 2, Carl Emil Haunstrup og Andrea Johan Nielsen hver 1.
Straffe: KIF Kolding 4 og NH 3, hvoraf et blev brændt.
Udvisninger: KIF Kolding og NH fik hver 5 x 2 min.
Tilskuere: 987
NH skal allerede i kamp igen på torsdag den 4. oktober 2018, hvor det er Sønderjyske der venter.
Der er fanbus til turen, og der er stadig få billetter til turen. Stor tilslutning til fangruppen er ”guld værd for holdet.

Besøg af KIF Kolding

Det blev en mindre god oplevelse i smilets by. En stor spillende Jens Fredsgaard blev helt fortjent skudt på ugens hold, og til tider manglede vi den sidste determination i vores tacklinger, for ikke at snakke kynisme i afslutningerne. Som en grim sideeffekt bliver mange af de brændte chancer straffet med en kontra i eget mål, hvilket får defensiven til at virke mere usikker end den reelt var.
Vi har haft et ualmindeligt hårdt startprogram, og det klinger hult når jeg konstaterer at spillet har været til mere end de tre point, der står på kontoen. To tætte kampe mod topholdene BSV og TTH, samt en forventet sejr over et stærkt Lemvig hold. En flot halvleg i Ålborg, og momentvis godt spil i Århus bliver overskygget af vi brænder 23 oplagte chancer i de to kampe, og når defensiven samtidig ikke er fejlfri, så bliver det for dyrt.
Hvert fucking nederlag puster til den indre ild. Jeg hæfter mig ved, vi har været ualmindelig gode til at kreere chancer, haft masser af redninger, når målmændene har fået den rette hjælp af forsvaret, og fået integreret de nye på banen og socialt. Potentialet er der, men vi er langt fra i mål.
Kynisme bliver et nøgleord, vildskab og flere procenter i alle aktioner bliver afgørende for hvorledes sæsonen kommer til at forme sig.
I kampen mod Kolding, bliver vi for alvor sat på prøve. Det er et hold, der kæmper for sin eksistens, med store profiler som Thynell, Irming og Gustafsson i bagkæden. De har to gode keepere, og har en meget stærk start 7er. Bredden bør over tid blive et problem, men næppe før senere på sæsonen. Skanderborgs slutspilskandidater var yderst heldige med at sikre sig et point i deres seneste kamp. Og på trods af budget nedskæringer, er de fortsat et lysår foran os.
Jo senere vi springer på toget, jo hurtigere kører det, og venter vi så skal vi være i ualmindelig god form for at nå det. Derfor har vi brug for en tætpakket hal i Helsinge, et kogende inferno, der giver holdet den nødvendige medvind. Vi har ydmygt brug for hjælp, til at opnå vores mål. Det er samtidig første TV-kamp på hjemmebane i denne sæson. Det kunne jo være vanvittigt tilfredsstillende at vise Jyderne, vi også elsker håndbold i denne region af landet.
God kamp.
 
Ian Marko Fog

Nordsjælland Håndbold fik ikke point med hjem fra Århus

Aftenens TV-kamp mellem Århus Håndbold og Nordsjælland Håndbold fik desværre ikke det resultat set med NH øjne som man havde stilet efter, idet NH tabte 31 – 26.
Hjemmeholdet kom bedst fra start - de lagde ud med scoringer og kom hurtigt foran 5 – 3. NH får udlignet til 5 – 5 på straffe blot - et af de mange der blev begået mod primært Dan Beck Hansen og som Johan Meklenborg scorede sikkert på.
NH havde fra stillingen 6 -6 store muligheder for at bringe sig foran, men desværre var NH-spillerne ikke sikre i deres afslutninger, og desuden havde Århus’ målmand mange redninger til stor frustration for NH.
Efter godt et kvarter, hvor stillingen er 7 – 7 må Nicolas Lundby tage tælling, idet han bliver ramt i hovedet og må forlade banen, og er ikke med i resten af halvlegen. Heldigvis kom han igen på banen efter halvlegen.
Århus kunne gå til pause med en føring på 16 – 13.
2. halvleg var ikke mere end 1 min. gammel før der igen blev dømt straffe til NH, med desværre brændte Johan Meklenborg, som ellers havde været usvigeligt sikker på de foregående. Århus Håndbold bringer sig hurtigt foran med 4 mål til 18 – 14 og i den periode har NH igen en masse angreb hvor de mister bolden, fejlafleveringer etc. Det medføre at Århus Håndbold holder 4 måls forspringet. I samme periode har Mike Jensen en hel del redninger, hvilket også var tilfældet i første halvleg og tak for det.
NHJ kommer på 19 – 18 inden der er spillet 10 min. og de medrejsende fans – begyndte igen at tro på en sejr til NH. Desværre lykkedes det ikke NH at komme helt op, i stedet øger Århus Håndbold forspringet, og kampen ender med en sejr til Århus Håndbold på 31 – 26.
Kampen som helhed var under ingen omstændigheder hårdt spillet uanset at NH fik hele 11 straffe, hvoraf Johan Meklenborg scorede på de 10, årsagen til de mange straffe skyldes, at Århus forsvar ikke reglementeret kunne holde på NH’s stregspillere.
NH fik ikke rigtig deres spil til at glide og Århus havde i Nikolaj Læsø, Tobias Møller og Anders Martinussen nogle spillere som gjorde det lidt surt for NH’s forsvar og dermed også overfor NH’s målmand Mike Jensen.
NH havde til dagens kamp garderet sig med en 3. målmand idet Kristian Nøller Asmussen var med på holdet, og kom også ind på et straffekast til Århus, men desværre røg bolden i mål.
Endnu engang må NH drage hjem fra det jyske med et nederlag – og som Ian Marko Fog efter kampen gav udtryk for ærgrede det ham, at de ikke havde fået lukket af og holdt de aftaler som de havde talt om inden kampen. Så der er kun et, hjem i træningslokalet så de er klar til næste kamp, som heldigvis først er om 1 uge, hjemme mod Kolding den 1. oktober 2018 kl. 19.30. Kampen spilles i Helsinge.  
Fakta:
Målscore: Johan Meklenborg 15, heraf 10 på straffe, Aku Kreutzmann og Kasper Kissum hver 3, Nicolas Lundby 2, Carl-Emil Haunstrup, Lasse Uth, Jesper Dahl hver 1 mål.
Udvisninger: 4 til NH og 3 til Århus Håndbold – tilskuere 1480

NH til Århus tirsdag

Den 24. september 2018. Kirsten Hebo
Tirsdag aftens TV-kamp i herreligaen står mellem Århus Håndbold og Nordsjælland Håndbold, som igen skal en tur til det jyske. 
Forhåbentlig har spillere og ledere haft tid til at evaluere på lørdagens kamp i Ålborg, hvor det desværre blev til et rimeligt stort nederlag efter at Nordsjælland Håndbold havde spillet en flot 1. halvleg og tilmed havde vundet halvlegen.
Blot to dage efter dette nederlag og en lang hjemtur skal Nordsjælland Håndbold atter på udebane - denne gang går turen til Århus, hvor Århus Håndbold og Erik Veje venter. Århus Håndbold har spillet 4 kampe og 6 point, mod Nordsjælland Håndbolds 4 kampe og 3 point. Det skal siges, at Århus endnu ikke har mødt nogle at topholdene. De tidligere kampe har været mod Sønderjyske, Kolding og Ringsted, som de har vundet, men tabt til Skanderborg; mens NH har mødt tophold og spillet lige op samt vundet over Lemvig–Thyborøn.
Tidligere opgør mellem de to hold har været jævnbyrdige og med skiftevis sejre til de to hold.
Der er ingen tvivl om, at NH’s spillere vil gøre alt for at revanchere sig fra lørdagens kamp, og tage det positive med fra 1. halvleg.
Alle spillere er klar til kamp og ledelsen har valgt at tage en ”gammel” kending med som gardering på målmandsposten, idet Kristian ”Nøller” Asmussen er blevet bedt om at tage med holdet til Århus, så må vi se om han kommer i kamp.
Kampen fløjtes i gang kl. 19.30 og vises på TV 2 Sport.
Den 24. september 2018. Kirsten Hebo

Nordsjælland Håndbold taber i Ålborg efter at have vundet første halvleg.

Den 23. september 2018 – Kirsten Hebo
Nordsjælland Håndbold tog lørdag morgen til Ålborg for at møde ligaens tophold – Ålborg Håndbold med håbet om at drille Ålborg Håndbold som er ubesejret i dette års liga. Sådan skulle det ikke gå NH tabte 37 – 29 efter at have vundet 1. halvleg 16 – 17.
Kampen ikke mange minutter gammel før Ålborg var foran 2 – 0, og der skulle gå hele 5 minutter inden NH kom på måltavlen med mål ved Nicolas Lundbye Kristiansen. Ålborg Håndbold fortsætter halvleg igennem med at være et par mål foran. I det 21. minut udligner NH ved Aku Kreutzmann og resten af halvlegen er det NH der er i front. Skiftevis ved scoringer af Kasper Kisum og Aku Kreutzmann. NH kommer foran 14 – 17, hvor der mangler ca. 2 min. men desværre får Ålborg reduceret med to hurtige mål til halvlegsresultatet 16 – 17.
Det var med en god fornemmelse at spillere, og ikke mindst de medrejsende fans gik til pause.
2. halvleg var ikke mere end et halvt minut gammel før NH blev ramt af en to min. udvisning, hvilket medførte en hurtig udligning 17-17, NH kom dog i front igen 17-18, men det var så sidste gang i denne kamp at NH var lige med.
I de følgende 10 min. blev NH ramt af ikke mindre en 4 udvisninger, hvilket medførte at Ålborg Håndbold kunne bringe sig i front 24 – 18. I samme periode har NH en del oplagte chancer der blev brændt.
Ålborg øger nu støt føringen og efter et kvarter var de foran 25 – 19. NH kom sig aldrig efter de mange udvisninger, og kampen endte med at NH taber med 8 mål – slutresultat 37 – 29.
Sejren til Ålborg på 8 mål kunne have været væsentlig mindre, hvis ikke NH havde brændt forholdsvis mange oplagte chancer, og så skal det nævnes at NH’s to målmænd ikke havde den ”bedste dag på kontoret”.
NH’s sædvanlige målscorere Johan Meklenborg og Lasse Uth kunne ikke rigtig få gang i scoringen, faktisk scorede de kun 1 mål hver – Johan dog yderligere 2 på      straffe, til gengæld så vi Kasper Kisum rulle sig ud, og han blev NH’s topscorer med 7 mål. Desuden var Aku også godt målscorende. Dejligt at flere spillere kan slå til, når holdets normalt mest scorende spillere ikke rigtig kan få bolden i mål. 
Ian Marko Fog valgte at lade alle spillere komme på banen, hvilket er en fordel for holdet, så alle får kamptræning.
Ålborg Håndbold havde til kampen fået den skadede René Antonsen med igen, men det var nu især Sebastian Barthold med sine 9 mål der gjorde det svært for vort forsvar og målmænd.
NH’s spillere skal nu hjem og hurtigst muligt glemme denne 2. halvleg, og tage det positive med fra 1. halvleg. Allerede tirsdag venter en ny svær udekamp i det jyske, denne gang går turen til Århus, hvor Århus Håndbold venter. 
Det kan igen undre at dommerne dømmer meget forskelligt fra halvleg til halvleg – 1. halvleg var der ingen udvisninger til nogen af holdene, men til gengæld får NH 6 udvisninger, hvoraf de 4 falder inden for de første 10 min. i 2. halvleg. Ålborg Håndbold får 4 udvisninger – men først da kampen i realiteten er afgjort. Gid dommerne kunne være mere neutrale og bedømme holdene ens.

Fakta:
Målscore: Kasper Kisum 7, Aku Kreutzmann 5, Dan Beck Hansen 3, Nicolas Lundbye Kristiansen 3, Johan Meklenborg 3, heraf 2 på straffe, Jesper Dahl og Carl Emil Haunstrup hver 2, Andreas Nielsen, Lasse Uth, Daniel Astrup Pedersen og Tobias Jørgensen hver 1.
Udvisninger: 6 til Nordsjælland Håndbold og 4 til Ålborg Håndbold
Straffe: 3 til Nordsjælland Håndbold og 4 til Ålborg, begge hold brænder hver et straffe.
Tilskuer: 2887
Næste kamp: Århus Håndbold - Nordsjælland Håndbold tirsdag den 25. september 2018 kl. 19.30. Kampen er en TV-kamp, som vises på TV 2 Sport.
Billede

Nordsjælland Håndbold drager til Ålborg lørdag

D. 20. september 2018 – Kirsten Hebo
Lørdag den 22. september møder Nordsjælland Håndbold Ålborg Håndbold i Gigantium, Ålborg. Det er et formstærkt hold NH skal møde. Ålborg er kommet rigtig godt fra start og inden lørdagens kamp har Ålborg vundet alle sine kampe – 4 stk – hvorimod NH har vundet 1, spillet en uafgjort og så knebent tabt med et enkelt mål. Ålborg Håndbold forventes at ligge blandt top 5 når først sæsonen er overstået og man må sige at Ålborg Håndbold er kommet godt fra start og på vej til at indfri deres målsætning.
NH skal spille helt op til deres bedste, som de jo har vist de kan i de to første kampe mod to af de andre tophold. Der er ingen tvivl om, at holdet bliver sat op til en sejr uanset at det i tidligere møder med Ålborg på deres hjemmebane har været svært at få point med hjem.
I de første tre kampe har NH vist, at de godt kan ”bide skeer” med de store, det så man både i TTH Holstebro og BSV, hvor NH spillede fantastisk godt, både i angreb og i forsvar.
Alle spillere skulle være kampklar og lad os håbe at også er de det på kampdagen.
Som omtalt, så er Ålborg Håndbold kommet godt fra start det uanset at der er kommet en del nye spillere, her kan  blot nævnes den hjemvendte Henrik Møllgaard, Omar Magnusson fra Island, Mark Strandgaard fra GOG samt den norske landsholdsmålmand Kristian Sæverås i truppen. NH’s nye trup er ligeledes kommet godt fra start og med lidt mere held, så havde der været lidt flere point på kontoen, her tænkes specielt på den uafgjorte kamp mod BSV på udebane.
Tidligere kampe mellem Ålborg og NH har været spændende, og det er primært Ålborg der har taget sig sikkert ud af kampene, når det har været på deres hjemmebane, hvorimod NH har vundet hjemme. Lad os håbe at denne gang lykkes at få point med hjem fra Gigantium. NH vil kæmpe til sidste fløjt for en sejr og forhåbentlig godt hjulpet på vej af fans, som tager turen med til Ålborg i fans bussen lørdag morgen.
Efter sejren i fredags over Lemvig-Thyborøn har spillerne trænet intens til opgøret mod Ålborg, dog fik de en friweekend efter sejren fredag aften, hvilket uden tvivl har gjort spillerne godt.
Til slut er der kun at ønske hele holdet god tur til Ålborg og pøj pøj med kampen.

Nordsjælland Håndbold kæmpede sig til sejr over Lemvig-Thyborøn

Af Kirsten Hebo d. 14/9 2018
Aftens kamp mellem Nordsjælland Håndbold og Lemvig – Thyborøn blev alt for spændende og til tider lidt for rodet - på grund af mange tekniske fejl. Men slutresultat 29 – 25 og dermed NH’s første sejr i denne sæson må siges at være fortjent.
NH kom dog ikke godt fra start. Inden der var gået et halvt minut fik NH en 2 min. udvisning – hvad Dan Beck Hansen gjorde og som medførte udvisningen, står lidt hen i det uvisse, men han fik marchordre. Det blev ikke bedre af, at NH mistede bolde – tabte bolden, ingen målmand pga udvisningen, hvilket resulterede i, at inden der var gået 2 min. så førte LTH 0 – 3. Det var ikke lige den start NH havde ønsket sig. Ian Marko Fogs oplæg inden kampen var at man fra start skulle ”sætte” sig på kampen, så LTH ikke fik for megen vind i sejlene.
NH blev ved med at hænge bagefter og der skulle gå næsten 3 min. inden holdet overhovedet fik scoret til 1 -3. Lemvig – Thyborøn blev ved med at være i front. Efter et kvarter blev NH igen ramt af en 2 min. udvisning samt straffe, men de brændte, idet Mike Jensen klarede paragrafferne. Ian Marko Fog valgte at tage en time out og derefter spille 7 mod 6, hvilket lykkedes, idet der inden for lidt over et minut var bragt balance i regnskabet. NH kom også foran 10 – 9 og 11 – 10. LTH udlignede igen til  11 – 11, og samtidig blev NH igen ramt af en 2 min. udvisning og så kom LTH foran 11- 12. NH fik udlignet og i de sidste sekunder af 1. halvleg bragte Dan Beck Hansen NH foran 13-12. Godt kæmpet og efter dejlig afslutning på halvlegen kunne spillerne gå til pause med en føring.
NH og deres fans var nået overrasket over den ulige bedømmelse af spillet fra dommernes side i første halvleg,  det var ligesom om, at Lemvig-Thyborøns spillere kunne gå lige lovligt hårdt og ureglementeret til NH’s spillere, men i den anden ende røg NH’s spillerne ud for et godt ord.
2. halvleg her var det fra start NH der havde initiativet, og inden halvlegen var 2 min gammel havde Lasse Uth med to hurtige scoringer bragt NH foran med 15-12. LTH bragte efter 6½ min balance i regnskabet med udligning til 17-17.
Efter et kvarter var stillingen 22 – 19, og her var det især Lasse Uth der havde tryllet, idet det var hans 6. mål på ligeså mange forsøg der bragte NH foran. Ved stillingen 23-21 fik Mike en pause og Mo – NH’s nye ægyptiske målmand – kom på mål og havde et par fine redninger.
Lemvig-Thyborøn fik med kort mellemrum 2x2 min. udvisninger, hvoraf den ene burde have været til rødt kort, efter en meget voldsom takling af Dan Beck Hansen – den anden var på grund af forkert udskiftning, hvilket medførte at NH i denne periode bragte sig foran 25 – 21. Lemvig-Thyborøn var dog ikke slået idet de kom på 25-23, hvorefter NH tog time out og Mike Jensen igen kom på mål.
NH øgede forsat føringen og med knap 3 minutter igen var stillingen 28 – 24, inden Kasper Kisum med et flot underhåndsskud i de allersidste sekunder afsluttede kampen til 29 – 25. 
NH’s flotte spil fra de to første kampe blev kun vist i glimt, men der blev kæmpet og det var velfortjent, at det var NH der gik fra banen som sejrherre og med to point på kontoen.
Det kan dog til stadighed undre både spillere, trænere og fans at dommerkendelserne på de enkelte forseelser er så forskellige i en kamp. Det kunne være ønskeligt, at dommerne havde en lidt mere ensartet bedømmelse af forseelser uanset om det er hjemme- eller udeholdet, der begår forseelsen. 
Stor ros til samtlige spillere som holdt hovedet koldt, og fik kæmpet en sejr hjem og dermed 2 point på kontoen, dog skal fremhæves en flot spillende målmand – Mike Jensen - med mange redninger - specielt i 1. halvleg, og han blev også efter kampen valgt til kampens spiller. Af andre skal nævnes Lasse Uth som rigtig havde indstillet skudarmen, og med sine 7 mål på 7 skud må siges, dog var det Johan Meklenborg der blev topscore med i alt 10, heraf 2 på straffe.
Kampen blev set af ca. 700 tilskuere, og var som altid stor støtte til holdet. Skønt at se så mange støtter op om holdet, og er med til at give kampen en ekstra dimission i form af trommer, fløjter og ikke mindst applaus til spillerne.
Næste kamp er mod Ålborg på lørdag kl. 15.00 i Gigantium i Ålborg. Så vore spillere og ledere og ikke mindst vores fans skal på langfart. Der er bustur, så hvis man har mulighed for at tage med og støtte holdet så kontakt Nordsjælland Håndbold på cve@nsj.dkhurtigst muligt. Det er NH Fanbus-Sponsor-Gruppen der indsætter bus til Ålborg.

Fakta:
Målscore: Johan Meklenborg 10, heraf 2 på straffe, Lasse Uth 7, Dan Beck Hansen 4, Nicholas Lundby 3, Andreas Nielsen og Kasper Kisum hver 2, Tobias Jørgensen og Jesper Dahl  hver 1.
Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 4 og Lemvig Thyborøn 3
Kampens Spiller Mike Jensen
50 kamps jubilarer: Mike Jensen og Carl-Emil Haunstrup
Tilskuere:   ca. 700

Oprykkerne kommer til Helsinge

Det var en direkte brutal afslutning mod TTH, en yderst flot præstation, resulterede i det værst tænkelige nederlag, da Balling i de døende sekunder sender et projektil i nettet, forbi en ellers storspillende Nøller på kassen. En smertelig skæbne, som dog gav point på selvtillidskontoen. Vi presser de formstærke pokalvindere til det yderste, uden Mike som var bedste mand mod BSV. Det giver masser af håb, når Mohammed og Nøller sammen med resten af truppen løfter i flok, og viser det potentiale, som er i holdet.
Lemvig er en anden størrelse end TTH, men stadig ikke et typisk oprykkerhold. De har en erfaren træner duo, en masse unge talenter, der i medvind får de berømte vinger, og ikke mindst rutinerede spillere, som har en del ligaerfaring. Det gør reelt ingen forskel hvem vi spiller mod ligaen, vi forbereder os minutiøst på samtlige modstandere. Respekt er et nøgleord, og mod Lemvig kræver det igen koncentration og hårdt arbejde. Der er INTET der kommer af sig selv i moderne håndbold. Vi spillede uafgjort i en træningskamp i optakten, og efter et flot point mod KIF på hjemmebane, pressede de Skanderborgs slutspilskandidater i seneste kamp, hvor de havde muligheden for at vinde.
Det betyder dog ikke jeg er i gang med at smide favoritværdigheden over i modstanderens lejr, vi er på hjemmebane og går som altid efter de maksimale to point. Vi glæder os til at spille i Helsinge, og håber igen på en fantastisk opbakning. Et gammelt ordsprog siger man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt, lad det være en advarsel, og en ydmyg opfordring til at komme i hallen. Jeg forventer en herre fight, hvor der for alvor bliver gået til makronerne. Fredagens vild med dans starter kl. 18.00, uden laksko, men med mange flere toptunede hestekræfter. God Kamp!

Ian Marko Fog
Billede

NH tabte med knebent til TTH

Nordsjælland håndbolds første kamp på hjemmebane blev onsdag aften afviklet i Helsingør Hallen mod TTH Holstebro, desværre med et nederlag. Blot 4 sekunder før tid blev det afgørende mål sat ind til stillingen 31-32. 

Der var set frem til årets første hjemmebanekamp og specielt til mødet med TTH Holstebro. I de tidligere kampe i Helsingør Hallen mod netop TTH Holstebro har det været drabelige og intense kampe - senest sikrede NH sig en billet til slutspillet netop i Helsingør Hallen og mod TTH Holstebro.
Kampen var ikke engang 1 minut gammel før vores første keeper Mike Jensen måtte forlade banen, og kom ikke mere i aktion. Det betød, at Moh fik sin debut i NH målet, hvilket han i perioder klarede flot. TTH Holstebro indledte scoringen, men indenfor de første par minutter var NH foran med 4-2. Ved stillingen 6-6 havde Moh en stor dobbelt redning. TTH Holstebro bragte sig efter små 15 min foran 7 – 9. Det fik Ian Marko Fog til at tage sin første timeout. Lige lidt hjalp det TTH øgede forspringet til 11 – 13.
Cheftræneren valgte ved stillingen 11 – 13 at lade Kristian Nøller Asmussen komme på mål og han stod resten af kampen. TTH Holstebro øgede deres føring til 12 – 16, men med ca. 2 ½ min. igen fik NH reduceret, så man kunne gå til pause bagud 16 – 17.
I 2. halvleg fortsatte TTH med at være i front, men efter små 15 min udlignede Lasse Uth til 21-21, og et halv minut senere scorede Johan Meklenborg til 22 – 21, hvilket var  første gang NH var foran i 2. halvleg. Det skal også nævnes at Nøller i denne periode havde mange gode redninger. Alligevel kunne TTH kom a point ved både  22-22 og 24-24. Faktisk fulgte de to hold hinanden resten af kampen.

​Slutfasen blev mere end hektisk med under et minut var der noget tumult mellem spillere fra TTH Holstebro og Nordsjælland Håndbold – primært inde på stregen – hvor der blev taget hårdt fat.  Dette resulterede i at både en TTH spiller og vores Dan Beck- Hansen fik hver 2 min. Stillingen var her 31 – 30 til TTH, men Nicolas Lundbye udlignede i det efterfølgende angreb til 31-31. På næste angreb mister NH bolden – og da der kun mangler 9 sekunder, tager TTH timeout. Det gjorde man så godt, at landsholdsspilleren Peter Balling kunne score sejrsmålet kun 4 sek. før tid. Ærgerligt. NH havde fortjent mindst uafgjort efter en meget flot indsats. 
Det var en utrolig flok kede spillere fra NH som mødte deres fans efter kampen. Ingen tvivl om, at holdet og lederne havde mere en svært ved at acceptere nederlaget, hvilket er helt forståeligt, når man var så tæt ved at få point mod endnu et top 5 hold. 
Stor ros til hele holdet som kæmpede flot - både i angrebet og forsvaret, hvor man ind i mellem kan undre sig, at de ”tæv” der uddeles på stregen til Dan Beck-Hansen ikke kunne give nogen sønderlig straf, hvilket er til stor frustration.
Dejligt at se at de nye spillere, så småt er ved at komme ind i rytmen med den ”gamle” garde. Specielt spændende at følge Nicolas Lundbye - særlig i slutningen af kampen hvor han de sidste minutter scorede 3 ud af de 6 mål han lavede.

Kampens spiller blev Dan Beck Hansen.
Målscore:  Johan Meklenborg 8, heraf 4 på straffe, Nicolas Lundby 6, Dan Beck-Hansen, Lasse Uth og Kasper Kisum hver 4, Aku Kreutzmann 3 og Jesper Dahl 2. 

Udvisninger: 3 til NH og 5 til TTH.
Næste kamp er den 14. september kl. 18.00 i Helsinge Hallerne hvor Lemvig-Thyborøn kommer på besøg.

Formstærke TTH Holstebro gæster Helsingør

Det var en mandfolkepræstation i BSV, nede med 4 mål i 2. halvleg, gik vi i 3-3 forsvar og åd os langsomt tilbage i kampen med Mike som et levende plankeværk. Havde dommerne haft modet, havde de dømt det klare straffe mod Dan i sidste sekund, og det kunne være endt med to point i stedet for det ene. Jeg så et mandskab, der stod sammen i stormvejret, kæmpede for hinanden, og fik flot opbakning af deres medrejsende super fans. Det er for mig et stærkt hold! 
Næste opgave bliver en uforskammet stor udfordring. TTH Holstebro er lige nu det mest formstærke hold i Danmark. De pulveriserede Ribe med hele 11 mål i pokalen, vandt Super Cuppen mod de danske mestre fra Skjern, og krøllede Skanderborgs slutspilskandidater sammen i seneste hjemmekamp.
Frandsen har på fornem vis afløst Bergerud, og virker som en uhyggelig sidste skanse, godt suppleret af Gade. Deres aggressive forsvar, med de måske to bedste forsvars fløje i Ligaen; Bramming, og Kildenlund, presser modstanderholdet til fejl. Deres kontramaskine er velsmurt frygtindgydende, hvor Porup kommer med stor kraft, Balling med eksplosive bevægelser, og dirigenten Jac der gavnligt smider sukkerballer til holdkammeraterne, hvor især Mousing har en sød tand…
Det hele er krydret med en bred trup, der virker godt sammenspillet, og en stærk træner duo, der kommer med stor sult for at revanchere sidste sæsons nederlag. 
Hvis der nogensinde har været storm på Kronborg, så er det nu vi skal for alvor skal vise hvad vi er lavet af. På trods af en fin præstation mod BSV, skal vi minimum et gear op. Ryggen skal være dækket af et talstærkt publikum, der kan lægge det nødvendige pres på vores modstander, og hjælpe drengene i modgang.
Vi glæder os til Helsingør, og håber meget i vil hjælpe os godt i gang, det har vi indiskutabelt brug for, hvis vi skal lave overraskelsen, fordi i NH, ved vi at det er det samlede hold, der skaber resultaterne.
  
Ian Marko Fog

Vær obs på parkering, når du skal til håndboldkamp Nordsjælland Håndbold – TTH Holstebro i Helsingør Hallen onsdag den 5. september
 
Onsdag aften kl. 19 møder Nordsjælland Håndbold - TTH Holstebro i Herrehåndbold ligaen i Helsingør Hallen. 
 
Normalt vil trafik og parkering kunne afvikles uden problemer, men byggeriet af det nye fodboldstadion har inddraget en del parkeringspladser i området. Hallens ”naboer” har dog velvilligt stillet deres parkeringspladser til rådighed, så denne aften er det muligt for gæster også at parkere hos Helsingør Golf Club og Børnehuset Stauninggården på Gl. Hellebækvej samt hos Helsingør Ungdomsskole, 10 Klasseskolen og Nordsjællands Erhvervsskole på Rasmus Knudsens Vej.
 
Helsingør Kommunes Idrætsanlæg opfordrer alle der skal til håndbold til at benytte disse andre parkeringspladser og derudover til samkørsel.
Der vil være parkeringsfolk, der vil hjælpe med at finde pladser. . 

FLOT SÆSONSTART

Point i førte kamp mod BSV
Der var se frem til gårsdagens kamp – starten på den nye sæson – hvor NH på udebane mødte sølvvinderne fra sidste sæson BSV. Kampen blev lige så spændende som de tidligere kampe har været, og slutresultatet blev 25 – 25, hvor NH med lidt held faktisk kunne have fået begge point med hjem: Dan Beck-Hansen blev i de sidste sekunder af kampen nedlagt, men desværre blev forseelsen af dommerne kun takseret til et frikast. 
NH blev allerede efter 1½ min. ramt af en udvisning – det gik ud over Jesper Dahl – men bevarede føringen og der gik hele 5 min. inden BSV fik deres første mål.  Efter 10 min. var stillingen 4-4. De to hold fulgtes ad, men efter et kvarter var det BSV der for første gang i kampen var foran, idet de bragte sig foran 7 – 6. Resten af halvlegen øgende BSV føringen og ved halvleg var stillingen 15 – 12 til hjemmeholdet.
I 2. halvleg fortsatte BSV at være foran med mindst et par mål. Efter et kvarter fik NH udlignet til 21-21, men desværre blev NH igen ramt af en udvisning, hvilket BSV straks udnyttede, og igen var det BSV der var i front 22-21.
Igen bliver NH ramt af en udvisning og straffe, men heldigvis havde vi Mike Jensen i målet som reddede, og på det efterfølgende angreb fik NH udlignet til 22-22.
Ian Marko Fog valgte med små 8 min. igen at tage timeout, og i det efterfølgende angreb bragte NH sig foran 22 – 23. Til stor jubel for de medrejsende fans.
De resterende minutter af kampen bølgede det frem og tilbage. BSV får udlignet til 23-23. NH øger til 23-24, igen udligner BSV til 24-24 og de kommer også foran 25-24, hvor der mangler 1½ min. NH udligner til 25-25 og med 25 sek. igen tager BSV time out, heldigvis betød det intet, tværtimod havde NH muligheden for at bringe sig foran, idet Dan Beck Hansen spilles fri på stregen men bliver taklet hårdt. Dommeren taksere hændelsen til et frikast, men der kunne reelt have været dømt straffekast. 
NH spillede en flot kamp og stor ros til samtlige spillere, skal der fremhæves nogen må det blive vores målmand Mike som specielt i 2. halvleg tog fra, det skal lige bemærkes, at BSV ”kun” scorede 10 mål i anden halvleg.
Målscore: Kasper Kisum 6, Lasse Uth 5, Johan Meklenborg 4, heraf 2 på straffe, Andrea J. Nielsen og Nicolas Lundby Kristiansen hver 3, Aku Kreutzmann 2, Dan Beck-Hansen og Jesper Dahl hver 1.
​
Udvisninger: 6 mod BSV 2 – hvilket kan undre og efterfølgende har dommerne også erkendt, at det var nok to for meget.
Næste kamp er onsdag den 5. september 2018 kl. 19.00, hvor Nordsjælland Håndbold hjemme i Helsingør Hallen møder Tvis Holstebro. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og mød op og støt vores hold. Fansene er faktisk den 7. spiller på banen det være sig hjemme som ude. Til kampen i går var der ca. 35 medrejsende fans som gjorde sit til at bakke holdet op.
Billede

Optakt: BSV - NH

Endelig går det igen løs i håndboldligaen - og vi glæder os som små børn til juleaften til atter at spille om point.
​Siden opstarten har spillerne knoklet som vilde dyr for at stå knivskarp til sæsonstart, mange meter et tilbagelagt i løbesko ligesom vægtene efterhånden er slidte af de mange gentagelser. Vi har spillet en del træningskampe med blandede resultater, men hele tiden har vi lagt lag på vores spil og senest resulterede det i en sejr i pokalturneringen på udebane mod Team Sydhavsøerne, hvor vi indledningsvist kom i stormvejr, men dog fik reddet båden sikkert i land og nu kan øjne en kvartfinale ude i fremtiden.
Tilbage til nutiden skal vi dog straks, for der venter os en kolossal udfordring i Jysk Arena i Silkeborg, når sidste sæsons sølvvindere og kavalkaden af store profiler byder os velkommen. Knudsen, Nøddesbo, Skubbe, Markussen og brd. Øris for blot at nævne nogle, der senest stensikkert sendte SønderjyskE ud af pokalturneringen med en storsejr.
Vi har stor respekt for den opgave, der venter og er helt bevidste om, at vi skal ramme absolut topniveau, hvis vi skal have noget som helst med hjem - men heldigvis har vi gode oplevelser sammen i det ellers nærmest uindtageligt fort og fredag aften jagter vi endnu en. Vi har haft en god træningsuge og nu venter vi bare i spænding på, at klokken slår 19.30, så håndboldligaen 18/19 kan skydes igang.
​
Simon Dahl
Billede

Nordsjælland Håndbold i kvartfinale

Torsdag sikrede Nordsjælland Håndbold sig adgang til kvartfinalen i årets pokalturnering - Santander Cup.
Adgangen blev sikret med en smal sejr over 1. divisionsholdet TSØ i i Maribo - et sted hvor det altid er svært at spille for modstanderholdet.
Og det blev svært. Hjemmeholdet kom hurtigt foran både 3-0, 7-2 og 9-3 - i en periode hvor ikke meget fungerede og en del fejlafleverede indtræf
samtidig med at TSØ målmand Nicolaj Frejlev tog godt fra i målet. I slutningen af halvlegen fik NH dog reduceret til 13-11.
 
I 2. halvleg gik det bedre for NH, og man kunne allerede udligne til stillingen 15-15 efter 35 min. Herefter kom TSØ ikke mere i front. 
I denne 2. halvleg var det som så ofte før Johan Meklenborg, der førte an - ligesom Kasper Kisum gjorde god figur, og Mike Jensen, 
der var tilbage på sin gamle hjemmebane, spillede en fin 2. halvleg. Generelt virkede forsvaret stabilt i det meste af 2. halvleg.
 
Nordsjælland Håndbold er nu er kvartfinalen - kun een kamp fra Final4. Den spændende lodtrækning til kvartfinalerne sker direkte på TV2 Sport på
søndag, d. 26. august kl. 20.45.
 
Målscorere: Johan Meklenborg  11, Kasper Kisum 5, Nicolas Lundbye 2 - Dan Beck-Hansen 2 - Lasse Uth 2 - Aku Kreutzmann, Carl-Emil Haunstrup og Jesper Dahl hver 1.  
TSØs topscorer var veteranen Martin Vilstrup med 14 mål.
Billede

Drama venter i Maribo

Vi glæder os til den første betydningsfulde kamp i sæsonen. Vi har haft mange tætte, drabelige opgør mod TSØ. Det er et svært sted at spille i Maribo, hvor tilskuerne sidder tæt og lægger stort pres på både modstanderhold og dommer.
De har et godt hold, med mange profiler med ligaerfaring. Jeg forventer et intenst drama, mod et hold, som vil gøre alt for at overraske. Pokalkampene har deres eget liv, vi har stor respekt for TSØ, og ved det bliver en svær udfordring.
Vi har spillet en lang række træningskampe, prøvet en masse ting af, og fået mange svar. Det har som altid svinget mellem det sublime, og det fuldstændig ubrugelige. Det er meget normalt, men generelt har det været opløftende, og de nye spillere er faldet flot ind i spillet.
Vi er usikre på hvilke målmænd, der stiller op i morgen, Mohamed mangler sin arbejdstilladelse og Mike har haft pause, efter det hårde program i weekenden. Det skal dog være med til at skærpe vores koncentration yderligere.
Vi håber at se mange af vores trofaste fans på lægterne, de er som altid en stor støtte for holdet.
 
Ian Marko Fog
Billede

3 kampe på 3 dage blev lidt for meget for NHs smalle trup ​

Nordsjælland taber finalen i Ringkøbing-Skjern Elite Cup til Århus Håndbold med 21 - 28 efter 11 - 13 ved pausen.
 
I finalen lagde NH forsigtig ud - men der kom mange fejl, hvilket også gjorde at det kneb med at finde de rigtige løsninger. 
Videre blev mange 100 % chancer brændt. Men når det så er sagt, så gav holdet ikke op - 
trods modgang på flere fronter kæmpede alle mand til det sidste.
Cheftræner Ian Marko Fog fremhævede efter kampen bl.a. de 2 unge Daniel Astrup Pedersen og Mikkel Palmer.
 
NHs topscorer blev Nicolas Lundbye Kristiansen med 6 mål, mens unge Daniel Astrup Pedersen scorede 4. 
 
Selv om NH tabte turneringens 3. og sidste kamp - har de 3 dage i det vestjyske været positive for både holdet og trænerteamet.
Turneringen har styrket troen på, at den kommende sæson kan blive god. 
 
Jørn Blom Hansen
Billede

Nordsjælland Håndbold i finalen i Ringkøbing-Skjern Elite Cup

Torsdag aften den 16. august fik spillertruppen i NH et dejligt gensyn med Hvide Sande vandrehjem. 
Efter torsdagens ordinære træning i Helsinge Hallerne, gik bussen mod Vestjylland, 
hvor NH holdet igen i år skulle deltage i Ringkøbing-Skjern Elite Cup. 

Fredag havde holdet en god formiddags træning, hvor man fornemmede en super stemning i truppen. 

Senere var der afgang mod Skjern, hvor alle var helt opsat på at yde maksimalt, med god kamp i højt tempo med få fejl.
Det var de danske mestre fra Skjern ventede til en kl. 20.00 kamp.
Helt overraskende vandt NH med 32 -29 efter en meget flot kamp i et ret højt tempo.

Mike Jensen stod en god kamp i målet og Johan Meklenborg scorede 11 mål, mens Kasper Kisum og Nicolas Lundbye scorede hver 5.
Holdet kom sent i seng i Hvide Sande efter denne flotte kamp.
 
Lørdagens kamp mod Lemvig blev for spændende. Vi laver for mange fejl og spiller for langsomt i forhold til dagen før.
Kampen slutter 28-28 efter at Meklenborg udlignede efter tid på straffekast. Samme Meklenborg blev i øvrigt igen topscorer - denne gang med 10 mål.
Vores nye unge målmand Mohamed Elkamisi spillede kampens sidste 20 min. og gjorde det fornuftigt.

Kampens resultat betyder at NH vinder puljen, og skal spille finale mod Århus i Skjern Bank Arena kl. 16.00 i dag søndag. 
 
Søndag formiddag har holdet sæsonens opstarts møde, hvor bl.a. spillernes egne mål kommer frem.

Nu glæder vi os til finalen
Jørn Blom Hansen

Ægyptisk målmand til Nordsjælland

Nordsjælland Håndbold har indgået en 2-årig aftale med den 20 årige ægyptiske målmand Mohamed Aktham Elkamisi, 
der kommer fra den ægyptiske klub Alaltly Sporting Club.
Mohamed har spillet på det Ægyptiske ungdomslandshold, og han glæder sig til at tørne ud for Nordsjælland Håndbold. 
Mohamed danner i målet par med Mike Jensen. Der skal lyde et varmt velkommen til Nordsjælland Håndbold til Mohamed.
Billede

Ung stregspiller til Nordsjælland

NH har fået tilgang af den 19 årige stregspiller Daniel Astrup Pedersen, der tidligere har spillet for Bjerringbro-Silkeborg.
Daniel har fået en 2-årig kontrakt.
Daniel skal starte med at læse på CBS i København, og han bliver en kærkommen erstatning for Knud Ronau,
der netop er taget til Ålborg.
Der skal lyde et varmt velkommen Nordsjælland Håndbold til Daniel.
Billede

Udmærket træningskamp mod svenske Lugi

- Selvom vi taber 29-30 efter 17-17 ved pausen.
Johan rammer stolpen med mindre end 10 sek. før tid.
 
Nordsjælland Håndbold taber mandag knebent til svenske Lugi i Helsingør Hallen med 29-30 efter en meget lige kamp.
Holdene fulgtes ad gennem hele kampen og største målforskel var 3 - ved stillingen 12 - 9 til Lugi efter 20 min, 
men med 4 hurtige mål kom NH i front 13-12 bare 4 min. senere.
Alle NHs spillere kom igen på banen, men desværre blev Aku Kretzmann skadet allerede efter 9 min. efter meget hård svensk tackling.
Aku kom ikke mere på banen i denne kamp.
 
Glædeligt at unge Mohamed spillede en god 2 halvleg i målet og havde her 5-6 gode redninger.
Vort forsvar havde igen mange gode aktioner, og angrebsmæssig så det også fint ud.
 
Kampens NH målscorere: Nicolas Lundbye Christiansen, Carl-Emil Haunstrup og Johan Meklenborg med hver 6,
Lasse Uth med 5, Andreas Nielsen 3, Aku Kreutzmann, Kasper Kisum og Dan Beck-Hansen med hver 1
 
Torsdag i denne uge tager holdet til Skjern Cup umiddelbart efter træningen, hvor formen yderligere skal testes af. 
Vi spiller fredag mod Skjern, lørdag mod Lemvig og søndag placeringskamp mod en modstander, som vi endnu ikke kender navnet på.
Billede

Nordsjælland Håndbold møder LUGI i Helsingør

 Vi glæder os til at spille mod et hold fra en anden liga i Helsingør. 
 
Lugi har i en lang årrække været et af de bedste hold i den svenske liga. Sidste sæson spillede de sig videre til gruppespillet i Ehf cuppen, hvor de lavede gode resultater mod storhold som Berlin, og Saint Raphael.
Vi har haft nogle gode træninger i sidste uge, og spillerne har haft en par velfortjente fridage, inden det i denne uge virkelig går løs, først med Lugi kampen og senere en turnering i Skjern.
 
Der bliver arbejdet hårdt fra alle sider, det er også bidende nødvendigt, de nye er faldet godt ind både spillemæssigt og socialt.
Efter de to første træningskampe, hvor vi sejrede og mest var i plus, spillede vi senest en halvskidt mod Ringsted. 
 
Så det er nødvendigt at steppe op mod dagens modstander, da der ikke er længe til første pokalkamp mod TSØ.
 
Ian Marko Fog


Nederlag i træningskamp mod TMS Ringsted

For første gang i denne sæson spillede Nordsjælland Håndbold træningskamp på hjemmebane. I Helsinge var der mødt et par hundrede tilskuere op for at se træningskampen mellem TMS Ringsted og Nordsjælland Håndbold.
Begge hold er i fuld gang med træning og træningskampe op til den nye sæson, hvor begge ligger i ligaen. Dejligt at der er et hold mere fra Sjælland i ligaen, og der er ingen tvivl om at de to hold vil give hinanden kamp t il stregen, når det rigtig gælder og der er spil om point.
Kampen i går endte med et nederlag til NH, idet TMS Ringsted vandt 30 – 26.
Hele 1. halvleg fulgtes de to hold ad, og for det meste var det NH der førte med en eller to mål. TMS Ringsted kunne dog gå til pause med en føring på et enkelt mål med stillingen 11 – 12.
2. halvleg havde trænerstaben valgt at skifte den ægyptiske målmand Mohammed ind, som er til prøvetræning i klubben. Han fik taget et par bolde, det skal dog siges at han under opvarmningen i lørdags havde fået en forstrækning, som stadig hæmmede ham, så det var måske ikke det helt rigtige billede af hans kunnen som publikum og trænerstab fik at se.
2. halvleg blev lige som første halvleg et tæt løb mellem de to hold, hvor NH var i førertrøjen indtil stillingen 18 – 17. Ved stillingen 18 – 18 tog TMS Ringsted Timeout og det skulle vise sig at være en god ide for TMS - for siden hen var TMS Ringsted ikke bagud. Holdet øgede deres forspring, og kunne gå fra banen som vinder med en sejr på 30-26.
Der var ingen af NH’s spillere, der rigtig levede op til de to tidligere træningskampe indsats, hvor de i periode har spillet super godt, men alle omkring holdet er fortrøstningsfulde. Dan Beck-Hansen er ved at være kommet op i det rigtige gear efter sin skade, og gjorde det godt på stregen og sammen med Jesper Dahl som også viste gode takter med nogle dejlige mål. Dan og Jesper blev topscore med hver 5 mål. Spillerne havde dagen igennem deltaget i håndboldskolen som for tiden afholdes i moderklubberne, så der havde måske ikke været det samme fokus som til de to forrige træningskampe. De nye spillere viste gode takter både forsvar og angreb.

Målscore: Dan Beck-Hansen og Jesper Dahl hver 5, Kasper Kisum, Johan Meklenborg og Nicolas Lundbye hver 3, Lasse Uth, Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup hver 2 og Andreas Nielsen 1. 
​
Næste træningskamp er den 13. august 2018 kl. 19.00 i Helsingør, hvor holdet møder Luigi, fra den svenske eliteserie.
Derudover er der pokalkamp den torsdag, d. 23. august 2018 kl. 20.00 - hvor NH møder Team Sydhavsøerne på udebane. 

Returopgør mod TMS Ringsted

D. 5/8 2018 af Kirsten Hebo
NH spiller igen træningskamp mod TMS Ringsted tirsdag den 7. august 2018 kl. 18.30 i Helsinge Hallerne. Spændende bliver det om NH igen kan gå fra banen med en sejr. I kampen i Ringsted var det helt klart NH, der var det bedste hold, og specielt i første halvleg spillede godt. NH’s nye og gamle spillere gjorde det rigtig godt - taget i betragtning af - at det var holdets første kamp.
I lørdagens træningskamp mod Ajax skulle holdet lige op i omdrejninger inden de fik ”fører” trøjen på, og holdet kan lige så godt vende sig til, at de skal være helt klar fra første fløjt, når først ligasæsonen starter.
Hele holdet er heldigvis Fifth for fight, og det forlyder at vores unge ægyptiske målmand, får endnu en chance for at bevise sit værd - i NH målet. 
Så mød op i Helsinge og støt vore drenge – så vi kan vise omverden at fansene både er der, når det rigtig gælder og til træningskampe – ved de foreløbige to træningskampe på udebane - har der været mellem 15 – 20 tilskuere fra NH. FLOT.

NH sejr i træningskamp mod Ajax København

D. 4/8 2018 af Kirsten Hebo
Lørdagens træningskamp mod Ajax København i Bavnehøj Hallen endte med en sejr på 33 - 27 (15-13) til Nordsjælland Håndbold.
Der var med spænding set frem til, at se hvordan den kun 20 årige ægyptiske målmand Mohammed Aktham, som er til prøvetræning i NH, ville klare sig. Han fik ca. 30 minutter på banen og havde ind imellem nogle redninger. Desværre fik Mohamed en forstrækning under opvarmningen.

Ajax var meget godt med fra starten af kampen og førte med et par mål indtil stillingen 9-9 efter ca. 20 min hvorefter NH havde teten resten af halvlegen der endte 15-13.
I starten af 2. halvleg bragte NH sig yderligere foran, men Ajax havde ikke givet op og efter 10 min var stillingenlige 19-19. Herefter trak NH fra til stillingen 31 – 24 og denne 6 – 7 måls føring fastholdt NH resten af kampen til slutresultatet 33 – 27.
NH spillede i perioder pænt håndbold, men der er stadig et stykke vej inden holdet et oppe i samme omdrejninger som de sluttede sæsonen 2017-18, men trænerstaben er fuld af fortrøstning, og så var det jo kun kamp nr. 2 efter ferien. 
Der bliver lagt lidt på for hver træningspas, som er intens og alle spillere er topmotiveret for at yde en super indsats.
Det blev ikke til et gensyn med de to tidligere NH-spillere, idet det kun var Oliver Roepstorff, som fik lavet 2 mål, der var på banen. Nichalas Poulsen blev sparet pga af en mindre skade.
Der skal også lyde en stor ros til Ajax-spillerne som nok skal klare sig godt i 1. division, og mon ikke - når sæsonen er overstået vil være bland topholdene.
Endnu engang blev samtlige spillere benyttet, hvis man skal nævne en spiller frem for andre, må det blive Lasse Uth, som nettede hele 7 gange, Dan Beck Hansen havde også til dagens kamp fundet sig gamle jeg og var god både i forsvar og angreb. Topscorer blev atter engang Johan Meklenborg med 8, heraf 3 på straffe.

Målscore: Johan Meklenborg 8, Lasse Uth 7, Nicolas Lundbye 5, Dan Beck Hansen 4, Jesper Dahl og Kasper Kisum hver 3 mål, Tobias Jørgensen, Carl Emil Haunstrup og Aku Kreutzmann hver 1 mål.
Næste træningskamp er allerede på tirsdag den 7. august 2018 kl. 18.30 i Helsinge, hvor modstanderen igen er TMS Ringsted.  Kom og støt op om drengene, så de kan mærke at fansene stadig er her og bakker dem op.
Billede

Ny træningskamp - Ajax København mod Nordsjælland Håndbold

D. 2/8 2018 af Kirsten Hebo
Efter endnu en uges hård træning skal spillerne i Nordsjælland Håndbold igen i kamp – denne gang gælder det træningskampen mod Ajax København, som spilles lørdag den 4. august kl. 13.30 i Bavnehøj Hallen. Så mød op og se vores nye og ”gamle” spillere i aktion.
Spillerne går virkelig hårdt til træningen og det er tydeligt at se og mærke, at de virkelig vil det her – de vil vise at de høre til i landets bedste herre håndbold række. Atter i år er NH jo nærmest dømt ned- rykket, men det er noget der kan tænde ”ild” i de unge spillere. (denne gang er det hbold, der seeder os nr. 12).
I løbet af ugen har vi haft målmanden Mohammed Aktham fra Cairo, i Egypten til prøvetræning, og Mohammed vil også blive prøvet i Ajax kampen lørdag. Det bliver spændende om det rækker til en kontrakt med den 20 årige sympatiske ægypter.  
Kampen på lørdag vil der givet vis igen blive spilletid til de fleste i truppen, så alle står så godt rustet så som mulig - inden turneringsstarten den 31. august 2018, hvor NH møder Bjerringbro-Silkeborg på udebane. Inden da har vi en meget spændende og svær udebane pokalkamp mod TSØ Sydhavsøerne.
Når vi møder AJAX vil der formentlig være gensyn med vores to tidligere NH-ere nemlig Nichlas Poulsen og Oliver Roepstorff.
Efter Ajax fortsætter træningskamp programmet på tirsdag den 7. august kl. 18.30 mod TMS Ringsted i Helsinge – mere herom senere – træningskamp mod svenske LUGI er rykket til mandag, d. 13. august kl. 19.00 i Helsingør, også mere om den, når tiden sig nærmer. Træningstur til Skjern fra den 16. til den 19. august 2018, hvor modstanderne bl.a. er Skjern og Lemvig - begge fra ligaen. 
Vi ses i Bavnehøj Hallen lørdag.

NH indleder sæsonen med sejr på 28 – 27 over TMS Ringsted.

Efter sæsonens første træningskamp gør cheftræner Ian Marko Fog lidt status. "Første uge er veloverstået. Spillerne er blevet testet, og fokus har ligget på den fysiske del, forsvaret og ”bold feeling”. De fysiske test var generelt tilfredsstillende, men selvfølgelig er der stadig plads til forbedringer. De nye kommer med god gejst, og integrationen forløber indtil videre smertefrit. Der er stor kvalitet på deres niveau, så vi forventer meget at dem i NH. 
Målmandsproblematikken er desværre ikke løst, vi har kun har en, og Mike skal doseres i forhold til eftervirkninger af sin hjernerystelse. Det giver panderynker, men vi arbejder på højtryk for at finde en løsning. Lørdag spillede vi første kamp mod TMS, som har været i gang en uge længere end os. Det var en fin præstation i en supervarm hal i Ringsted. Der skal lyde en tak til de mange NH-fans, der allerede var mødt op til sæsonens første kamp. 
Især første halvleg var yderst tilfredsstillende, hvor vi forsvarsmæssigt får hjulpet Mike til en del redninger, og går til pause med en føring på 18-11. I anden halvleg står vi lidt utraditionelt med deres målmand, som ellers klarede sig pænt, og efter pæne føringer undervejs med en 5-6 mål slipper vi koncentrationen. Især brænder vi mange direktører og TMS kommer tilbage. Det ender med en smal sejr på 27-28. Mange lyspunkter i kampen, og ting som vi absolut skal forbedres, hvilket er helt normalt på dette tidspunkt af sæsonen", slutter Ian Marko Fog.

Kampfakta
Målscore: Johan Meklenborg 6, (2 på straffe), Carl Emil Haunstrup 4, heraf 2 på straffe, Lasse Uth 4, Tobias Jørgensen, Nicolas Lundbye og Kasper Kisum hver 3, Mike Jensen, Dan Beck-Hansen, Mikkel Palmer, Andreas Nielsen og Aku Kreutzmann hver 1.
Næste træningskamp er mod Ajax i Bavnehøj Hallen på lørdag den 4. august 2018 kl. 15.00– her er der igen mulighed for at se NH i kamp samt få et gensyn med Oliver Reopstroff og Nichlas Poulsen.

Billede

Nordsjælland startet op til den nye sæson

Mandag, d. 23. juli mødte Nordsjælland Håndbolds Liga hold ind til første arbejdsdag efter ferien.
Her kunne vi byde velkommen til 3 nye spillere - nemlig Kasper Kisum , som kommer fra Toulouse i Frankrig,
Nicolas Lundbye Kristiansen, som sidste år spillede i KIF Kolding, og endelig Tobias Eiberg Jørgensen,
der har tørnet ud fra Ajax København.
 
Efter dagens intro fra cheftræner Fog stod assistenttræner Per Nielsen for træning med håndvægte, medicinbolde m.m.
3. manden i træner teamet Simon Dahl var ikke mødt frem på 1. dagen, da han er med Danmarks U20 landshold i Slovenien. 
Førstedagen sluttede med den store løbetest på Cindersbanen på Selskov. 
Onsdag står den på styrketest - mens resten af ugen foregår med forberedelser i hallen.
 
Allerede førstkommende lørdag spiller holdet første træningskamp, når man besøger ligakollegaerne i Ringsted.
Senere i august følger træningskampe mod Ajax København, TMS endnu engang og svenske LUGI - inden turen går til
træningsturneringen i Skjern med 8 deltagende hold - fortrinsvis ligahold.
23. august står den på 8-dels finale i pokalturneringen på udebane mod TSØ Sydhavsøerne, 
mens Ligapremieren er 31. august - ude mod sølvvinderne fra BSV.
 
Langt hovedparten af sidste sæsons succeshold er igen klar til at tørne ud for NH, og med de 3 nye spændende spillere
ser det ud til, at NH igen får et spændende mandskab, der kan forsøge at drille "de store" fra Top 5-6, 
og naturligvis også alle de andre hold.
 
Det helt store emne på første træningsdag var dog, at vi p.t. kun råder over 1 målmand - nemlig Mike Jensen, 
mens Skaksen har lagt ligahåndbolden på hylden.
Derfor er den helt store jagt p.t. sat ind på at finde en målmand til at supplere Mike.

TAK til NH’s fanzone

D. 10/6 2018 af Kirsten Hebo
​Frederiksborg Centret lagde lørdag ramme og ikke mindst initiativ til at takke Nordsjælland Håndbolds Fanzone for den fantastiske støtte som fanzonen har ydet, når holdet fra Nordsjælland Håndbold løb på banen – uanset om det var på en af holdets tre hjemmebaner eller det var på de mange og lange ture på udebane. 
Carsten Larsen, FrederiksborgCentret var initiativtager, og havde fået tre andre partnere – Niels Johansen - Cl Elektric, Hans Dalsgaard - Dalsgaards Diamant Import og Dansk Varme Service med til at stable et brunch arrangement - på benene. 
Til arrangementet var ud over selve FANZONEN inviteret spillere og ledere, der også havde ønsket at takke fanzonen. 
Ian Marko Fog lagde i sin tale til FANZONEN vægt på, hvor meget støtten betyder for holdet, og hvor meget Fanzonen kan betyde, når tætte kampe skal afgøres, og tætte kampe, har der været mange af.  
Fog takkede på holdets vegne for det store fremmøde fra fanzonen både til hjemme- men også til udekampe, og han nævnte specielt en dårlig spillermæssigt pokalkamp mod Stadion på udebane, hvor de 60 -70 fans heppede, trommet og råbte som gjaldt det en ”guld”kamp. Fantastisk dejligt.
Fangruppen/zonen har vokset sig støt større fra kamp til kamp, og ved de sidste par kampe har der siddet mere end 100 i zonen i de grønne trøjer, som lyser dejligt op i landskabet - ikke mindst når vi har spillet TV-kampe. Fra flere side blev udtrykt ønske om, at gruppen vokser. Fanzonen er p.t. ikke organiseret som klub, men det er fans som brænder for NH, og vil give en ”højre” arm for at bidrage med støtte til Nordsjælland Håndbold. 
2 af Iinitiativtagerne til fan zonen Charlotte Vejby og Peter Nielsen overrakte henholdsvis en check på kr. 17.174,79, som er støttekroner fra fan zonen, og ikke nok med det - var der også en check på kr. 7.000,- , som var overskud fra salg fra øl og vand på busturene. Endnu et bevis på at fan zonen/gruppen støtter NH med mere end at være tilstede i hallerne, hvor man ikke kan undgå at høre og se dem. 
Sportschef og næstformand Jørn Blom takkede på NHs vegne for de 2 dejlige checks og for den fantastiske støtte som zonen yder. Fanzonens støtte har gennem hele sæsonen været målbar specielt i f m hjemmekampene for de fleste udehold har vist, at når de ikke har vundet i Nordsjælland - så har man undskyldt sig med, at det var en dårlig dag, pudsigt nok når man mødte NH på deres hjemmebane, så havde  modstanderen havde en dårlig dag.
Ian kunne også fortælle at chefen for TV 2 har været mere end glade for at vise kampe med NH’s deltagelse, og her var det igen fanzonen som var blevet nævnt, fordi det er en synlig fanzone og at det er kampe, hvor der som regel har været spænding på selve kampene fra første til sidste fløjt.
Sluttelig takkede Charlotte og Peter de mange fans for at de havde været med til at virkeliggøre deres drøm, som var startet for 2 år siden med at stable en fanzone på benene. Håbet er at gruppen bliver endnu større til næste sæson, således at der er endnu flere grønne trøjer på lægterne både hjemme og ude.
Ved arrangementet blev der også mulighed for at takke de spillere som stopper i NH efter denne sæson. Jørn Blom overrakte 1 flaske til: 
Palmer, Skaksen, Køhler og Mose – som alle stopper på holdet
Oliver og Nichlas Poulsen – som rykker til AJAX København
Ronau skal til Ålborg og Nicolai P til Ribe/Esbjerg
Alle fik de bedste ønsker med på vejen. 

Årets træner og 2 på ALL STAR holdet:
Årets træner Ian Marko Fog – som i den forbindelse tilføjede, at det jo ikke var ham alene - for uden hjælpetrænerne Simon Dahl og Per Nielsen - og hele holdet - så var man ikke nået så langt. Der var højt og varmt bifald til Fog for præstationen.
NH fik som nævnt 2 spillere på All Stars holdet, som er valgt af alle spillerne. Også stort tillykke til Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen.
Sportschef Jørn Blom overraske 1 flaske til både Ian, Mek og Nico.
Alle i NH ser nu frem til en ny sæson, hvor spillertruppen næsten er på plads, og med håbet om, at Nordsjælland Håndbold fortsætter den gode stime og at fan zonen må vokse.
Sidst men ikke mindst skal der lyde en tak til Carsten Larsen, Frederiksborg Centret for et super godt initiativ, som fanzonens medlemmer var utrolig glade for.
God sommer og på gensyn til en ny og spændende sæson 2018-19.
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede

Kasper Kisum til NH

 
Cheftræner Ian Marko Fog siger om aftalen:
"Kasper Kisum har nogle rigtig spændende håndboldmæssige kvaliteter. Han er en komplet tovejsspiller, der kan dække op, skyde fra distancen, samtidig med han har et fint blik for spillet. Han har en del erfaring fra bundesligaen, og spiller nu i den bedste række i Frankrig for Toulouse. Det har til tider været sparsomt med spilletid, og jeg tror ikke jeg fornærmer ham ved at sige, det har været en broget karriere i udlandet. 
 
Med tabet af Nicolai P til Ribe Esbjerg, og vores forsvarschef Mose, der desværre stopper karrieren, så har det været en stor udfordring og finde en person, der kunne afløse dem begge indenfor vores sparsomme budget. Med tilgangen af Kisum får vi en optimal løsning for os. Jeg oplever en mere moden og lyttende person, som reelt bare brænder for at vise, hvad han står for. Vi mener hans evner på en håndboldbane er indiskutable, så det er op til os at få integreret ham i vores kollektiv. 
Personligt ser jeg et stort uforløst potentiale i Kisum, som vi vil arbejde benhårdt på at indfri i Nordsjælland" lutter cheftræneren. 
 
Selv siger Kasper Kisum: 
"NH har altid haft en stor plads hos mig, siden jeg her startede min professionelle håndboldkarriere. Jeg spillede her i klubben i to sæsoner fra 2011-13, og jeg husker dette ophold som utroligt spændende og lærerigt. NH er en klub med mange gode værdier og har altid stået for udvikling og fight til sidste fløjt. Tilgangen af Ian Marco som træner sætter en tyk streg under ovenstående, ligesom at jeg er vild med hans måde at spille med holdet på. Et hold som jeg i øvrigt mener er kraftigt undervurderet. Spiller for spiller er det et klasse hold med en masse potentiale, som holdet i øvrigt har vist flere gange i år ved at drille og spille lige op med alle hold i ligaen og ikke mindst årets medaljetagere. 
 
Siden jeg forlod klubben (NH) har jeg i mine 4 spændende og udviklende år i udlandet, selvfølgelig fulgt NH tæt i deres udvikling, og kan kun sige at jeg glæder mig til at blive en del af holdet.
Yderligere passer DK og NH helt perfekt lige nu, da jeg vil tilbage som profil i den danske liga og kæmpe mig til en plads i truppen til udviklingslandsholdet i den fortsatte jagt på landsholdsdrømmen. 
Jeg er sikker på, at mit samarbejde med Ian, trænerteamet og spillerne i NH vil være de perfekte rammer hertil. Jeg er herudover sikker på at vi sammen kan kæmpe NH videre op ad trappen i den danske liga" slutter Kasper Kisum.. 

Knud Ronau fortsætter håndbold karrieren i Ålborg

NHs succes har allerede smittet af på flere fronter, og de danske top 5 klubber ser naturligvis efter talenter hos bl.a. NH
 
Helt aktuelt har det betydet at den 20 årige - 2 meter høje - U-landsholdspiller - 
Knud Ronua allerede fra næste sæson skal til Ålborg Håndbold.
 
Sportschef Jørn Blom Hansen siger: "Det har maget sig sådan, at Knud kun kan fortsætte sine studier på Ålborg Universitet, og da Ålborg Håndbold samtidig viste interesse for Knud, så var det svært at stoppe Knud i dette - for ham - spændende match. 
Knud Ronau var i den kommende sæson tiltænkt en større forsvarsrolle, da vi har mistet forsvarsgeneral Anders Mose. Men da vi samtidig har fået tilgang
af Kasper Kisum, der kan dække denne position, så mener vi i den sportslige 
ledelse, at det er forsvarligt, at sælge Knud til Ålborg et år før kontraktudløb" 
slutter Jørn Blom.
 
Det er glædeligt, at Knud Ronau allerede efter kun en sæson hos Ian Marko Fog her i Nordsjælland, at han allerede er klar til at komme videre i karrieren.
Nordsjælland Håndbold ønsker Knud alt muligt held og lykke i det nordjyske.

Evt. yderligere oplysninger:
Sportschef: Jørn Blom Hansen - mobil 71 70 39 17
Billede

Ian Marko Fog bliver "årets træner"

Mandag aften blev Nordsjælland Håndbolds cheftræner Ian Marko Fog kåret til "Årets træner" i Herreligaen".
Det er trænerkollegaerne i den danske håndboldliga, der kårer "Årets træner", hvilket gør kåringen ekstra fornem at modtage - for Ian.
                                          
Ians sæson har været fantastisk - efter at "eksperterne" fra sæsonstarten havde dømt hans hold som nedrykker, har han formået at få holdet ind i slutspillet med en fornem 7. plads. 
Det er mere end godkendt.
 
Ian har med sin træningskultur formået at få det unge NH hold til at udvikle sig til et højt niveau og skabt flotte resultater. Her har han formået på trods af mange skader og et meget ungt hold at indstille sit hold taktisk til alle modstandere. Dette har givet respekt blandt de andre trænere og altså nu kåringen til "Årets træner". 
 
"Årets træner" blev indstiftet i 2014, og uddeles dermed for 5. gang.
Fog rykker dermed ind i en fornem klub med:
2014: Morten Henriksen, Sønderjyske (nu sportschef i DHF)
2015: Patrick Westerholm, HC Midtjylland
2016: Patrick Westerholm, TTH
2017: Claus Uhrenholt, Ribe-Esbjerg
 
Nordsjælland Håndbold ønsker et kæmpe tillykke med prisen.


NH videre i pokalturneringen.

NH spillede torsdag den 17. maj årets sidste kamp - mod Stadion fra 2. division i pokalturneringen. NH vandt med 31-24 efter 14-10 i pausen.
Til kampen var de to topscorer i 888ligaen – Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen klar, men blev skånet, hvilket også var tilfældet med øvrige småskadede spillere og det gav plads til de unge og urutinerede spillere, hvor Mikkel Palmer gjorde det rigtig godt. Selvom stamspillere blev sparet blev det klart bevist, at der er stor forskel på liga og 2. division. Stadion tabte oprykningskampe til 1. division til Frederikshavn.
Kampen var den sidste under Region Øst og pokalturneringen bliver nu landsdækkende med deltagelse af 16 hold, og lodtrækningen er endnu ikke foretaget, men skal spilles i slutningen af august.
Samtidig var det sidste kamp, at vi så Nicolai Pedersen, Nichlas Poulsen og Oliver Roepsdorff, Anders Mose og Christian Køhler.
Sæsonen er nu slut og NH kan se tilbage på en flot sæson:
  • NH kom i slutspillet og sluttede på en 7. plads
  • 2 af vores spiller kom i toppen af ligaens topscore - Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen blev nr. 1 og 2 på grundspillets topscorerliste.
  • Johan Meklenborg og Lasse Uth på grundspillets All Stars hold
  • Flere gange i løbet af sæsonen har NH haft spillere på rundens hold og månedens hold..
 
Som det er offentlig gjort tidligere siger NH farvel til Nicolai Pedersen, der fortsætter karrieren i Ribe/Esbjerg. Nichlas Poulsen og Oliver Roepsdorff der skal til Ajax samt Christian Køhler og Anders Mose, der begge indstiller karrieren.
Af tilgang er der foreløbig offentliggjort, at der er skrevet kontrakt med playmaker Tobias Jørgensen fra Ajax samt højrebacken Nicholas Lundbye Christiansen fra Kolding/København.
Vi håber dog, at der kommer flere spillere, og vi glæder os til den nye sæson.
En super flot sæson er slut, og vi ser frem til en ny sæson – spændende bliver det at følge holdet med de spillere, der er tilbage og ikke mindst den nye besætning på holdet. 
Ha’ nu en god og velfortjent sommerferie, og på gensyn til august hvor sæsonen igen begynder


NH møder Stadion i pokalturneringen.

D. 17/4 2018 af Kirsten Hebo 
En forrygende sæson i 888ligaen er slut, og det med en fantastisk flot 7. plads til NH. Det kunne givetvis være blevet til en højere placering, hvis ikke truppen var blevet ramt at skader, men godt at de først indtraf, da NH var kommet i slutspillet.
 
Sæsonens aller sidste kamp er en pokal kamp, som spilles i aften torsdag, d. 17. maj kl. 19.45 hvor Nordsjælland Håndbold møder Stadion, som sluttede i toppen af 2. division. Kampen spilles i Energi Center Voldparken i Brønshøj.
 
Til aftens kamp er et par af de skadede spillere blevet klar – Nicolai Pedersen og Johan Meklenborg skulle gerne kunne spille. Dan Beck-Hansen og Knud Ronau er godt i gang med genoptræningen, men de spiller ikke med i aftens kamp. Desværre er der så kommet en spiller mere på skadeslisten, idet Mike Jensen har pådraget sig en hjernerystelse.
Der er ingen tvivl om, at truppen trænger til sommerferie, hvilket også kampmæssigt sker efter aftens kamp, som gerne skulle vindes således at NH kommer videre i pokalturneringen.
 
Aftenens kamp bliver også den sidste for en del af spillerne NH trøjen. idet flere har valgt at søge andre ”græs”gange: Det gælder Nicolai Pedersen, som skal spille for Ribe/Esbjerg samt Oliver Roepstorff og Nichlas Poulsen, som begge skal spille for Ajax København, mens Christian Køhler og Anders Mose har valgt at stoppe karrieren. Vi ønsker "god vind" til dem alle..
 
NH håber at mange af NH’s dejlige trofaste fans vil møde op til kampen i aften, og give drengene den sidste ”bust” i sæsonen.


Vi slutter i Vamdrup.

Mod GOG kæmpede vi bravt med de midler vi havde til rådighed. Er stolt over, vi kunne presse dem i de første 45 min, på udebane især fordi, de stillede med en helt skadesfri trup. Det var endnu en gang Göran, der gjorde ondt på os, han flænsede vores forsvar op, godt hjulpet af sin landsholdskammerat Jakobsen. Eneste malurt i bægeret, var da Nico P. i den afgørende fase, bliver underløbet, mens han svæver i luften af en af deres forsvarsspillere, ingen bevidst handling. Men han lander hårdt ned på ryggen, og der er helt vanvittigt ingen følgestraf. Resultatet er dog, vi ikke kan benytte ham i Kolding. Hvis Fru Fortuna findes, så har hun desværre ikke været forbi Nordsjælland i slutspillet.  Vi spiller vores sidste kamp mod Bo Spellerberg og Co., uden Dan, Knud, Johan og Nicolai.
Derfor bliver det noget af en udfordring, mod en modstander der har specialiseret 7 mod 6 spillet, og især i slutspillet haft stor succes med deres måde at spille på.
Det har været fantastisk for os at deltage i slutspillet, både holdet, men også os i trænerstaben, har lært utrolig meget. Vi har set, hvilke mangler vi skal forbedre, og opdaget nye taktiske elementer, som kan komme os til gavn, næste sæson. Derfor vælger vi at se på det positive, frem for den enorme kvote af uheld, vi har haft i forhold til skader i vores trup.
Den sidste kamp, er ikke en der bare skal overstås, vi skal presse de sidste blodsdråber ud af kroppen, det er der vi lærer brugbare ting, til den fortsatte udvikling af vores hold. Jeg erkender det ikke bliver en let opgave. De har på trods af en smal trup, masser af kvalitet, erfaring, og landskampe i bagagen.
Til slut vil jeg bare udtrykke en kæmpestor og ydmyg tak til vores fans. I har støttes os på bedste vis i med og modgang, også på udebane. Vi har som hold ikke kunne kvalificere os til semifinalen. Men i min bog har i vundet medaljer til klubben for jeres indsats. 
 
Ian Marko Fog

Turen går til Gudme

Vi har været relativ forskånet for skader gennem grundspillet, det har været en medvirkende årsag til den stabile præstation. Til gengæld har uheldene regnet ned over os i slutspillet, som en monsunstorm i Asien. Det gør det en unægtelig til en stor udfordring, når man møder de absolut bedste hold i Danmark. Især kan det være svært at gennemføre den taktiske træning, når man har så mange folk ude. Dan, Knud, Mose, Johan og Mike har således ikke kunne deltage i sidste uge. Det tvinger os til at tænke i alternative baner, hvilket er udviklende og en meget lærerig proces. Vi føler stadig, der er en stor kvalitet i truppen, og hver kamp i slutspillet er vital for os; i kampen på at blive bedre individuelt og som hold.
Nu venter en gigantisk opgave ude mod GOG, en af de helt store favoritter til guldet. På en sikkert propfyldt hjemmebane, kan de med sejr over os sikre sig adgang til semifinalen. TV2 sport har endnu en gang meldt deres ankomst, og vi kan være stolte over den profilering, vi har fået i ligaen i år. Det er det helt store håb for os i truppen, at en hovedsponsor vil dukke op, og sikre den økonomiske del. Det er bidende nødvendigt, så vi kan udvide budgettet og være konkurrencedygtige over tid, i en meget svær liga.
GOG har spillet en flot sæson, yderst stabile i grundspillet. De er nok den bedste klub i Danmark til at udvikle talenter, så fødekæden til et i forvejen stærkt og rutineret hold er intakt. Norske Landsholdsstjerner som Göran, Jöndahl og Jakobsen, suppleret med et hav af Landskampe i form af de stabile herrer Erevik og Laen, samt super talenter som Kirkeløkke, Lasse Møller, Clausen, Emil og Frederik Bo. Rundt om kransekagen er der et hav af rutinerede spillere, der i mange år har vist høj kvalitet i ligaen. Skål og tak for kaffe, det er det vi er oppe i mod. 
Betyder det så vi lægger os ned, og ønsker GOG tillykke med semifinalepladsen. NEJ, selvfølgelig ikke. Vi har vist her i slutspillet, at på trods af en decimeret trup, så har vi været godt med i kampene. Spillemæssigt, burde der have stået flere point på kontoen, og det er det vi jagter. Vi er ydmyge overfor den store opgave, vi står overfor. Men går All In, på at præstere vores ypperste, for mod en modstander af den kaliber, er kun det bedste godt nok. 
 
Ian Marko Fog

Fantastisk fight af NH men desværre ikke point.

D. 23/4 2018 af Kirsten Hebo
Tilskuere, tv-seer var i aften vidne til en fantastisk fight mellem NH og BSV, som sluttede 24 – 28 i den sidste slutspilskamp på hjemmebane for NH.
Optakten til kampen var ikke lovende, idet Mike Jensen og Johan Meklenborg sad ude med skader ud over, at de to stregspillere Dan Beck-Hansen og Knud Ronau som holdet har måttet undvære de seneste kampe. NH havde hentet forstærkning på målmandsposten, idet Kristian Nøller Asmussen trods sin modne alder stillede op for at hjælpe sin tidligere klub.
Den fyldte Helsinge Hal med 1140 tilskuere så med bange anelser kampens første minutter, hvor BSV uden problemer kom foran 0 -2. NH fik reduceret til 1 – 2 efter ca. 4½ min. BSV fortsatte med at score, hvorimod NH ikke rigtig kunne få bolden bag BSV’s målmand Sebastian Frandsen. Det resulterede i, at BSV kunne komme i angreb og dermed øge føringen - efter et kvarter - til 5-8. Der var masser af skud på mål fra begge hold, men enten blev de klaret af målmændene eller også var sigtekornet ikke rigtig indstillet. Efter små 20 min. fik NH dog udlignet til 9 – 9 og resten af 1. halvleg fulgtes de to hold ad. Blot med knap 1½ min. igen var stillingen 13-13, men BSV bragte sig foran med 13-14 med 7 sekunder igen.
Begge hold og specielt skal NH’s spillere roses, for den kæmpe indsats de kom med set i lyset af de mange skader holdet er blevet ramt af her til slutspilskampene. I det sidste sekund af 1. halvleg blev NH ramt af en udvisning til Nicolai Pedersen, ingen var rigtig klar over hvad årsagen var, så det må man se på en video for at forstå.
2. halvleg begyndte som 1. halvleg BSV bragte sig forholdsvis hurtigt – efter 10 min – var stillingen 14-18. NH kæmpede bravt videre og fik da også efter små 20 min. ind i 2. halvleg reduceret BSV’s føring til 19-20 godt kæmpet af alle mand, uanset af dommerne havde nogle tvivlsomme kendelser. I starten af kampen følte NH at det var dem, det gik ud over, men i 2. halvleg var det BSV’s spillerne da brokkede sig højlydt.
I slutfasen var der desværre for mange bolde fra NH, der enten gik over mål eller reddet -  det tætteste NH kom på point i dagens kamp var da kampens spiller Aku Kreutzmann reducere til 24-25 med små 5 min. igen. Dette resulterede i, at Helsinge Hallerne kogte mere end tidligere i kampen. NH havde muligheden for at få udlignet, men desværre blev skuddene enten reddet eller gik forbi mål. Det betød at BSV kunne øge deres forspring til en sejr på 24-28.
Der var mange infight mellem de to hold, og det resulterede i at begge hold fik 4x2 min. 
Når der siges BSV kan man ikke undgå at nævne NH’s tidligere spiller Nikolaj Markussen som i alt nettede 10 gange. Ham fik NH’s forsvar aldrig fat i.
Uanset at NH ikke vandt dagens kamp var det en flok spillere der kæmpede forbilledligt - stor ros til dem, men også trænerteamet gjorde alt for at give hjemmepublikummet en sejr, og dermed sætte punktum for en fantastisk sæson.
Nu venter to udekampe henholdsvis mod GOG og KIF København. Det bliver spændene at følge NH - dels om nogle af de skadede spillere bliver klar og dels holdet fortsat kan sætte sig op til disse kampe, og igen være med til at drille de 2 rigtig gode hold vi har tilbage. 
Målscore: Aku Kreutzmann 10, heraf 3 på straffe, Nicolai Pedersen 4, Lasse Uth 4, Oliver Roepstorff 3, Carl-Emil Haunstrup, Jesper Dahl og Nichlas Poulsen hver 1.
Udvisninger: 4 til hver af holdene.
Tilskuere: 1140

BSV kommer til Helsinge

Et måls nederlaget mod KIF Kolding København gjorde rigtig ondt. Som så ofte før, kostede det en søvnløs nat. Vores satsning med at spille et offensivt 4:2 forsvar mod deres 7 mod 6, virkede efter omstændighederne fornuftig. Vi fik holdt Stenmalm og Spellerberg nede på hhv. 2 og 3 spilmål på hele 12 forsøg. De brænder en del fra fløjene, og jeg lever med vi holder dem på 26 mål, som er klart mindre end vanligt. Men i boksen er det denne gang Haagen, som trækker tænder ud med spektakulære redninger. Samtidigt får vi ikke straffet dem i kontrafasen, når de har målmanden ude, og endnu en gang misser vi tre forsøg på tomt mål. Synes vi især angrebsmæssigt er udfordret, mod deres meget tunge fysisk stærke defensiv. Vi havde ellers en fuldstændig kogende hal i ryggen, med den fantastiske opbakning, som der har været hele året. Tusind tak for det!
I forhold til det spil vi har leveret, har slutspillet resultatmæssigt været en skuffelse. Når det så er sagt, er vi utrolig stolte over det spillerne har præsteret. Vi har som oprykkerhold i et slutspil presset de bedste hold i dansk håndbold, fået point ude hos en af guldkandidaterne, og med en smule mere koldblodighed havde der stået 4 point på kontoen.
Vi er dømt ude, og det er ikke nyt for os. 
Presset på truppen er stort, det er ikke nemt at træne, med de folk vi har ude. Samtidig venter en kamp mod mægtige BSV, der totalt splittede os ad sidst vi spillede på hjemmebane. Vi har dog taget tre point mod dem i de seneste to udekampe, så mon ikke de kommer med en kæmpe revanche sult.
Markussen, den gamle NH knægt, var hård mod os sidst, Skube, Øris og resten af truppen rummer stor kvalitet. Ikke mindst de to legendariske herrer på stregen, Knudsen og Nøddesbo som stadig holder et meget højt niveau. 
For vores unge trup, gælder det om at suge en hver millimeter ud af slutspillet. Det er lærepenge til bagagen, og som hold kan vi bruge den erfaring fremadrettet. Vi vil dø med skoene på, vi kommer til at give alt hvad vi har og det skal der som minimum også til, når man møder en stormagt på pointjagt til en semifinale. Vi kan kun udstede en bøn til alle i Helsinge og omegn om at komme i Hallen og hjælpe til mod den kæmpemæssige udfordring, vi står overfor.
God kamp
 
Ian Marko Fog

Lige ved og næsten – NH tabte med et enkelt mål til KIF Kolding.

D. 18/4 2018 af Kirsten Hebo
Aftenens kamp mellem Nordsjælland Håndbold og KIF Kolding endte desværre med et 1måls nederlag – 25 – 26. NH var på intet tidspunkt af kampen foran, så set over en hel kamp må man vel se i øjnene, at sejren til KIF Kolding var ok. 
Allerede på første angreb dømte dommerne straffe til KIF Kolding, som promte blev udnyttet af Bo Spellerberg. KIF Kolding kom foran 0 – 3 inden Nordsjælland Håndbold ved et kanonskud af Nicolai Pedersen fik reduceret til 1-3. Der skulle gå næsten ti minutter før NH igen fik scoret, og i mellemtiden havde KIF Kolding nettet 2 gange yderligere til stillingen 2 – 5. 
Efter et kvarter havde NH reduceret KIF Koldings føring til 4 – 7. KIF Kolding blev dog ved med at score, og efter 20 min. var stillingen 5 – 10. NH kunne ikke få spillet til at glide, og så havde Søren Hagen en af sine bedre dage og ”pillede” mange af NH’s skud. 
Begge hold havde en del afbrændere/ skud reddet af holdenes målmænd, og efter ca. 26 min.s spil var stillingen 8-12. KIF vandt 1.halvleg med 9 – 13.
KIF spillede store dele af kampen 6 mod 7, og med 2 – 3 stregspillere, der ikke hører til blandt de mindste, så havde NH det svært. NH’s spillere virkede klejne når de stod mod KIF Koldings.
2. halvleg startede lidt febrilsk og der skulle gå næsten 6 min. før første mål blev scoret, og det var til NH på straffe begået mod Oliver Roepstorff. Johan Meklenborg reducerede til stillingen 10-14. 
KIF spillede fortsat 6 mod 7, hvilket også NH gjorde. Desværre blev det ikke til NH’s fordel, i og efter et kvarter var der stadig 4 mås difference – 14 – 18.
Med kun 7 min. igen fik NH reduceret stillingen til 21 – 23 og fansene begyndte at tro på at det godt kunne nås. NH havde chancen for at bringe balance i mål regnestykket, men desværre blev skuddene reddet.
Med 3 min. igen fik KIF Koldings Morten Bjørnshauge rødt kort efter 3 x 2 min, og med 90 sek. igen fik Nicolai Pedersen reduceret til 24 – 25, og håbet var tændt hos de ”lyse”grønne, desværre blev NH ramt af en to min. udvisning og med en mand i undertal kom KIF Kolding igen foran med to mål – 24- 26.
NH tog Time Out – for at aftale de sidste detaljer, og fik også reduceret på det efterfølgende angreb og med et halvt minut igen fik NH reduceret til 25-26, hvor taget var ved at lette i FrederiksborgCentret. I det efterfølgende angreb lavede KIF Kolding en angrebs fejl, men den garvede Bo Spillerberg fik trukket tiden så meget, at NH desværre ikke fik mulighed for at få etableret et angreb med det resultat, at NH tabte med det mindst mulige, nemlig 25 – 26. 
Det viser sig, at det sidste angreb fra KIF Kolding ikke er målsøgende og der bliver dømt passivt spil. Bo Spillerberg aflevere ikke bolden med det samme, og reelt skulle der være dømt 2 min og straffe til NH. Desværre blev dette ikke dømt.
FrederiksborgCentret var godt stoppet med hele 846 tilskuere, der havde valgt at se kampen live - uanset at det også var en TV kamp – faktisk den 2. her i slutspillet - og alle forsøgte på bedste vis at støtte deres ”helte” i de grønne bluser.
Næste kamp er allerede mandag den 23. april 2018, hvor BSV kommer på besøg i Helsinge Hallerne kl. 20.30. NH må se i øjnene at det bliver mere end svært at nå en semifinale plads, men løkken kunne måske gå NH’s vej, så holdet endnu engang at overraske håndbold Danmark.
 
Fakta:
Målscore: Johan Meklenborg 8, heraf 4 på straffe, Nicolai Pedersen 7, Andreas J. Nielsen 4, Carl-Emil Haustrup, Jesper Dahl og Oliver Roepstorff hver 2.
Udvisninger: 1 til NH og 4 til KIF - hvor af de 3 var til Morten Bjørnshauge og dermed rødt kort.
Kampens spiller: Andreas J. Nielsen.

KIF KOLDING-København kommer til Hillerød

Hvis nogen havde fortalt mig inden sæsonen, at jeg ville gå skuffet fra banen i slutspillet ude mod BSV, fordi det kun blev til et point - så ville selv jeg, nok have ment, det var en lidt for frisk udmelding. 
I lørdags leverede spillerne, sammen med vores fantastiske fans en heroisk fight mod overmagten. I forhold til vores decimerede trup, måtte vi tage initiativ. Vi smider en seksmålsføring i anden halvleg, primært fordi den tredje målmand - som BSV sætter ind; Alojza har nogle fantastiske redninger, og de kommer med stort tryk i deres anden fase. Vi mangler marginaler i slutfasen, et par stolpeskud, og store chancer bliver brændt. Men så længe det er med hjertet, og spillerne går mod mål, så vil det aldrig give kritik i min bog.
 
Vi er derimod i trænerteamet rigtig stolte af holdet, de viser determination og stort mod. Det ene point i to kampe mod to af guldfavoritterne, gør at vi nu kun har en teoretisk chance for at gå videre. Det ligger dog helt naturligt i vores DNA, at gå efter den marginal der er tilbage, velvidende det er en gigantisk udfordring.
Dagens modstander KIF Kolding København kommer med god selvtillid efter et imponerende point på udebane i søndagens kamp mod GOG. De er som os ramt af skader, og spiller derfor primært 7 mod 6, på en meget overbevisende måde. Jeg er helt med på de har skåret i deres budget op til denne sæson. Men med håndboldikonet Spellerberg i spidsen, der har haft en forrygende sæson, og andre store profiler er der stadig et hav af A-landskampe i truppen. Den brølstærke Stenmalm gjorde rigtig ondt på os - sidst vi mødte dem, to yderst rutinerede herrer i boksen, og tre fysisk meget stærke stregspillere, med bjørnen Morten i spidsen gør det til en svær opgave i Hillerød.
 
Det er ikke hver dag, man kvalificerer sig til et slutspil. Vi er her nu, og SKAL have det bedste ud af den kæmpe oplevelse, det er at deltage. Det kan lyde som en kliche, men vores force er at stå tæt sammen når orkanen blæser, til det har vi behov for en yderst kompakt Hal, der kan sætte et kæmpe tryk på vores modstander. Så hvis i vil vente med at høre den fede dame synge, så kom og bak op, vi har brug for alle mand.
God kamp!
 
Ian Marko Fog

NH tog atter point i BSV’s egen hule.

D. 15/4 2018 af Kirsten Hebo
Nordsjælland Håndbold var draget til Silkeborg hvor modstanderen BSV tørstede efter revanche, idet NH sidst de mødtes, tog begge point med hjem, denne gang var det lige ved at ske igen, men i det sidste minut fik BSV udlignet til 30-30. NH havde dog muligheden for med under et ½ minut at kunne bringe sig foran igen, men dette lykkedes ikke, idet et tremeterkast efter tid blev pareret.
BSV startede med efter 16 sek. at bringe sig foran 1 -0, og det skulle vise sig, at det var det eneste tidspunkt i hele kampen at BSV var foran. NH fik hurtigt udlignet og de to hold fulgtes. Efter ti minutter havde NH dog bragt sig foran med 3 – 6 og dette forspring holdt NH indtil det 20 minut. BSV fik indhentet tremålsføringen til NH, og pausestillingen var 16 – 17.
Jakob N. Skaksen startede på mål og havde blandt andet en dobbelt redning, og han havde i det hele taget en del gode redninger. 
I 2. halvleg øgede NH fortsat føringen, og efter små 10 min. havde NH bragt sig foran 18 – 22 og dette blev øget de næste minutter til stillingen til 20 – 26, og sensationen var ved at se dagens lys. NH fortsatte med at være foran, og da der manglede 8 min. førte NH stadig, dog nu med 4 mål. 
BSV’s tilskuere var meget stille, men til gengæld kunne NH’s 70 medrejsende fanskare høres, og de havde under hele kampen støttet deres ”helte”. NH spillede tålmodigt, men desværre blev de sidste skud reddet af BSV’s 3. målmand Rezar, som var kommet på banen det sidste kvarter. 
BSV reducerede og ved stillingen 29 – 30, med 30 sekunder igen, fik BSV tilkendt et straffe som de scorede på. NH tog straks time out for at aftale de sidste detaljer, men desværre gik bolden ikke i mål på det sidste angreb, men i stedet blev der dømt tremeter til NH. Nicolai Pedersen fik eftertid fornøjelsen af, at sikre de to point, men skuddet blev desværre pareret af ”muren” hos BSV.
NH spillede atter en fantastisk kamp, og trænerteamet var da også utroligt stolte over holdets indsats, men ærgrede sig forståeligt nok over at det ikke blev til 2 point, når nu mulighederne var det. Men som tidligere har vore unge spillere atter engang overrasket håndbold Danmark, og tilmed vist at de kan drille og spille lige op med alle, når holdet spiller helt op til deres bedste. Med kampens resultat har NH 1 point for to kampe og muligheden for at overraske yderligere er til stede. Tiden vil vise om det så også bliver tilfældet. Det er dog ganske vist at spillerne med denne formidable indsats tror på, at det kan lade sig gøre, så lad os nu se om ikke der er flere point til holdet her i slutspillet.
Det var en super holdindsats der skabte denne overraskelse, og især Aku Kreutzmann fik gang i skudarmen i denne kamp, og Aku var også en af dem - blandt mange - der fik masser af roser fra TV kommentatorerne. Herfra skal lyde stor ros til både spillere og ikke mindst trænerteamet, der havde lagt en strategisk god plan for kampen, som viste sig at give bonus.
Næste kamp er hjemme i Frederiksborg Centret allerede på onsdag kl. 18.30, hvor modstanderen er Kolding/København.
Målscore: Johan Meklenborg 9, heraf 4 på straffe, Aku Kreutzmann 7, Nicolai Pedersen og Lasse Uth hver 4, Andreas J. Nielsen 3, Jesper Dahl, Oliver Roepstorff og Christian Køhler hver 1.
Straffe: 4 til NH og 6 til BSV
Udvisninger: 2 til NH (Andreas 2 gange) og 3 til BSV
Tilskuere: 1831


NH møder BSV i 2. kamp i slutspillet.

D. 13/4 2018 af Kirsten Hebo
​Lørdag tager Nordsjælland Håndbold til Silkeborg for i Jysk Arena at møde BSV i den 2. kamp i slutspillet i 888ligaen.
NH har tidligere endda - mere end en gang - og senest i grundspillet slået BSV i deres egen hule, så der er ganske givet lagt op til revanche, når NH løbet på banen i Silkeborg lørdag eftermiddag.
BSV har ligesom NH et par spillere på skadeslisten efter en lang sæson, men NH’s målsætning er den samme som den har været hele sæsonen, nemlig at få max ud af kampen.
Nordsjælland Håndbold har jo gang på gang overrasket i denne sæson, så hvorfor skulle de så ikke gøre det igen, og med en trofast fanskare i ryggen - så er muligheden der også.
Efter den første kamp i slutspillet, hvor det med lidt held kunne have blevet til point, så er troen blandt spillerne på, at såfremt de spiller op til deres bedste, hvilket de helt klart er opsat på, så skulle det ikke være umuligt at tage point med hjem fra det jyske. Holdene kender hinandens spillere og spillestil godt, men taktisk kan der jo ske meget i disse slutspilskampe.
Selvom kampen er en TV-kamp, så kører en bus med 50 fans med til Silkeborg og støtter op. Kampen spilles kl. 14.00.
Vi ønsker god kamp til spillere, ledere og øvrige omkring holdet.


Nederlag til NH i første slutkamp

D. 11/4 2018 af Kirsten Hebo
Første kamp i slutspillet mod GOG endte desværre med et nederlag til NH, aftenens kamp endte 28 – 31 efter en pausestilling på 13 – 14.
Aftenens kamp blev set af en næsten fyldt Helsingør Hal - 1625 tilskuere - som gjorde alt for at opildne deres spillere fra NH, som i dagens kamp måtte undvære de to stærke stregspillere, Dan Beck Hansen og Knud Ronau, der er ude med skader Dan for resten af sæsonen og Knud de næste par uger. Resten af truppen var Fit for fight og kæmpede alt hvad de havde lært.
GOG kom foran 0-1 allerede efter 35 sekunder, men i det første angreb herefter fik NH udlignet. Efter små 5 min. var stillingen 4 – 3 – de sidste to mål scoret på straffe af ligaens topscorer Johan Meklenborg. Efter et kvarter var stillingen 6 – 9, men NH fik kæmpet sig op på 10-10, hvorefter GOG tog deres første time out – i den forgangne periode havde Mike Jensen haft et par store redninger, som var årsagen til at NH hurtigt kunne komme i angreb og dermed få udlignet.
Efter GOG’s time out blev NH ramt af en to min. udvisning hvilket betød, at NH tog deres målmand ud og GOG fik 2 hurtige mål til stillingen 10-12. Ved stillingen 13 – 14 fik NH en to minutters udvisning og tre meter efter tid, som dog ikke resulterede i mål. Pausestilling 13 – 14.
2. halvleg var ikke mere end 1 min. gammel før NH fik udlignet med et underhåndsskud fra Johan Meklenborg – hans 6 mål i løbet af lidt over 30 min.
Holdene fulgtes ad de næste 10 min., men så trak GOG fra og efter et kvarter var stillingen 18 – 22. NH var lidt uheldige, idet Jakob Skaksen, som var kommet på mål havde en del redninger, men desværre havnede bolden igen på GOG hænder og de kunne score fra hel fri position.
NH havde svært ved at indhente dette forspring og efter 20 min. var stillingen 20 – 25 og det så mere end svært ud for NH. De sidste 10 min var målrige for begge hold - her blev  scoret i alt 14 mål, men desværre - set med NH øjne - var det ikke NH der scorede dem alle og med fem minutter igen - var der dog kun 3 måls forskel, men igen var NH uheldige med at GOG fik nogle nemme mål – hvor Skaksen klarede - men bolden røg ud til en fri GOG spiller, som nemt kunne score til 26 – 31. NH fik pyntet på resultatet men havde ingen mulighed for på så kort tid at få udlignet, men fik dog reduceret GOG’s føring til slutresultatet 28 – 31.
Stor ros til alle NH’s spillere, som jo måtte undvære to forsvarskæmper, de knoklede for resultatet, men desværre nåede de ikke i mål. Med lidt held kunne NH have fået uafgjort,  og måske endda også vundet. Igen var det de to 888ligaens topscore Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen, der stod for de fleste af NH’s mål, men også Aku Kreutzmann havde godt gang i skudarmen. Aftenens kamp blev ikke vores elles trofaste målsøgende fløjes kamp, dem havde GOG’s målmand Ole Erevik krammet på. De små marginaler var ikke med NH, men spillerne kan være stolte af deres indsats for GOG har et supergodt mandskab, og en bredde som NH ikke kunne matche.  Vi skal ikke glemme at GOG blev nr. to i grundspillet lige efter Skjern.
Spillerne kan nu se fremad - næste kamp spilles allerede på lørdag, hvor holdet møder BSV. NH har før drillet BSV - så skal vi ikke håbe at det gentages i lørdagens kamp som også vise på TV 2 Sport kl. 14.00.
Der er arrangeret fanbus og der er fortsat få ledige pladser, så ring til kontoret og meld jer til. Støtten fra NH’s fantastiske fans betyder alt for vores spillere.
Kampens spiller: Johan Meklenborg – Udvisninger NH 5 og GOG 7 – de mange udvisninger er dog ikke et tegn på en hårdt spillet kamp, men de to dommere takserede blot ”ulovligheder” med udvisninger.

Mål: Johan Meklenborg 10, heraf 4 på straffe, Nicolai Pedersen 6, Aku Kreutzmann 5, Andreas Johan Nielsen 3, Jesper Dahl og Oliver Roepsdorff hver 2.


VIGTIG START PÅ SLUTSPILLET - GOG kommer til Helsingør

D. 10/4 2018 af Ian Marko Fog
Efter det mildest talt uheldige nederlag mod Skanderborg stod vi med ryggen mod muren op til den vigtige kamp mod TTH. Slutspillet ”det onde spøgelse” havde fløjet i lavt leje hen over os i de seneste kampe, og en fantastisk sæson, skulle belønnes med en plads bland de sidste 8. Uheldene havde regnet ned over os, som under en tropisk monsun op til kampen. Det er i nødens stund, man for alvor ved hvem der bakker op. Vi rakte hånden ud efter hjælp, og det fik vi! En Helsingør hal, der ramte en euforisk stemning, som vel ikke er set bedre siden selvsamme by kæmpede med om medaljerne. Personligt følte jeg det som et United Nordsjælland, der mod alle odds, eksperter og bookmakere, gjorde det umulige. Nogle har kaldt det en sensation, men os der følger spillernes determination og hårde arbejde hver dag, er mindre overrasket.
Perfekte håndboldkampe findes ikke, men spillerne ramte en sublim indsats under et maksimalt pres. 
Slutspillet er en anden størrelse, vi skal møde de ypperste hold i Danmark, og de har hvæsset knivene, i et forsøg på at formtoppe, nu hvor alt skal afgøres. Vi bliver hårdt ramt, hvis man trækker 220 kg rå muskelkraft ud af holdet; Dan er ude, Knud har et træthedsbrud, og i skrivende stund kender vi ikke hans muligheder for at deltage. Mose har fået en hælspore og skal doseres. Dette er blot en konstatering, absolut ingen undskyldning. For reelt er det bare et signal om vi alle i fællesskab må løfte det mere, som naturligt kommer til at mangle.
GOG er et vanvittigt bredt mandskab, anført af aktuelle norske landsholdsspillere, krydret med danske, nogen af de største talenter herhjemme, samt etablerede ligaspillere, med stor kvalitet og erfaring. De har i denne sæson været mere stabile end længe, mens den velsmurte kontramaskine stadig kører på turbo stempler. Det er et af de få hold, vi ikke har taget point fra i ligaen, og seneste hjemmebane nederlag, på hele 9 mål, gjorde ondt langt ind i sjælen. Jeg har stor respekt for vores modstander, og erkender vi skal op i den ekstraordinære ende, for at lave et resultat mod dem. 
Skader og sygdom er hverdagskost, og det er vigtig vi holder fokus på dem, som er til rådighed. Men helt ærligt Nordsjælland, vi har brugt fuc…..52 kampe på at nå hertil, så send en sandstorm, et jordskælv, eller en Kolera epidemi, vi er fuldstændig ligeglade. Vi kommer til at kæmpe med alt, hvad vi har. Vi har kvalificeret os til en fest, i er alle inviteret med, og forhåbentlig, går der lang tid inden vi sammen forlader dansegulvet. 
God kamp.

NH er i slutspillet efter forrygende kamp

D. 28/3 2018 af Kirsten Hebo
Aftens kamp blev spændende og efter en forrygende 2. halvleg af NH, kunne det unge nedrykningsdømte mandskab fejre, at de var kommet i slutspillet som nr. 7. NH vandt 27 -22 over TTH Holstebro.
En fyldt og feststemt Helsingør Hal, lagde ramme til årets sidste kamp i grundspillet i 888-ligaen. Der var lagt op til en fantastisk håndboldaften med et medlevende publikum på lægterne – 1622 tilskuere havde valgt at tilbringe aftenen i Helsingør Hallen, det er særdeles flot da kampen også var valgt som hovedkamp på TV 2 sport.
Inden kampen stod det klart, at ikke alle spillere var 100% klar, Knud Ronau havde problemer med foden, Lasse Uth var småsyg og Dan-Beck Hansen ser vi ikke på banen mere i denne sæson. Dan har dog fået melding på, at han kan spille om ca. 3 mdr. hvilket er en rigtig god melding.
Efter 3 minutter var stillingen 0-3, og tilskuerne begyndte at frygte, hvad det ikke kunne ende i, men efter 10 min. havde NH fået føling med TTH Holstebro ved stillingen 5-5. Kort efter var det NH der var kommet i førertrøjen ved stillingen 7 – 6. Denne føring skulle vise sig at holde resten af kampen. Stillingen ved pausen var 15-14. Indtil nu havde kampen budt på mange redninger af Mike Jensen, og i det hele taget så ydede hele holdet en ”mandfolke” præstation.
I 2. halvleg fulgtes de to hold kun i de første par minutter til stillingen 16-16, men i løbet af blot 5 min. havde NH bragt sig foran med 22-17: Det var et mandskab der bare ville vise, at de var berettiget til at være med i slutspillet. NH blev ramt af et par udvisninger, men heldigvis reddede de tilbageblivende spillere situationen, og efter et kvarter var stillingen 23-18. TTH havde på det tidspunkt brugt alle sine times out, men lige lidt hjalp det. NH blev ved med at holde afstand. Efter ca. 25 min. havde NH forsat et forspring på hele 6 mål – 26-20.
Igen i denne halvleg havde Mike Jensen mange flotte redninger, hvorimod TTH’s landsholdsmålmand Thorbjørn Bergerud og deres 2. målmand Simon Gade ikke havde den samme redningsprocent – Bergerud blev midt i 2. halvleg erstattet af Simon Gade.
Da kampen blev fløjtet af viste måltavlen 27 – 22 og jublen kunne bryde løs blandt spillere, ledere og publikum – NH havde vist at de selv kunne klare at spille sig i slutspillet og ender som nr. 7 i grundspillet.
Fantastisk flot af et ny oprykket hold og al fordomme om, at NH kun var på besøg i ligaen og dømt til direkte nedrykning af det professionelle håndbold Danmark blev gjort til skamme.
Det er så flot gået af vore unge talentfulde spillere - ikke mindst set i lyset af, at vore spiller arbejder/studere ved siden af håndbolden, så er det endnu mere prisværdigt det de har præsteret.
Et stor tillykke til spillere og ikke mindst trænerteamet, som hele vejen igennem har troet på dette unge hold. Fanskaren er bare vokset og vokset, og der er ingen tvivl om, at den ”8. mand” er med til at styrke holdet - både på hjemmebane og ikke mindst udebane.
Nu kan spillerne se frem til en lille påskeferie inden de den 11. april skal i gang med slutspillet og her er der kun et at sige - nyd det og overrask håndbold Danmark endnu engang. Held og lykke.
Dagens målscore:
​Nicolai Pedersen 8, Johan Meklenborg 6, heraf 2 på straffe, Nichlas Poulsen 4, Lasse Uth 3, Jesper Dahl 2, Carl-Emil Haunstrup, Knud Ronau, Andreas Johan Nielsen og Aku Kreutzmann hver 1.
Kampens spiller blev Nicolai Pedersen
Udvisninger: 4 til hvert hold.
Tilskuere: 1622
Billede

SÅ ER DET ALVOR -TTH besøger NH

Skanderborg kampen blev en særdeles hektisk affære. Vi skaber masser af chancer, men Lauersen er et levende plankeværk, og en torn i øjet på os. Defensivt, kæmper vi en brav kamp, og lukker færre mål ind end længe. Drengene viser flot moral og kæmper sig tilbage fra 23-20. De talstærke NH fans skaber en super stemning i hallen. Ved stillingen 25-25 får vi en gylden mulighed for at skyde os i slutspillet, men den frie chance godt 10 sek. før tid bliver brændt. Jeg vil aldrig klandre en spiller, når jeg kan se han gør sit bedste i situationen. 
Det som sker efterfølgende, er et dejavue af den berømte Tønderkamp, som jeg ærligt aldrig troede vi skulle opleve igen. Skanderborg tager TO 9 sek. igen. Lauersen står i målfeltet korrekt som han skal. Bliver vinket ud af dommeren, hvorpå han skifter med en markspiller så de kan spille 7 mod 6. Det er en klokkeklar fejl, som havde givet os en ny kamp, hvis vi have lagt protest. Lauersen skulle have givet den op fra målfeltet, og det havde været nemmere for os at orientere os 6 mod 6 indtil Lauersen var løbet ud.
Vi får tre sek. før tid lavet et spilstop på en ufarlig situation langt fra feltet. Bolden bliver efterfølgende tacklet ned på benet at vores spiller, og som en refleks puffer han den væk. Det nye reglement siger desværre rødt kort og straffe til dem for usportslig optræden. Det er en fuldstændig horribel straf, forseelsen taget i betragtning, men korrekt dømt. Hvem har ansvaret, det har jeg. Vi skulle have vundet, med de muligheder vi havde ingen tvivl om det. Derfor er skæbnen nu alligevel endnu en gang umådelig hård, ved vores hold.
Når stillingen er så tæt, så tæller et hvert point ekstremt meget. MEN i forhold til sidst, hvor vi skulle bruge en hel sæson i 1 div. til at spille os tilbage, så har vi nu muligheden en uge efter selv at gøre arbejdet færdigt.
Det bliver bestemt ikke nogen nem opgave.
​De forsvarende Pokal mestre fra TTH Holstebro, blæste os ud på hjemmebane. De har et komplet hold, med en lysende stjerne i Bergerud i målet som største profil. Westerholm har lavet et stærkt stykke arbejde i det vestjyske, og de mange dygtige spillere, er variable i begge ender af banen.
Jeg er ekstrem stolt af det arbejde vi sammen har lavet i Nordsjælland, det gælder lige fra halspeakeren Morten, de frivillige, vores fantastiske fans og alle rundt om klubben og holdet. Vi har løftet i flok. Vi er ikke nået over målstregen endnu. Vi skal spille en fantastisk kamp i traditionsbyen Helsingør. Vi som hold, står overfor en stor opgave, som vi ikke kan klare alene. Jeg rækker hånden ud efter hjælp. Modgang har været en stor del af min karriere som spiller og træner, men det har lært mig, for hver gang du bliver slået ned, skal du rejse dig op og slå dobbelt tilbage. Den chance har vi nu, men for at lykkes med at lave det Håndbold Danmark kalder en sensation, så har vi brug for en fuldstændig kogende hal i ryggen.
Så kom nu for helv….. op og følg den mest spændende afslutning i Håndboldligaen i den seneste dekade.

God kamp
Ian Marko Fog

Nicolas Lundbye til Nordsjælland Håndbold

Nordsjælland Håndbold har hermed fornøjelsen at præsentere 26-årige Nicolas Lundbye Kristiansen
som ny mand i NH fra 1. juli. Nicolas kommer fra KIF Kolding København, hvor han har været i 2 år. Kontrakten med NH gælder for et år.
 
Cheftræner Ian Marko Fog siger "Tredje gang blev lykkens gang med Nicolas. Vi har jagtet ham lige siden hans tid i HIK, hvor han prøvetrænede hos os. KIF København blev de to forrige gange foretrukket, men nu er vi glade for han har skrevet med os.
Han er en meget spændende spiller med et stort potentiale. Eksplosiv og hurtig i sine gennembrud, godt skydende fra distancen, og med et fint overblik. Med ham på holdet kan vi lægge et større tryk fra vores højre side, og han kommer til at udgøre en farlig duo med Jesper Dahl. Forsvarsmæssigt kan han stadig forbedre sig, men konstellationen med Dahl giver os også mulighed for at benytte dem begge samtidigt, hvor de så kan skifte plads i forsvaret.
Han har taget nogle store skridt i ligaen, er meget seriøs med sin træning, men har været uheldig med skader. Kan vi holde ham fit, så tror jeg på vi kan lægge endnu et niveau på hans spil" siger Ian Marko Fog.
 
Selv siger Nicolas Lundbye: "Mit valg faldt på Nordsjælland, fordi jeg ser et godt set up udenfor banen, men også på trænerposten, hvor der arbejdes hårdt med udvikling af den enkelte spiller såvel som holdet syntes jeg lyder spændende. Derudover et meget afbalanceret hold, hvor alle kender sin rolle, og har deres at byde ind med, siger Nicolas Lundbye Kristiansen.

Desværre ingen point i Skanderborg.

D. 21/3 2018 af Kirsten Hebo
Nordsjælland Håndbold fik den værst tænkelig optakt til udekampen i Skanderborgs nye flotte Fælledhal, idet holdes anfører Dan Beck-Hansen blev skadet under træningen først på ugen, og først fredag får endelig besked om, hvor slem skaden er. VI håber alle det bedste for Dan.
Skanderborg havde til dagens kamp alle deres spillere til rådighed, hvilket betød at de stillede op i stærkeste opstilling, og det var da også en af deres store profiler Morten Balling som startede med at bringe sit hold foran 1-0 efter et halvt minut. Nordsjælland Håndbold fik udlignet og i de første 10 min. fulgtes de to hold ad. NH kom foran efter knap et kvarter 4 – 6, og efter tyve min. var NH foran med 5 – 9, og de medrejsende fans ydede en super opbakning til deres ”helte” på banen.
Desværre begyndte Skanderborg at hente ind på denne føring, og efter 25 min. var stillingen 10-10. NH havde på det tidspunkt brændt et straffe og Skanderborgs målmand Kristoffer Laursen havde tilmed andre store redninger, hvilket gjorde det yderst vanskeligt for vore spillere. Dog fik vi udlignet 2 sekunder før tid til halvlegs stillingen 12-12.
NH startede 2. halvleg som 1. - idet de to hold fulgtes ad og efter et kvarter var stillingen 19-19. 10 min. før tid fører Skanderborg 21 – 19 og helt frem til 7 min. før tid fører Skanderborg 23-20, og de medrejsende fans fra NH var bange for at kampen var tabt. Nordsjælland Håndbold fik dog udlignet til 23-23 med 5 min. igen.
NH kom også foran 23-24 og med godt et minut igen spiller Nikolai P, Poulsen fri – og NH er foran 24-25. Desværre fik Skanderborg udlignet hurtigt til 25-25.
 
SÅ OND ER VERDEN:
NH kom tilbage på bolden. Fog tager timeout med 30 sekunder igen, og fik instrueret spillerne godt – stadig 7 mod 6, og med 7 sekunder tilbage blev Jesper Dahl spillet fri – og alle havde set bolden i mål, men Skanderborgs storspillende keeper Kristoffer Laursen valgte at bruge aftenens fantomredning lige netop her.
Skanderborg kom på bolden – fik et tre meter og alle troede at kampen var død – men desværre vurderede dommerne af Nicolai P ikke lagde bolden korrekt, så den trillede, og da Danmarks bedste dommerpar kendte reglerne fik Nicolai en 2 minutters udvisning for usportslig optræden, og da det var indenfor de sidste 30 sekunder også rødt kort til Nicolai – og straffekast til Skanderborg. Morten Balling gav NH det sidste skib fra himmel til helvede – og scorede sit 12. mål i kampen.
Skanderborg jublede – og skuffelsen lyste ud af NH spillerne og fansene.
Et slag er tabt, men heldigvis er der en ny chance. NH sidder stadig på 8. pladsen – og kan med en sejr i Helsingør mod TTH Holstebro stadig sikre sig en plads i slutspillet. Kampen er på onsdag d, 28. marts og fløjtes op kl. 20.30 og sendes som hovedkamp på TV2 Sport.
 
Fakta:
Målscore: Lasse Uth 6, Nicolai Pedersen 5, Johan Meklenborg 5, Knud Ronau og Jesper Dahl hver 2, Carl – Emil Haustrup, Kristian Køhler, Andreas J. Nielsen, Oliver Roepstorff, Nichlas Poulsen alle hver med 1 mål.
Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 3, hvoraf den ene var direkte rødt kort til Nicolai Pedersen mod Skanderborgs 0.
Straffe 5 til Skanderborg og 3 til NH, hvoraf 2 blev brændt.
Tilskuere: 991
Billede

Endnu en afgørende kamp venter NH i det jyske.

D. 20/3 2018 af Kirsten Hebo
Efter en super kamp i lørdags hvor Nordsjælland Håndbold generobrede en slutspilsplads i 888ligaen - venter en ny meget vigtig kamp, som skal vindes, hvis Nordsjælland Håndbold skal sikre sig en slutspilsplads allerede onsdag.  Morgendagens modstander er Skanderborg Håndbold, som inden kampen er placeret som nr. 12, næstsidst.
Denne placering skal man dog ikke lade sig narre af, idet Skanderborg fornylig har slået både Århus og Ålborg. Samtidig har holdet netop fået stjernen Kasper Irming tilbage efter en skadespause. Så der venter vores hold en svær opgave.
Kampen i første runde på vores hjemmebane endte med en sejr til Nordsjælland Håndbold på 32 – 28. Lad os håbe at vi kan gentage denne præstation i returkampen i Skanderborg.

Anfører Dan ude med ledbåndsskade
Desværre er vores anfører Dan Beck-Hansen ude med en ledbåndsskade, og det er naturligvis et klart handicap for holdet. "Heldigvis er vi godt garderet på stregen" siger cheftræner Ian Marko Fog, "idet vi har både Andreas Nielsen og Knud Ronau på positionen. Men det er naturligvis et meget stort tab, at skulle undvære vores anfører" siger cheftræneren. Der forventes igen rigtig god støtte til holdet i det jyske, idet omkring 80 NH-fans tager med til Skanderborg for at støtte holdet.
Skanderborg har mange gode spillere i form af Morten Balling, Kristian Bonefeldt, Frederik Ladefoged og den netop tilbage vendte Kasper Irming - for bare at nævne nogen. Så hvis Skanderborg har en af deres rigtig gode dage, kan det meget vel blive svært i den nye Fælledhal.  
Kampen spilles kl. 18.30 og kan følges på tophåndbold – live.
Billede

Nordsjælland vinder over Mors-Thy

D. 17/3 2018 af Kirsten Hebo
Dagens spændende kamp endte med en sejr til Nordsjælland Håndbold
I en tæt pakket Frederiksborg Center trak Nordsjælland Håndbold det længste strå med en sejr over Mors Thy på 32-31 efter en meget spændende afslutning, hvor Mors-Thy 10 min. før slutfløjt førte 26-28.
Holdene fulgtes af det meste af første halvleg, hovedsagelig med NH i førertrøjen – og efter et kvarter var stillingen 9-5 til NH, hvor forsvaret havde en stor ære af, at Mors-Thy ikke var kommet igennem, og kom de endelig igennem tog Mike Jensen godt fra i målet.
Nordsjælland Håndbold fortsatte med at være foran med 4 til 5 mål og ved pausen var stillingen 17-12.
I 2. halvleg var det fortsat Nordsjælland Håndbold, der var i front og efter 5 min. var stillingen 20 – 15. Mors Thy svarede dog igen og nærmere sig NH og efter et kvarter ind i 2. halvleg var stillingen 26 – 25. Her blev NH ramt af en 2 min. udvisning, hvilket medførte at Mors-Thy fik udlignet på straffe til stillingen 26- 26.
Blandt tilskuerne begyndte nu at brede sig bange anelser, idet Mors Thy i det 21. min. kom foran med 2 mål. NH fik heldigvis hurtigt udlignet, og i det 24. minut kom NH igen i front med et enkelt mål, hvilket blev øget til 2 mål – 32-30 med 1½ min. igen. Mors Thy nåede i de sidste minut af få reduceret til kampens resultat 32 – 31.
Den vigtige kamp blev netop så spændende - med en masse infight som var forudset inden kampen. Stor ros til vores spillere at de kom igen efter at have været bagud med 2 mål, hvor der mangler 9 min Flot gået drenge. .
Med dagens andre kampe – Kolding vandt over Ribe –Esbjerg 31 – 27, så Bo Spellerbergs karantæne i dagens kamp fik dermed ikke betydning for kampens resultat. GOG vandt over Århus med hele 33-23.
Med dette resultat beholder Nordsjælland Håndbold 8. pladsen. Der venter endnu en meget vigtig kamp for NH, når de på onsdag den 21. marts 2018 drager til Skanderborg Forhåbentlig er spillerne igen klar til en drabelig dyst i det jyske, og komme retur til Sjælland med 2 point.
Pointstillingen efter dagens 3 kampe er:
Aarhus                     23 point og er placeret som nr. 6
Kolding København  23 point og er placeret som nr. 7
Nordsjælland Håndbold  22 point og er placeret som nr. 8
Mors Thy                 19 point – placeret som nr. 9
Ribe-Esbjerg            18 point, men for en kamp mindre, som nr. 10
Skanderborg            15 point – placeret som nr. 11 og er Nordsjælland Håndbolds næste modstander.

Spændende bliver det at følge de sidste to kampe, idet der er spænding til det sidste – og specielt hvad sker der med Midtjylland – trækker de sig inden sidste spillerunde, og går konkurs - vil det ikke være særligt sportsligt, idet en sådan handling kan vende op og ned på stillingen for rigtig mange af holdende som bejler til den forjættede 8. plads.
​
Der er i øvrigt arrangeret håndboldtur til Skanderborg – se nærmere herom på NH’s hjemmeside.
Fakta:
Målscore: Nicolai Pedersen 8, Johan Meklenborg 8, heraf 3 på straffe, Lasse Uth 5, Jesper Dahl 4, Carl – Emil Haustrup, Dan Beck-Hansen og Aku Kreutzmann hver 2 og Kristian Køhler 1.
Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 3 og Mors Thy 4
Tilskuere: 752
Kampens spiller: Lasse Uth

Så gælder det Mors Thy ​

Kampen mod Ribe Esbjerg i en fuldstændig udsolgt og tætpakket hal blev akkurat så spændende og intensiv som forventet. Endnu en gang havde 80 medrejste NH fans taget turen og kæmpede flot mod overmagten. Vi skylder jer en stor tak, og den kommer fra hjertet. Vi spiller til tider sublimt angrebsspil, 7 mod 6 fungerer også flot. Men vi lukker 34 mål ind, især Jakob Holm gør ondt på os. Nederlaget er vores egen skyld, vi smider simpelthen for mange uprovokerede bolde væk, der koster et hav af kontramål. Marginalerne tilfalder vores modstander, vi er ramt af sort uheld i slutfasen og dommerne vælger ydermere at straffe os med 7 udvisninger mod deres to. Vælger man en hård linje, så må den gælde begge veje, og derved kan jeg kun konstatere at Ribe Esbjerg burde have haft nogle flere. Undskyldning for nederlaget, nej vi må selv tage ansvar, og gøre det bedre næste gang.
 
Slutspilsspøgelset: Godt spil og resultater medfører forventninger. Det skal man kunne leve med i sporten, ellers så skal man søge andre veje. Jeg kan godt stå inde for det absolut største pres kommer fra mig selv og mine to kollegaer Dahl og Per. I forhold til presset fra omgivelserne, så er det som at sammenligne en tsunami med en vandpyt. Vi er enormt stolte af at stå i spidsen for vores hold, og det udtryk de efterlader i kampene. 
Er vi kyniske nok, kommer vi i slutspillet, er vi ikke bliver det et nedrykningsspil, men med point på kontoen. Det vigtigste er at pointere, vi får den placering vores spil berettiger os til, længere er den ikke. Ingen etape bliver afgjort før målstregen er passeret, så hvor man ligger inden er reelt ligegyldigt. Det er dog blot vigtigt alle forstår, at vi har kæmpet en vanvittig kamp for at nå hertil, og vil gøre alt hvad der står i vores magt, for at passere som minimum nummer otte. Lykkes det ikke, så er det fordi de andre er bedre end os.
 
Mors Thy har under den nye trænerduo været et friskt pust i ligaen, de spiller et varieret angrebsspil klog ledet af Stefan Nielsen med nogle frygtindgydende skytter på backs i form af Dahlin og Toft. Dygtige fløje og strege en yderst rutineret og stærk målmand i Kasper Larsen. Og en masse sultne talenter. De pressede BSV på hjemmebane i deres seneste opgør, og vi tabte klart hos dem med hele 7 mål. 
Jeg forventer et opgør med nerve, intensitet, og frem for alt en herre fight af største kaliber. Vi har spillet godt, på det seneste, men nu er det kun point der tæller i det samlede regnskab. 
Vi glæder os til Hillerød, hvor Tønder sidst var på besøg. Bette Balkan er kendt for den måske bedste hjemmebane i ligaen. Jeg påstår vi kan udfordre dem der også. Det er nu, vi har allermest brug for det sammenhold, der har fået os alle til at tro på fremtiden. Så kom i hallen og lav noget larm, jo flere vi er samlet, jo større pres kan vi lægge på vores modstander.
God kamp
 
Ian Marko Fog
Billede

Nordsjælland Håndbold tabte til Ribe/Esbjerg

D. 11/2 2018 af Kirsten Hebo
​Desværre tabte Nordsjælland Håndbold søndagens udekamp mod Ribe-Esbjerg med 34-32 efter 18-18 ved pausen. Som cifrene viser, var der tale om en målrig kamp, hvor det ikke var de to holds målmænd, der havde deres bedste dage.
NH kom til Ribe fast besluttet på, at fastholde deres 8. plads, hvilket også havde fået ca. 75 tilrejsende fans til at støtte op om holdet, men desværre skulle det ikke blive til to point - uanset at de gjorde alt for at opildne holdet.  
Kampen startede med en føring til hjemmeholdet, men hurtigt fik NH udlignet, og de to hold fulgtes ad - primært med NH i førertrøjen. Efter et kvarter var stillingen 10 – 11. NH blev ramt af en del udvisninger, alene i 1. halvleg havde NH 3 udvisninger mod Ribe Esbjergs 0. NH følte sig specielt ramt hårdt af den ene af dommerne. Her kunne det være ønskeligt, at dommerne dømte ens i begge ender af banen, hvilket langt fra var tilfældet i dagens kamp. Det virkede som om presset fra de 1200 hjemme publikummer var for stort
Desværre skulle det ikke blive bedre i 2. halvleg.
NH førte med 13- 17 efter ca. 20 min. men desværre kunne forspringet ikke holdes, og Ribe Esbjerg fik reduceret, og kunne gå til pause med et udlignende mål på tremeter efter tid. NH formåede kun at score 2 mål i de sidste 10 min. hvorimod Ribe Esbjerg nettede hele 6 gange.
2. halvleg startede som første halvleg med føring til NH, men efter små 10 min. havde Ribe Esbjerg overtaget, og kom foran med 25-22. NH fik dog udlignet efter et kvarter til stillingen 27 – 27. De to hold fulgtes ad de næste 10 min, og efter små 20 min. var stillingen 32 – 32. Desværre bliver NH igen ramt at en to min. udvisning, hvilket resultere i, at NH ikke får scoret yderligere hvorimod Ribe Esbjerg netter to gange til slutresultatet 34 – 32.
Når man ser tilbage på forløbet af kampen blev NH hårdt straffet med i alt 7 udvisninger mod Ribe Esbjergs 2, og det virkede som om, at NH’s spillerne blev straffet hårdere end hjemmeholdet.
Uanset af NH ikke fik point med hjem fra det jyske beholder de 8. pladsen, og den skal der kæmpes om at fastholde på lørdag, hvor NH tager imod Mors Thy i Frederiksborg Centret.

Målscore: Nicolai Pedersen 7, Lasse Uth 5, Johan Meklenborg 5, heraf 2 på straffe, Carl Emil Haunstrup 4, Andreas Nielsen 3, Dan Beck–Hansen, Aku Kreutzmann, Jesper Dahl og Nichlas Poulsen hver 2.
Tilskuere: 1244, heraf mindst 75 som støttede NH alt hvad de havde lært.

NH tager til Ribe for at forsvare 8. pladsen.

D. 9/3 2018 af Kirsten Hebo
Efter onsdagens TV-kamp mod 888ligaens førerhold Skjern - skal NH atter på udebane.
Turen går søndag til Ribe for at møde Ribe –Esbjerg, som inden søndagens kamp ligger som nr. 10 med 16 point mod NH’s 20 point.
Ribe-Esbjerg har senest spillet mod Bjerringbro/Silkeborg hvor de tabte med 3 mål -30-27. Ribe-Esbjerg drømmer ligesom NH om at komme med i slutspillet, så der er ingen tvivl om, at det for begge hold er en yderst vigtig kamp at vinde. Hjemmeholdet råder over flere dygtige spillere med Jacob Holm, Morten Nyberg og Lukas Karlsson som de mest toneangivende.
Efter onsdagens nederlag til Skjern er NH placeret som nr. 8, og den position vil holdet gøre alt for at bevare, så uanset hvor fysisk hårdt kampen var i onsdags så er alle mand klar til at tørne ud - med fokus på at hjemtage 2 point.
Ribe-Esbjerg er hold som NH normalt spiller lige op med. De har dog flere profiler som kan gøre det vanskeligt for et hvert hold, men det seneste inden byrdes opgør endte uafgjort.
Så vidt vides er alle NH-spillere klar efter en velfortjent hvile dag – torsdag - og det har ganske givet gjort dem godt. Så man er helt klar til søndag.
Takket være 3 af vore partnere - Schwartz Gulvservice - Drewsen Teknik og Datacomfort er der arrangeret fanbustur til det jyske. Derfor vil mindst 60 NH fans være på plads, når kampen fløjtes i gang søndag kl. 16.00. Kampen kan også følges live på "tophåndbold".


Tobias Eiberg Jørgensen ny mand i Nordsjælland Håndbold

 Det er en stor fornøjelse for Nordsjælland Håndbold, at kunne præsentere Tobias Eiberg Jørgensen. Tobias kommer til fra Ajax København, hvor han i de seneste 2 år har udviklet sig til en stor profil i 1. Division.
 
Cheftræner Ian Marko Fog siger:  
"Tobias er en spiller vi har fulgt længe. Han var i sin tid til DM med Andreas for Ydun, og har tidligere trænet med os. Han har udviklet sig rigtig meget i sine to år i Ajax, og er en stor profil i 1. division med et kæmpe ansvar.
Med en baggrund på det danske U-21 landshold, hvor han var med til at vinde VM-sølv, så har han et DNA, der passer perfekt ind i Nordsjælland.
 
Det er først og fremmest hans indstilling der imponerer, han løber altid de ekstra meter der skal til. Han har et godt drive i sit spil, super overblik, og kan som playmaker for alvor sætte tempo i spillet. På trods af han ikke er blandt de største, dækker han fint op, og er især i kontrafasen farlig med sin speed. Vi tror på han kan tage det næste skridt i sin karriere hos os, og glæder os meget til at arbejde med ham" slutter Ian Marko Fog.
 
Tobias Eiberg Jørgensen siger selv om aftalen:
"Jeg er frem til de nye udfordringer. Jeg håber på at kunne bidrage til at fastholde det momentum som holdet og klubben er indeni.  Jeg håber på at fortsætte min udvikling som håndboldspiller" siger Tobias Eiberg Jørgensen.
Billede

Aku forlænger med Nordsjælland Håndbold

Akutaaneq Kreutzmann (Aku) fortsætter i NH. Det er en stor glæde at Nordsjælland Håndbold kan præsentere endnu en forlængelse til den kommende sæson. Det vores bagspiller Akutaaneq Kreutzmann (Aku).
 
Cheftræner Ian Marko Fog siger om Akutaaneq Kreutzmann.
"Aku er vores alderspræsident, men stadig ”kun” 28 år. Han er faldet rigtig godt til på holdet både socialt og på banen. Han kom tæt på sæsonstart, og vi skulle derved bruge lidt ekstra tid, på at integrere ham i det sportslige koncept. Han har nogle spidskompetencer, som er virkelig spændende. Han er hurtig, teknisk, med et godt overblik, og en rigtig dygtig forsvarsspiller.
 
Vi har primært benyttet ham på højre back i år. Men i næste sæson, skal han flyttes over på sin favorit position, da som bekendt Nicolai P. forlader os. Der er stadig noget uforløst potentiale i Aku, som vi er overbevist kommer frem, når han har fået mere tid, og får et endnu større ansvar.
Vi i trænertrioen, er rigtig glade for han fortsætter slutter Ian Marko Fog.
 
Selv siger AKU "jeg er rigtigt glad for, at vi fandt en løsning, så jeg kan fortsætte i Nordsjælland Håndbold.
 
Jeg er bare glad for at spille for NH, og synes projektet er spændende. 
Derfor vil jeg tage et år mere her, og være med til at udvikle holdet endnu mere. 
Billede

Ærgerligt nederlag til Skjern

D. 7/2 2018 af Kirsten Hebo
Skjern slog NH med 32-29
Onsdag aftens kamp mellem NH og Skjern blev desværre ikke til to point på kontoen. Skjern vinder 32-29 efter en flot og velspillet kamp.
Helsinge Hallerne var til aftens TV-kamp mod Skjern fyldt godt op med et med livende publikum – og de 1000 tilskuere som blev vidne til en topkamp, hvor NH i perioder var a point med det stjernespækkede mandskab fra Skjern.
Skjern kom foran 0-1 efter 2 min ved aftenens helt store spiller Bjarte Myrhol, som blev kampens topscore med hele 9 mål. Ingen af vores målmænd eller forsvarsspillere kunne dæmme op for denne fantastiske norske stregspiller.
Knap et kvarter inde i kampen var stillingen 12-12, og i det efterfølgende angreb havde Mike Jensen en af flere store redninger. Skjern svarede dog hurtigt igen, men hele tiden formåede NH at holde trit. De sidste 10 minutter af 1. halvleg trak Skjern dog fra og kunne gå til pause med en føring på 13-17.
2. halvleg – her var det det samme billede – holdene fulgtes ad og 10 min. inde i halvlegen var det lige før taget i hallen lettede, idet NH kom foran for første gang i kampen ved stillingen 20-19. Kampen blev ved med at bølge frem og tilbage, og med et par minutter var Skjern igen kun foran med 1 mål, men desværre var marginalerne ikke med NH, og måtte i slut fasen se sig slået med 29 – 32 efter en super spændende og til tider velspillet kamp.
Stor ros til hele holdet – aftens helt store profiler var de to stregspillere – Bjarke Myrhol og Dan Beck-Hansen – som kæmpede alt hvad de havde lært flot at de kunne spille lige op med det stjernespækkede mandskab fra Skjern. NH har nu 20 point og er placeret på 8. pladsen.
Kampens spiller blev Anders Mose.

Målscore: Johan Meklenborg 7, Dan-Beck Hansen 6, Nicolai Pedersen og Lasse Uth hver 4, Nichlas Poulsen 3, Jesper Dahl og Knud Ronau hver 2 og Anders Mose 1.
Udvisninger. NH 2 mod Skjerns 4.
Tilskuere: 996
NH’s næste kamp er på søndag hvor holdet tager til Ribe for at møde Ribe-Esbjerg.
​
Til kampen er der arrangeret bustur kontakt kontoret for at høre mere herom.
Billede

Stjerneparade fra Skjern

D. 7/3 2018
Det blev til en pligtsejr over HCM, efter en lidt svingende første halvleg, trykkede vi på speederen de sidste 30 min og vandt komfortabelt. Det er aldrig specielt nemt at spille, når man er så stor favorit. Men vi kunne benytte en stor bredde, og kom fra Herning med en pæn fornemmelse. Jeg må igen lette på hatten, for de mange NH fans som kommer og bakker op. Tror mange superliga hold i fodbold, ville være misundelige, på den fantastiske støtte vi har på udebane.
Næste modstander Skjern er fra en helt anden galakse. Jeg vil starte med at ønske dem stort tillykke, med at være blandt de 16 bedste i den ypperste klub turnering i verden. Det er super flot, er med til at brande den danske liga i udlandet, og viser igen hvilken kvalitet 888 ligaen har at byde på. De har stor bredde, er spækket med stærke profiler, og har været det mest stabile hold indtil nu. Vi slap nådigt fra vores sidste indbyrdes møde på udebane, her var det Ivanisevic som voldte os store problemer med en redningsprocent tæt på 80 i første halvleg. I øvrigt lavede han også en fabelagtig præstation mod Zaporoszhye, har aldrig set en målmand nappe 8 straffekast i så vigtigt en kamp….
 
Vi kan også glæde os til et herligt gensyn med Cornelius, og Kronborg. På et hold, hvor det er svært at fremhæve nogle frem for andre, bliver jeg dog nød til at nævne Bjarte Myrhol. En fremragende ambassadør for håndbolden, både på og uden for banen.
Men her slutter gæstfriheden også. Vi er klar over vi skal ramme vores absolutte topniveau i denne kamp, og samtidig suge alle marginaler til os, før vi kan være med. Det bliver en særdeles hård udfordring, som skal hjælpes på vej af en tyfon fra tilskuerpladserne. Vi har en god tro på os selv, og glæder os til en euforisk stemning i Helsinge hallen. Jeg forventer ingen tømmermændsstemning hos Skjern, de er kyniske og skal bruge point til førstepladsen. Så det er op til os at stå i mod, det kæmpe tryk de kommer med. TV2 sport har igen valgt at sende fra kampen, så vi kan kun håbe hallen koger, som i de to foregående kampe mod hhv KIF København og Tønder.
 
Rigtig god fornøjelse.
  
Ian Marko Fog

Nordsjælland Håndbold vil videre

- Krisestemning er afløst af tro på fremtiden i klubben, der for tiden ligger på en 7. plads i ligaen. 
 
Klubben har tro på fremtiden
Den 10. januar afholdt Nordsjælland Håndbold et stormøde på baggrund af bestyrelsens bekymring for klubbens økonomi.  Siden er krisestemning afløst af boblende initiativer.  Arbejdsgrupper af frivillige er nedsat, og der er fulgt en lind strøm af gode nyheder om forlængelser af partneraftaler og indgåelse af nye. I sidste uge blev der på det årlige cykelevent samlet 470.000 kr. ind til klubben. Der er mere en 200.000 kr. over hvad vi havde budgetteret med. Mange partnere forlænger aftaler for både 2 og 3 år ad gangen for at understrege, at de tror på projektet. 
Det er de mange ildsjæle, og de resultater, der er skabt indtil nu, der gør, at formanden nu er optimistisk.

Ambition om at kæmpe med i toppen 
”Mange spørger os, om vi er i mål”, udtaler formand Jørgen Simonsen, ”Men virkeligheden er jo den, at man aldrig kommer i mål, hvad angår økonomi i en sportsklub. Vi mangler stadig en del for at holde ambitionsniveauet - det er en løbende proces. Vi har ambitioner om at løfte os sportsligt over de næste år.  Så vi har brug for al den økonomi vi kan skaffe”. Jørgen Simonsen fortsætter ”I dag er vi en klub, der udvikler talenter og afleverer dem opad i fødekæden. F.eks. er det ikke længe siden, at Magnus Landin spillede i klubben. Nu står han foran et skifte til mægtige Kiel. Vi vil gerne holde på talenterne lidt længere, end vi økonomisk kan i dag”.

Spiller mod klubber med budgetter, der er 5-6 gange større
Mange af klubbens spillere har arbejde ved siden af. F.eks. arbejder holdets anfører, Dan Beck Hansen, og forsvarsstyrmanden Anders Mose til daglig som tømrere, mens klubbens 1. målmand, Mike Jensen, til daglig arbejder som VVS’er. Samtidig har klubben adskillige gange spillere på rundens hold, mens playmaker Johan Meklenborg er 888ligaens topscorer foran topspillere som Bo Spellerberg og Anders Eggert. Jørgen Simonsen siger: ”Vi er enormt stolte af at kunne kæmpe med på det her niveau mod klubber, der har budgetter, der er 5-6 gange højere og som har fuldtidsprofessionelle spillere”  
 
Sponsorjagten fortsætter
Jørgen Simonsen fortsætter: ”Den kampgejst og viljestyrke, som spillerne bringer på banen hver eneste gang, er værdier, som mange virksomheder godt kan identificere sig med. Derfor mærker vi en stor opbakning fra lokalområdet. Skal vi løfte niveauet, er det dog nødvendigt, at vi intensiverer sponsorarbejdet med nye initiativer. Det er vi i fuld gang med i de nedsatte arbejdsgrupper”.
 
For yderligere information, kontakt
Jørgen Simonsen, tlf.: 4050 2640
Jørn Blom, tlf.: 7170 3917

"Carlos" forlænger med Nordsjælland Håndbold

Billede
Carl-Emil Haunstrup fortsætter i NH. Efter en flot sæson i Ligaen er det en fornøjelse at kunne præsentere Helsinge drengen Carl-Emil Haunstrup i en ny 2-årig aftale med Nordsjælland Håndbold.
 
Cheftræner Ian Marko Fog siger "Carl Emil har været igennem den helt tunge skole inden han slog igennem hos os. Han kom frivilligt som en ung knægt, og sagde - jeg vil det her, og accepterer mit niveau ikke er godt nok endnu. Han har tilbragt umanerligt meget tid på bænken. Men har aldrig givet op. Han lytter, og har udviklet sig på imponerende vis. Han har lagt lag på sin fysik, er eksplosiv, springer godt, med mange varianter i sit skud repertoire.
 
Forsvarsmæssigt er han blevet mere aggressiv. Han var stærk for os i 1. division, og har udviklet sig yderligere i ligaen. Kronen på værket var hans kamp mod KIF København med 9 mål på 10 forsøg.
I min optik et skole eksempel, på en spiller der trods modgang og tvivlere, er blevet ved og dermed belønnet for sin indsats. Vi i træner gruppen er rigtig glade for at forsætte arbejdet med ham, og forventer han kan lægge yderligere lag på sit spil" slutter Ian Marko Fog.
 
Carl-Emil Haunstrup siger selv om kontraktforlængelsen - "Jeg er meget glad for at være i NH, glad for trænerteamet og den tillid jeg har fået i den grønne trøje. Jeg føler selv, at jeg har udviklet mig meget i de sidste 3 år.
 
Jeg tror meget på det projekt som NH har gang i - som jeg føler er et meget spændende projekt, hvor vi er rigtig mange unge spillere i truppen", siger Carlos. 

NH tager til Herning fredag

D. 1/3 2018 af Kirsten Hebo
Efter mandagens sejr over Tønder, drager NH til Herning fredag den 2. marts 2018, hvor man møder HC Midtjylland.
HC Midtjylland er for tiden placeret som nr. 12 med 13 point mod Nordsjælland Håndbold, som efter den seneste runde igen indtager 8. pladsen med 18 point.
HC Midtjylland er som der har været skrevet om i pressen i store økonomiske vanskeligheder, og har fritstillet spillertruppen, hvilket har medført at stammen på holdet har forladt klubben. Hvilke spillere de stiller op med til morgendagens kamp, ja det vides p.t. ikke.
De seneste kampe har de stillet op med de spillere som der nu var til rådighed suppleret med spillere fra deres øvrige hold. Senest har de spillet mod BSV hvor de led et nederlag på 38-19, men efter en 1. halvleg hvor de fulgte rimeligt med til en pausestilling på 17-13. Midtjylland havde et par debutanter på banen, Rasmus Madsen og Jacob Larsen, som klubben forventer sig en hel del af. De scorede i deres debutkamp henholdsvis 6 og 9 mål
NH vil forsøge at spille op til deres bedste, så de kan drage hjem med 2 point fra Herning. Spændende at se om Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen kan fortsætte deres stime med at score mål, som var tilfældet i Tønder kampen.
Spillertruppen er så vidt det vides Fith for fight – dog er der et lille spørgsmål ved om Carl Emil Haunstrup kan spille, det vil først afgøres på spilledagen.
Kampen kan følges på Hbold – live.
Billede

Revanche match mod Tønder endte i en storsejr til NH

d. 27/2 2018 af Kirsten Hebo
​Mandagens TV-kamp mod Tønder i FrederiksborgCentret var der set frem til fra mange sider – en revanche match – en kamp om igen at komme op blandt de 8 bedste set med NH øjne.
Optakten til kampen var den årlige Kilometerjagt som igen i år var et tilløbsstykke og slutresultatet af denne blev, at der blev cyklet mere end 470.000,- kr. ind til NH.
Fra kampens start var der fuld gang på lægterne i et næsten udsolgt Frederiksborg Center: På banen kom Tønder dog bedst fra start, idet de kom foran 0-2 inden NH fik reduceret. De to hold fulgtes ad i de næste 15- 20 min., sidste gang Tønder var foran var ved stillingen 10-11. Begge hold havde en del fejlafleveringer og forsvarerne og dermed målmændene havde i denne periode ikke fat i så meget. Det forklarer også at der efter lidt over et kvarter var scoret 22 mål.
Det sidste kvarter af 1. halvleg trak NH fra og det betød en pauseføring 18-15.
2. halvleg startede med nogle gode redninger i målet, hvor Mike Jensen var sidste skanse og det betød hurtige angreb, og midt i 2. halvleg var NH foran med 26 – 21, specielt Johan Meklenborg og Nicolai Pedersen havde indstillet kanonen. Efter 25 min fører NH med 31 – 23 og herefter slår NH lidt op i banen, hvilket resulterede i, at Tønder får pyntet på resultatet - til slutresultatet 31 – 26.
NH har jo lige fra sæsonstart af alle de ”professionelle” blevet spået en direkte nedrykning, og med endnu en dejlig sejr vil NH’s unge mandskab blive ved med kæmpe, og prøve at holde 8. pladsen. En 8. plads der vil kunne give en plads i slutspillet og dermed bevise overfor de ”professionelle”, at de tog fejl af NH’s unge mandskab. Ingen tvivl om, at NH vil gøre alt for at bevare denne plads uanset hvor svært det bliver.

Kampens spiller blev Johan Meklenborg
Målscore: Johan Meklenborg 12, heraf 3 på straffe, Nicolai Pedersen 9, Lasse Uth 5, Aku Kreutzmann 3, Carl Emil Haunstrup og Oliver Roepstorff hver 1. 

Udvisninger: NH 0, Tønder 2.
Tilskuere: 952

Næste kamp er allerede på fredag, hvor NH skal til Herning, hvor de skal møde Midtjylland. Spændende at se hvilket hold de stiller med, idet klubben er ramt på økonomien, og en del spillere enten er solgt eller har forladt klubben.

Tønder kommer til Hillerød.

Sønderjyske kampen blev akkurat så svær som forudsagt. Det var et hold, der skulle bruge point, som kom stormende fra start. En fantastisk kulisse med over 2000 tilskuere, hvor vores medrejste super fans kæmpede bravt mod overmagten, gjorde ikke udfordringen mindre. De vandt fortjent, udslagsgivende blev en Chris Jørgensen i overdådigt spillehumør, og en Thorsten Friis, der pillede for mange af vores frie chancer.
Nu venter Tønder i en liga, som måske aldrig har været sværere at forudsige. I deres seneste kamp pressede de BSV helt til slut, og tabte lidt uheldigt med et mål. Det bliver en svær kamp. De vil kæmpe som vilde løver, for at komme væk fra sidste pladsen. De har et ungt homogent hold, med Oliver Nøddesbo, Stoklund, Bergholdt og målmand Trans som store profiler.
Vi vandt det omvendte opgør i Tønder, i en kamp, hvor vi var stort bagud i første halvleg. Det er to hold, der kender hinanden særdeles godt. Det bliver en fight af de helt store, hvor der vil blive kæmpet om hver en centimeter på banen. 
Vi har trænet godt, og vi i trænertrioen ser et hold i løbende udvikling, som vi tror meget på. Vi går ind til alle kampe, og har som mål at vinde dem. Om det er Tønder hjemme eller BSV ude er ligegyldigt. Selvfølgelig lykkes det ikke altid, men det er den indstilling, som har båret os frem. Det er efter de 26 kampe, vi bliver målt, så på trods af det er spændende at prognosticere, hvor vi lander, så ved vi det ikke endnu. Det er blot vigtigt, der ikke bliver stillet urealistiske forventninger i forhold til den opsætning, vi har i Nordsjælland.
Vi glæder os til igen at spille i Hillerød, vi har brug for en magisk kulisse, der kan bære spillerne frem. TV2 sport kommer på besøg og den højt profilerede kilometerjagt er på programmet. Så lad os få en festdag, vise håndbolden i øst Danmark, er kommet for at blive. 

God kamp
Ian Marko Fog

Nordsjælland forlænger med Lasse Uth

Endnu en nøglespiller fortsætter næste sæson i Nordsjælland Håndbold. Vores stærke venstrefløj har underskrevet en kontrakt for et år mere i den grønne trøje. Lasse har været i konstant udvikling siden han kom til klubben for 4 år siden.
 
Ian Marko Fog siger om forlængelsen med Lasse:
”Lasse er prototypen på en moderne fløj, skåret i granit. Eksplosiv, stærk og en rigtig dygtig forsvarsspiller, som både kan dække den fremskudte position, og aflaste på en back i midterforsvaret. Vi hentede ham i sin tid, som afløser for Landin, og han har været med hele vejen fra den første oprykning til nu, som en absolut nøglespiller.
Jeg har aldrig oplevet ham bedre end i denne sæson, for mig en undervurderet spiller i ligaen, og det kan vi kun være glade for i NH. Der er stadig parametre, hvor han kan løfte sig. Men overordnet set, er vi bare rigtig glade for det lykkes os at holde på ham en sæson mere”
 
Selv siger Lasse Uth om forlængelsen:
”Jeg er super glad for at være i klubben, og glad for at have forlænget yderligere med et år. Jeg tror stadig meget på det projekt jeg var med til at starte for snart 4 år siden da jeg kom til klubben, og synes der er rigtigt meget potentiale på holdet - hvilket man også har kunnet se i store dele af denne sæson”

Evt. yderligere oplysninger:
Cheftræner Ian Marko Fog - mobil 40 79 20 00
Sportschef: Jørn Blom Hansen - mobil 71 70 39 17
Lasse Uth – mobil 53 38 42 10

Billede

NH møder Køge Håndbold i pokalkamp

D. 21/2 2018 af Kirsten Hebo
Efter lørdagens kamp mod Sønderborg i ligaen står der nu pokalkamp på programmet, hvor NH skal møde Køge Håndbold onsdag aften i Køge.
Køge Håndbold ligger for tiden nr. 1 i 2. division og det må forventes at de rykker op i 1. division.
Nederlaget i lørdags mod Sønderborg vil NH gøre alt for hurtigst muligt at få visket af sig, så der er ingen tvivl om, at de vil være klar fra første fløjt og gøre alt for, at de kommer videre i pokalturneringen.
NH stiller op i stærkeste opstilling og det må forventes, at alle er klar til kamp om en sejr.
Køge Håndbold er et fysisk stærkt hold og som er tæt på oprykning til 1. division, hvilket betyder at der ikke skal tages alt for let på opgaven.
Kampen spilles i Køge Hallerne kl. 19.30, og håbet er, at vores trofaste fan tager turen til Køge og bakker holdet op, som de indtil nu har været gode til. Opbakningen er holdet og ledere utrolig glade og taknemmelige for.
Billede

Nordsjælland forlænger med Dan Beck

Nordsjælland Håndbold er stolte over at kunne præsentere endnu en spiller forlængelse for det kommende år. Det er vores anfører og stregspiller Dan Beck-Hansen, der hermed tager hul på sin 5. sæson i klubben.
 
Om forlængelsen siger cheftræner Ian Marko Fog :
"Vores anfører Dan har været en af grundpillerne i den succes vi har haft i NH. Han var med til den første oprykning, var loyal da vi rykkede ned, og en væsentlig faktor til vores tilbagekomst i ligaen.
Han går forrest til træning, og lægger den hårdhed i sine aktioner, der gør vi udvikler os. Ham kom som marginalspiller til klubben, men med seriøsitet og hårdt arbejde, har han virkelig rykket sig, og blevet en vigtig stamspiller for os.
Han er tovejsspiller, hård hund i forsvaret, god gribeteknik og har mange varianter i sin afslutninger.
Vi i træner teamet, er særdeles glade for besætningen på den vitale plads på stregen. Med Dan, Andreas og Knud, er vi rigtig godt rustet i forsvaret og ikke mindst i 7 mod 6 spillet, som er et vigtigt alternativ for os”
 
Dan Beck-Hansen udtaler
"Jeg er glad for forlængelsen med Nordsjælland. Jeg har en god hverdag, der passer godt med min kæreste og med mit arbejde.
Jeg har en god arbejdsplads hos Wolff-Svendsen, som er forstående for mit håndboldliv, og de er meget fleksible i forhold til træning, kampe og restitution"
Dan Beck-Hansen fortsætter:
" Jeg er glad for udviklingen på holdet. For mit eget vedkommende skal jeg stadigvæk have lagt flere lag på mit spil. Jeg syntes jeg har en god rolle på holdet, og jeg er rigtigt glad for trænerteamet, der netop også har forlænget aftalen. Vi har et rigtig godt træningsmiljø, og jeg er føler mig godt hjemme i klubben.
Det er fedt at skulle i gang med den 5. sæson i Nordsjælland Håndbold" slutter Dan Beck-Hansen.
Billede

NH mistede point i det Sønderjyske

D. 18/2 2018 af Kirsten Hebo
Desværre blev det ikke til point i lørdags da NH var taget til Sønderborg for at møde ligaens nr. næstsidst – Sønderjyske Håndbold i deres hule Skansen.
Fra først fløjt var der lagt op til en kamp hvor der både skulle kæmpes om mål, og at NH’s trofaste fans – der var næsten 100 medrejsende. Efter et kvarter var stillingen 7 – 5 til hjemmeholdet. NH fik dog bragt balance i regnskabet efter ca. 20 min. til stillingen 11 – 11. Det var specielt en af vore ”egne” der gjorde livet surt for NH, nemlig Chris Jørgensen som ikke alene scorede som det passede ham, men også alle hans gode assist var med til at gøre livet surt for vores målmand Mike Jensen.
Halvlegsresultatet blev 16-15.
2. halvleg blev mere eller mindre en gentagelse af 1. halvleg, idet det fortsat var Sønderjyske Håndbold der var i front. NH fik dog udlignet ved stillingen 22 – 22. Sønderjyske Håndbold øger til 28 – 24 og de fire mål skulle blive afgørende for kampens resultat, idet NH ikke formåede at få indhentet den 4 måls føring.
Kampens slutresultat blev 30 – 26.
Når man så på de to hold virkede det umiddelbart som om, at Sønderjyske Håndbold havde mere gejst og ville mere end vores. Der var en del fejlaflevering og skud som gik forbi. Vi må se i øjnene at træerne ikke vokser ind i himlen.
NH må op i et højere gear, når de igen går på banen, hvilket sker den 26. februar hvor det er bundholdet Tønder NH der kommer på besøg.
Forinden skal der dog spilles en pokalkamp mod Køge Håndbold, hvilket sker onsdag den 21. februar 2018 kl. 19.30 i Køge.

Målscore: Nicolai Pedersen 7, Carl Emil Haustrup og Aku Kreutzmann hver 4, Lasse Uth og Johan Meklenborg hver 3, Jesper Dahl 2, Knud Ronau, Dan Bech-Hansen og Andreas Nielsen hver 1.

Tilskuere 2130.
Billede

NH drager lørdag til Sønderjyske

D. 15/2 2018 af Kirsten Hebo
Nordsjælland Håndbold skal lørdag den 17. februar 2018 til Sønderborg for at møde Sønderjyske Håndbold, som inden dagens kamp ligger på en næstsidste plads med 9 point. Efter ugens kampe er Nordsjælland Håndbold placeret som nr. 9 for en kamp mindre en Ribe-Esbjerg som p.t. ligger på 8. pladsen.
Efter kampen mod Sønderjyske Håndbold skulle NH gerne igen indtage 8. pladsen – det er i hvert fald NH’s målsætning inden kampen.
Sæsonens første kamp mod Sønderjyske endte uafgjort 26 – 26. Der er ingen tvivl om, at NH vil gøre alt for at resultatet i Sønderborg ender med en sejr og 2 point til NH. Det er altid rart, at rejse hjem fra en udekamp med en sejr, så vil en lang køretur på 4 – 5 timer gå meget hurtigere.
NH stiller i stærkeste opstilling, og der kun et at håbe, at den gode stime som holdet har været inde i både inden, og efter juleferien fortsætter også lørdag.
Sønderjyske har et udemærket hold - taget plads for plads - men man har mere eller mindre hele sæsonen været ramt af en del skader, bl.a. vores tidligere målmand Kristian Pedersen. Om han er kampklar vides ikke pt. Men ingen tvivl om, at der vil blive lagt tryk på NH i en næsten fyldt SKANSEN i Sønderborg.
Til kampen i Sønderborg har tre sponsorer stillet en fanbus til rådighed, og den er udsolgt. Samtidig kører flere fans selv til kampen - hvilket betyder at NH har mindst 75 støtter på lægterne.
Tak til vore bus sponsorer Svend Nøddegaard Hansen, RG 2 og CV Regnskabsservice for støtten til turen.
Spillere, ledere samt hele den øvrige NH delegation ønskes en rigtig god kamp i det Sønderjyske.

Nordsjælland forlænger med Andreas Nielsen

Billede
D. 9/2 2018
Nordsjælland Håndbold har hermed fornøjelsen at præsentere endnu en spiller forlængelse for de kommende 2 år. Det er den 20 årige stregspiller Andreas Nielsen. Andreas har nu været i NH i 2 år og kom til klubben fra Ydun.
 
Om forlængelsen udtaler cheftræner Ian Marko Fog: "Vi har været rigtig glade for Andreas i NH. Han var med til den suveræne oprykning sidste år, og har fortsat sin udvikling i denne sæson. Ofte glemmer man, hvor ung han er, født i slutningen af 1997. Han har internationale mål for en stregspiller, 2 meter og over 100 kg. Han er en hård hund i forsvaret, og har stor bevægelighed trods sin størrelse.
Hans gribeteknik er i særklasse, og har gode varianter i sine afslutninger. Der ligger stadig et stort potentiale, som vi skal have forløst. Når han bliver mere rutineret, vil han undgå en del af de udvisninger han får nu. Som Knud Ronau er Andreas også en spiller, der under de rette forudsætninger venter en stor karriere. I trænerteamet er vi særdeles tilfredse med, han har valgt at blive i Nordsjælland Håndbold.
 
Andreas Nielsen udtaler: “De 2 år jeg har spillet i NH, har jeg kun set en opadgående kurve hvad angår min udvikling, så for mit vedkommende, kunne jeg ikke se at jeg skulle gøre andet end at forlænge, så jeg forhåbentlig kan fortsætte min udvikling. Det er selvfølgelig også rart at vide, at trænerne også er her fremadrettet, som jeg føler har været en stor del af min udvikling. Så jeg glæder mig til 2 år mere i Nordsjælland Håndbold”


Nordsjælland forlænger med Knud Ronau

D. 8/2 2018
Der er en stor fornøjelse for Nordsjælland Håndbold, at kunne præsentere årets første kontrakt forlængelse - med stregspiller Knud Ronau.
Knud er et godt eksempel på vores ambition om at finde og udvikle unge talenter, og gerne fra Nordsjælland , som Knud Ronau der kommer fra Lynge.
Knud Ronau, der er 20 år, har været omkring GOG på Sydfyn, og har underskrevet en 2 årig aftale med NH gældende fra 1. juli 2018.
 
Cheftræner Ian Marko Fog siger om forlængelsen: "Knud er en ekstrem spændende stregspiller, der kvag sin størrelse 205 cm har et enormt potentiale. Han startede desværre skadet hos os, med en problematisk venstre skulder, og var ikke med i opstarten. Det har naturligvis påvirket hans spilletid i begyndelse af sæsonen. Vi har arbejdet med hans bevægelighed, og under Per Nielsens anvisninger har vi trimmet hans krop, så hans vægt er kommet under 120 kg.
 
Knud er tovejs spiller, fylder godt i defensiven, kan dele forsvaret over med sine screeninger, og er også glimrende i angrebet. Han har den rette indstilling, lytter meget og er sulten på at udvikle sig. Han er langtfra flyvefærdig, men kan han holde sig skadefri, og fortsætte det hårde arbejde, er han for mig helt sikkert en potentiel A-landsholdsspiller.
Vi er super glade for, Knud Ronau har valgt at forlænge med os" slutter Ian Marko Fog..
 
Evt. yderligere oplysninger:
Cheftræner Ian Marko Fog - mobil 40 79 20 00
Sportschef: Jørn Blom Hansen - mobil 71 70 39 17
Billede

Nordsjælland Håndbold indtager 8. pladsen i 888ligaen.

D. 6/2 2018 af Kirsten Hebo

Flot sejr over Kolding København.
Årets første kamp i 888ligaen efter julepausen blev mandag spillet i Helsingør Hallen, hvor NH havde besøg Kolding København, som inden kampen var placeret på 8. pladsen, og dermed adgang til slutspillet. Nordsjælland Håndbold var placeret lige under nemlig på 9. pladsen.
Efter kampen er rollerne byttet om, idet Nordsjælland Håndbold vandt aftenens kamp 31 – 29, og dermed rykkede de op på den eftertragtede plads som nr. 8. En plads som alle med ”forstand” på håndbold langt fra havde troet muligt inden sæsonstarten. Tvært imod var NH inden sæsonstart af samme ”eksperter” dømt til direkte nedrykning.
Stor ros til spillere og trænerstab, når man tænker på, at de inden opstart efter jul blev bekendt med, at der måske ikke er noget der hedder Nordsjælland Håndbold, når sæsonen er ovre. Der skal lyde en kæmpe ros til den måde ledere og spillere har rykket sammen i bussen. De viser med deres indstilling af de vil Nordsjælland Håndbold.

Glædeligt er det, at Nordsjælland Håndbold inden kampen ved VIP-arrangementet med 210 deltagere kunne meddele, at lederstaben - Ian Marko Fog, Simon Dahl og Per Nielsen - har indgået en 2-prig aftale med NH, som blev underskrevet inden kampstart. Dejligt, at trænerstaben er på plads til de to kommende sæsoner.
KIF Kolding København stillede op med fuld mandskab incl. Magnus Landin, hvilket Nordsjælland Håndbold ikke gjorde, idet Oliver Roepstorff er skadet og ikke var med i kampen.
Kampen startede med en føring til NH efter kun 40 sekunder, men i det følgende angreb fik KIF udlignet, og sådan bølgede kampen frem og tilbage de første par minutter. Efter knap 5 minutter blev Kolding København ramt af en 2 minutters udvisning, men det skulle vise sig ikke at være nogen fordel for NH, idet KIF kom foran med hele 3 mål til stillingen 4 – 7.
Efter ca. et kvarter havde NH bragt sig foran med 8 – 7, men KIF fik hurtigt udlignet . Resten af halvlegen fulgtes de to hold ad, og gik til pause med en stilling på 14 – 14. Kampen igennem havde Mike Jensen i målet haft en del gode redninger, og havde en redningsprocent på et tidspunkt på over 40%.

2. halvleg startede på samme måde som 1. halvleg, de to hold fulgtes ad og der var på intet tidspunkt i 2. halvleg et af holdene var foran med mere en 1 mål. Ved stillingen 26 – 25 blev Kolding København tilkendt et straffe og det skulle vores tidligere NH – spiller – Magnus Landin eksekvere, men desværre for Magnus brændte han på vores målmand Mike Jensen, der på det tidspunkt havde en redningsprocent på ca. 40.
Med ca 10 min. igen kom NH foran med 3 mål – hvilket skyldtes teknisk fejl fra KIF spillere til stillingen 30 – 27, og den velbesøgte Helsingør Hal var helt oppe på mærkerne – en fantastisk opbakning/kulisse som ikke mindst spillerne nød godt af. Med 1 minut igen var stillingen 29 – 27, og man begyndte at tro på, at der kom 2 point på tavlen efter kampens kamp.
Et par hurtige mål fra begge sider betød at slutresultatet blev 31 – 29.
Kampens to store profiler var Mike Jensen – som også blev valgt som kampens spiller. – og den anden store profil var Carl Emil Haustrup, som scorede hele 9 rene mål, det ene flottere end det andet – en flot kamp af begge.
Vores trofaste målmandssponsor Schwartz Gulvservice ville give et ekstra tilskud til NH, hvis Mike s redningsprocent blev på 30% eller derover. Mikes redningsprocent kom op på 37 %. Flot.
De to point på kontoen betød, at 4 af Nordsjælland Håndbolds partnere ydede et ekstraordinært tilskud på hver 10.000.- i sejrsbonus
Stor tak til: Riskpoint aviation, Quality Pellets, Dalsgaard Diamant Import, og HHM Ejendomme - både for pengene og ideen.
En tredje spiller som også skal roses er unge Knud Ronau, som spillede det meste af 2. halvleg og scorede 4 mål, men også i forsvaret, hvor han kunne matche KIFs store stregspillere.
Hele holdet og deres ledere kan være stolte af deres indsats og heldigvis kunne spillerne holde koncentrationen i hele kampen, og spille sig til en velfortjent sejr og dermed 2 point. I tillæg en flot placering på den vigtige 8. plads, som giver adgang til slutspillet. Lad os håbe de kan holde denne placering, det er så fortjent set i lyset af den unge spillertrup som NH har.

Fakta:
Kampens spiller: Mike Jensen
Målscore: Carl Emil Haunstrup 9, Nicolai Pedersen 6, Johan Miklenborg 5, heraf 2 på straffe, Knud Ronau 4, Lasse Uth og Jesper Dahl med hver 2, Dan Beck Hansen, Andreas Nielsen og Aku Kreutzmann med hver 1.
Tilskuere: 978

Hele NHs trænerteam fortsætter

 D. 5/2 2018
​Det er med stor fornøjelse at Nordsjælland Håndbold kan præsentere en samlet forlængelse med hele NHs trænerteam.
 
Efter første halvdel af sæsonen har vort hold - under ledelse af Fog, Dahl og Nielsen - leveret en fantastisk præstation, og i skrivende stund
er vi kun een sejr fra en placering i Top 8. Vi har et trænerteam,  der er et af landets bedste til talentudvikling, og som er gode til at samle folk samt få det bedste ud af et team, både hvad angår spillere og set med NHs begrænsede økonomi.
 
Derfor er vi i NH tilfredse med, at vi relativt hurtigt kan præsentere denne forlængelse, hvilket har stor betydning for samling af vort hold til næste sæson.
 
Cheftræner Ian Marko Fog skriver i anledning af sin 2 årige kontraktforlængelse med NH: 
"For 4 år siden startede vi med at bygge et stærkt fundament med relativt unge uprøvede spillere, med den rette indstilling. Det rakte til en sikker oprykning, med kontinuitet er rejsen fortsat, talenter har udviklet sig, fløjet videre, og nye er blevet implementeret. Lige nu har det ”første kuld” aldrig været bedre, de bliver suppleret flot af vores nye unge tilgange. Jeg ser et potentiale i denne trup, som jeg har meget svært ved at slippe.
Derfor har det været en let beslutning fra min side at forlænge kontrakten. Man kan konstatere en virkelig bred opbakning i klubben. Lige fra de trofaste fans, som altid er med - også til udekampe, til de frivillige hjælpere, og alle de mindre virksomheder der støtter os. Vi håber stadig på den store sponsor, det ville kunne løfte os, og det går vi efter."

Trænerteamet: Ian Marko Fog fortsætter "Jeg har et fremragende samarbejde med mine to træner kollegaer, og det har yderlige været en væsentlig faktor. Simon Dahl er et stort trænertalent, som er meget moden af sin alder. DHF har ham allerede i sin stald, og han har en spændende karriere foran sig. Per Nielsen er også vital for os. Spillerne får udleveres kostplaner, og vi koordinerer, styrke, agillity og cardio sammen. Han er altid manden med alternative øvelser, og har direkte kommunikation med spillerne".
"Holdet er for mig det vigtigste. Jeg har store sportslige ambitioner, og vi skal have et sultent, talentfuldt mandskab, der skal konkurrere med de mere etablerede hold i ligaen.

På et parameter er vi meget svære at slå, det er på kvalitet i forhold til pris. Med det i mente, håber jeg på yderligere opbakning, så vi kan holde på de spillere, der har gjort det så flot, og supplere truppen med spillere, der kan fortsætte vores
udvikling" slutter Ian Marko Fog.

Evt. yderligere oplysninger:
Cheftræner Ian Marko Fog - mobil 40 79 20 00
Sportschef: Jørn Blom Hansen - mobil 71 70 39 17

KIF Kolding København kommer til Helsingør

Download kampavisen NH-KIF
File Size: 4914 kb
File Type: pdf
Hent fil

D. 5/2 2018
Det har været en lang og hård fase, siden sidste hjemmekamp mod GOG. Spillerne fik ”lektier for” i deres ferie, og de kom alle i den form vi forventede. Der har været stor fokus på at få den fysiske basis, og boldsikkerhed på plads. Jo længere vi er kommet i forløbet, er selve spillet og de taktiske elementer blevet implementeret. 
Vi i trænerteamet har været meget tilfredse med den indstilling og ærgerrighed der er i truppen. De knokler og det er også nødvendigt, for at vi kan fortsætte vores udvikling. Det er blevet til to kampe i perioden med lidt svingende kvalitet. Sejr over OV Helsingborg og en pokal sejr i Høj. 
 
Nu glæder vi os for alvor til at komme i gang med turneringen igen. I første kamp venter KIF i Helsingør. Det er en modstander som umiddelbart ikke ligger godt til os. De har en imponerende fysik, og er meget kompakte i deres forsvar. Jeg forventer de kommer sultne, med alle mand friske efter EM-pausen. I angrebet skal vi først nedbryde muren: Stenmal, Bjørnshauge, Gustafsson, Øverby og Landin, hvorefter ligaens mest rutinerede målmandspar Haagen og Cleverly vil forsøge at forhindre vores skytter i at lave mål.
Forsvarsmæssigt er det især Spellerberg, der har fået sin anden ungdom med giftige indspil til de fysisk stærke strege, og den evig farlige Stenmalm, der skal lukkes ned. Men generelt er de farlige over hele buen, og vi slap mindre heldigt fra det første møde, i en kamp, hvor vi havde alt for mange tekniske fejl. 
Billede
Fortiden kan dog ikke ændres, vi skal lære af den og nu er det med at give maksimal gas i 60 min.
Økonomien har der været snakket nok om, fantastisk at se den opbakning, fra alle de personer der fortsat ønsker et Nordsjælland Håndbold. Det ville være fantastisk, hvis vi på TV kan vise en fyldt hal, der koger og bakker spillerne op. Vi har brug for al den hjælp vi kan få, i et meget svært opgør, og som sidegevinst kan vi vise Håndbold Danmark, at vi mener det alvorligt her på Sjælland.
God Kamp.
 
Ian Marko Fog

Pressemeddelelse
 
#STYRK Nordsjælland Håndbold - projektet kører !!
 
Stormødet den 10. januar, hvor mere end 175 partnere, frivillige og fans, mødte frem, blev den start som Nordsjælland Håndbold havde håbet på. Projektet blev sparket godt i gang af Helsingør Kommunes bidrag på 100.000 – som senere blev fulgt op af Tømrer & Snedkermester Jesper Følbæk fra Børge Nielsen A/S med tilsagn om et lignende beløb. Siden har flere fulgt efter med små og store tilsagn – og sponsorer har forlænget og forøget.
 
En uvurderlig del af #StyrkNH var nedsættelsen af 5 arbejdsgrupper, der hver har som målsætning at skaffe nye partnere og gerne også en hovedsponsor.  Arbejdsgrupperne har alle mange gode initiativer i gang. Det er essentielt for NH og bestyrelsen, at der er så stor vilje og engagement, og ikke mindst konkret opbakning for at sikre håndbold på absolut højeste plan i vores region. Vi kan konstatere at rigtig mange  "VIL GERNE NORDSJÆLLAND HÅNDBOLD".
 
Selvom vi ikke er i mål, så er bestyrelsen overbevist om, at #StyrkNH med solid styring kommer i havn, så det ene øje kan rettes mod fremtiden og udviklingen af langsigtet sportslig og kommerciel strategiplan, som kan danne grundlag for en videreudvikling af NH i 2018/19 og derefter.
 
Men vi er ikke i mål!!! Det er en absolut nødvendighed, at de mange iværksatte initiativer med at skaffe yderligere sponsorer, herunder en hovedsponsor også udmønter sig i konkrete resultater – og at de nuværende partnere - herunder hjemkommunerne fastholdes.
 
#StyrkNH har brug for, at vi alle fortæller de gode historier, om hvilke fantastiske oplevelser Nordsjælland Håndbold leverer, og at fællesskabet faktisk giver noget både menneskeligt og forretningsmæssigt:
Så fortæl din oplevelse.
 
Du kan hjælpe med at sikre at projektet kommer helt i havn ved at støtte vores årlige Kilometerjagt, tegne en Målaktie, finde en ny stor – eller lille partner, købe B-anparter eller bidrage via Fanzonens indsamling på mobilpay 31396500 – læs mere her om alle mulighederne:
 
 http://www.nordsjaelland-haandbold.dk/styrk-nh.html
 
Evt. yderligere oplysninger hos NHs formand Jørgen Simonsen
mobil 40 50 26 40 

Dagens kampsponsor i kampen NH – KIF er Sundbusserne og M/S Pernille

Dagens kampsponsor i kampen NH – KIF er Sundbusserne og M/S Pernille
Nordsjælland Håndbold er rigtig glade for at Sundbusserne styrker Ligahåndbold på Sjælland, vi glæder os til se jer alle til et brag af en kamp på mandag!!!
Går weekendturen til shopping i Sverige eller en hyggelig gåtur langs Helsingborg slot, så starter dagen bedst med en tur over sundet med Sundbusserne. Om bord kan du sætte dig godt til rette i den fantastiske salon, hvor du nyder havudsigten imens du smager på det berømte ”Øresunds bedste smørrebrød”.
Sundbusserne er meget mere end en hurtig sejltur. Hver fredag og lørdag kan du opleve live musik og blive budt op til dans på bølgerne. Du kan også booke en hel salon til et privat arrangement som f.eks. bryllup, konfirmation eller firmaevent.
#NHforFan 
#ViVilVidere
#StyrkNH
#SundbusserneErNHkampsonsor
Billede

NH vandt lokalopgøret mod HØJ i Santander Cuppen

Tirsdag d. 23. januar 2018 – Kirsten Hebo 

Nordsjælland Håndbold startede det nye år med en pokalkamp i Santander Cuppen på HØJ´s hjemmebane.
Kampen var NH’s første kamp i denne sæson, og man havde glædet sig til lokalbraget, hvor NH bl.a. skulle møde to af deres tidligere profiler Morten Slundt og Peter Nørklit.
Førstnævnte var desværre skadet, og kom ikke på banen i denne kamp, hvorimod Peter Nørklit skulle vise sig at være noget af en forhindring af komme forbi i første halvleg. Her scorede NH kun 11 mål, og det var stort set Peter Nørklits fortjeneste.
Nordsjælland Håndbold stillede op i næsten stærkeste opstilling,
Dan Beck Hansen og Oliver Roepstorff trækkes med småskader, hvorfor de ikke spillede hele kampen og for Olivers vedkommende kom han slet ikke på banen.

HØJ bragte sig - inden for de første 10 minutter - foran med 6 – 3, hvor NH havde mere end svært ved at passere Peter Nørklit, selv på straffe kunne NH ikke score. HØJ blev ved med at øge forspringet og ved stillingen 10 – 6 kom Skaksen på mål, idet Mike Jensen ikke havde fået fat i noget.
Billede
HØJ fortsatte med at øge føringen og på et tidspunkt var NH bagud med 13 – 7.  De sidste fem minutter var det imidlertid NH der fik skudt ”hul” på Petr Nørklit, idet NH reducerede til halvlegsresultatet 14 – 11.
De sidste 4 mål blev sat ind af henholdsvis Carl Emil og Jesper Dahl med hver 2. Det meste af første halvleg virkede det som om, NH holdet ikke var helt oppe i gear.

Skaksen fortsatte på mål i 2. halvleg, og det skulle vise sig at være en god disposition fra Ian Marko Fogs side. Skaksen havde mange redninger hvilket betød, at HØJ efter et kvarter kun havde scoret 2 mål, hvorimod NH var som forvandlet i forhold til 1. halvleg – der var tempo og der blev kæmpet om de enkelte bolde.
Efter et kvarter var stillingen 16 – 22, og her blev Peter Nørklit skiftet ud.

NH fortsatte med at øge føringen, og i det sidste 10 minutter var det de unge NH-er som kom på banen, og man fortsatte med at øge føringen til slutresultatet 20 – 30 til stor jubel for de over 100 NH fans, der havde taget turen til Ølstykke.

Kampens spiller blev Nicolai Pedersen.

Målscore: Carl Emil Haunstrup 6, Nicolai Pedersen 5, Jesper Dahl 4, Andreas Nielsen, Johan Meklenborg og Lasse Uth hver 3, mens Dan Beck Hansen, Anders Mose, Christian Køhler, Knud Ronau, Alexander Ege og Mikkel Palmer scorede hver 1.     Hele 12 NH spillere kom på scoringslisten.
 
Næste kamp sker den 5. februar 2018 i Helsingør hvor Kolding/København kommer på besøg i 888-ligaen.

NH møder HØJ i pokalkamp tirsdag d. 23/1 i Ølstykke.

Det nye års første kamp for NH er en pokalkamp mod HØJ på deres hjemmebane i Ølstykke.
HØJ og NH har senest mødt hinanden i sidste sæson i 1. division hvor HØJ tog point fra NH, så man kan vel sige at NH har revanche til gode.

NH har siden 23. december ligget stille kampmæssigt på grund af EM pausen, men spillerne har ikke ligget på den lade side, der er gået til den i træningslokalet, og i sidste uge vandt NH en træningskamp i Helsingborg.

Tirsdag den 23. januar 2018 gælder det så den første pokalkamp i denne omgang. Modstanderne HØJ er fortsat i 1. division. I denne sæson har holdet ikke klaret sig så godt inden juleferien, og HØJ er pt placeret i den nedre del af divisionen. De er på det senest blevet forstærket, idet Morten Slundt – bl.a. tidligere NH spiller – er kommet til klubben. Spændende at se, hvad det betyder for holdet.

NH spillerne glæder sig til at komme i kamp igen, og de vil gøre alt for at fortsætte den flotte linje, holdet har lagt hele. Sportsligt vil man stadig kæmpe alt hvad man har lært.

Kampen starter kl. 19.15, og da det næsten er et lokalbrag, og der ikke er mange kilometer til Ølstykke, håber vi at se mange NH-fans på lægterne til årets første kamp.

Køb billetter til NH - HØJ kampen, på billetto.
 
Den 21. januar 2018 - Kirsten Hebo
KØB BILLET

Velbesøgt stormøde i Nordsjælland Håndbold ​

Til aftenens krise-stormøde i Nordsjælland Håndbold var mødt ca. 200 op - en blanding af partnere/frivillige/spillere og andre interesserede – for at lytte og samtidig give deres støtte til Nordsjælland Håndbold.
Formand Jørgen Simonsen bød velkommen og var utrolig glad for det store fremmøde. Der blev kort redegjort for den økonomiske krise NH er kommet i både på kort og på lang sigt. Det er nu, der er brug for økonomisk støtte – det være sig fra partnere/frivillige og andre som vil Nordsjælland Håndbold. Bestyrelsen kæmper for at NH kan overleve men de kan det ikke alene – der er akut behov for økonomisk indsprøjtning.
NH har hårdt brug for økonomisk støtte på den korte bane – dvs nu. Man vil også gerne have mulighed for også at se fremad, for vi vil projekt Nordsjælland Håndbold. NH er vores barn og vores stolthed. Det her projekt skal lykkes, derfor beder vi om jeres hjælp nu, sagde formanden.
Moderklubberne Hillerød – Helsinge – Helsingør bakker 100% op omkring Nordsjælland Håndbold. De 3 foreninger vil bevare og styrke NH, for det er vigtigt at de tre moderklubber har et flagskib som de tre klubber kan bruge i deres daglige arbejde, idet talenterne /spillerne fra de tre moderklubber spejler sig i profilerne fra Nordsjælland Håndbold.
Blandt de fremmødte var der også repræsentanter fra de tre kommuner – Hillerød, Gribskov og Helsingør.
H P Dueholm, fra bestyrelsen redegjorde herefter for den økonomiske situation. I HP’s oplæg, blev økonomien opdelt i 3 områder: Drift, likviditet og ansvarlig kapital.
Bestyrelsens melding er klar. Hvis ikke der tilføres NH penge nu, kan man ikke drive forretningen NH videre efter 1. juni 2018, så der er akut behov for yderligere indtægter, gentog HP
Ian Marko Fog redegjorde for den sportslige situation. Det går fantastisk, Vi ligger nr. 9 i Ligaen, trods vi inden sæsonen blev dømt til at skulle være bundprop. Men det er meget vanskeligt hele tiden at skulle konkurrere mod de store jyske klubber, der i nogle tilfælde opererer med et spillerbudget på op imod 6 gange vores budget. Vi er et fantastisk hold af talenter, godt sammenspillede, men hvis der ikke tilføres midler kan man ikke beholde den spillertrup som vi har i dag. Det sportslige mål er helt klart at beholde de spillere man råder over i dag, men det må vi se i øjnene kan være svært hvis ikke deres kontrakter kan forlænges af økonomiske årsager. Vedr. evt. erstatningskøb er det er det nu at dette skal realiseres, for hvis det først sker om et par mdr., så er de gode talenter væk. Vi føler at vi har en fantastisk opbakning til kampene, så mit store håb er at vi sammen finde en løsning, så vi for alvor kan konsolidere os i ligaen, slutter den karismatiske træner sit indlæg.
Umar Sandhu redegjorde kort omkring bestyrelsens tanker omkring den kommercielle del. Dvs. hele salgsarbejdet, medier og oplevelserne. Hele den kommercielle platform revurderes, og der bliver lagt vægt på at det skal være en Win – Win situation for alle, at være partner i NH. Med andre ord, skal der kigges på hvordan vi opnår et større sammenhold, sluttede Umar sit indlæg.
På opfordring fra bestyrelse og sportsteamet om økonomisk tilsagn var der en del af de tilstedeværende som på stående fod gav tilsagn om at yde yderligere økonomisk støtte til Nordsjælland Håndbold. Der er flere muligheder for økonomisk støtte, her kan blot nævnes:
  • Pensions midler
  • Mobil pay. 51 22 13 02  
  • B-aktier. Finn Lange 48 79 75 80
  • Ekstra ordinære bidrag. Charlotte Vejby, 48 20 91 82
  • Sponsorater/partnere. Per Sørensen 61 19 27 93
  • Anparter
Ved mødes afslutning var der kommet tilsagn om i alt ca. 550.000 kr. og flere af de tilstedeværende ønskede at bidrage, men først efter en dialog med klubben. Så håbet er, at med den opbakning der var til stede på mødet, at NH kommer i ”HAVN” for vi alle vil Nordsjælland Håndbold.
Hvis du/I ikke fik en aftale om økonomisk støtte til Nordsjælland Håndbold så kontakt os på ovenstående numre, for at få den endelige aftale på plads.
Dernæst blev der blandt de fremmødte nedsat 4 projektgrupper bestående af partnere og andre interesserede som vil arbejde for at skaffe yderligere økonomi.
Nordsjælland Håndbold blev opfordret til at undersøge følgende muligheder:
  • Folkeaktier – lydende på 100, - 200,- og 300,- kr., således at interesserede privatpersoner også havde mulighed for at støtte. F. eks. Kunne man sætte denne aktivitet i gang i de 3 moderklub-byer.
  • Aktier eller lign. – 2 min.- udvisninger – advarsel – rødt kort – pr. kamp blandt tilskuere/partnere
  • Vundne kampe. Konkret var der 5 tilsagn om hver kr. 10.000, hvis vi vinder næste hjemmekamp.
  • Kontingent forhøjelse i de tre moderklubber – hvis moderklubberne vil være med til dette
Bestyrelsen fik under den efterfølgende debat mange gode ideer. Vi er glade for opbakningen, og vil arbejde videre med de mange input som blev foreslået blandt aftenens deltagere.
 
Den 10. januar 2018
Kirsten Hebo 

2017


Billede
Billede
Den. 23. December 2017
NH-GOG blev ingen fest. Klar sejr til GOG. 

Årets sidste hjemmekamp - i et totalt stoppet FrederiksborgCenter - blev desværre ikke den fest, der var lagt op til, idet NH tabte 25-34 til GOG.

Nordsjælland Håndbold kom ellers godt fra start, og førte efter et kvarter med 10 – 6 i en forrygende og feststemt kulisse. Desværre kunne NH ikke holde denne føring, og GOG nærmede sig en udligning - denne indtraf ved stillingen 16-16 med 2½ minut igen af 1. halvleg. NH bragte sig dog foran igen til 17 – 16, men blev så i de sidste sekunder ramt af en to minutters udvisning samt et straffekast, som efter tid blev sat ind af GOG til pausestillingen 17 – 17.

I løbet af første halvleg havde Mike Jensen nogle gode redninger, men NH havde samtidig 3 udvisninger - den ene ved stillingen 15-13, hvor Aku er helt fri, men takles og i ærgrelse slår han håndfladen ned i gulvet, med det resultat at han får 2 min. på bænken. Utroligt at der ikke er overskud fra dommerne til, at man som spiller må ærgre sig.

2. halvleg skulle vise sig ikke at stå i julelykkens skær til NH, idet GOG havde fået styr på både forsvar og angreb - således at det var dem, der havde førertrøjen på fra første fløjt. Et kvarter inde i halvlegen ved stillingen 21 – 27 var NH i angreb, og hvad der skete skal guderne vide, men Dan Beck Hansen fik direkte rødt kort ifølge dommerne pga angrebsfejl. Det skal dog siges at GOG spilleren havde en stor andel i forseelsen, idet han klart overspillede situationen. Sådan går det tit, når de mere kendte spillere er indblandet mod vores drenge, så er tendensen hos dommerne - at det er den etablerede/kendte spiller, der får fordel.

Anders Mose blev midt i halvlegen ramt af en GOG-skudarm med det resultat, at han gik i gulvet, og måtte følges fra banen, idet han var blevet ramt i tindingen. NH måtte derfor resten af kampen mangle en af holdes stærke forsvarsspillere. Efter kampen var Anders fortsat groggy.

Resten af kampen måtte NH så undvære sine to stærke forsvarsspillere og en markant stregspiller som indtil sit røde kort havde spillet fantastisk på stregen, og scorede 3 flotte mål. Det skal siges, at Dan Beck Hansen’s afløser Knud Ronau også gjorde det fantastisk flot, - endda med tre mål og flot forsvarsspil – godt gået af den unge 2meter mand.

NH kunne ikke få det gode spil frem fra de tidligere kampe og dagens første halvleg, men man må også sande, at GOG har en meget stor bredde, og et mandskab der klart fortjener at ligge i toppen af 888ligaen.
Med ti minutter igen er NH dog kun bagud med 24 – 28, og tilskuerne forsøgte at presse modstandere og opildne NH-spillerne, men der var ikke mere ”krudt” i NH-spillerne, og så blev slutresultatet at håndboldfesten fusede ud med slutresultat 25- 34.
Spillerne har nu en velfortjent juleferie, og kan se tilbage på første halvdel af sæsonen i 888-ligaen med stolthed, specielt med de flotte resultater de har spillet sig frem til i december måned mod 2 af rækkens tophold.

Første kamp i det nye år er først den 5. februar 2018 – den lange pause skyldes håndbold EM.
Kampens spiller: Lasse Uth

Målscore: Johan Meklenborg 8, heraf 3 på straffe, Lasse Uth 4, Nicolai Pedersen, Dan Beck Hansen og Knud Ronau hver 3, Andreas Johan Nielsen og Nichlas Poulsen hver 2.

Udvisninger: NH 3 samt 1 rødt kort – GOG 3.

Så er der nu kun tilbage at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår og på gensyn i det nye år til forhåbentlig endnu mange spændende kampe hvor Nordsjælland Håndbold kan fortsætte den flotte sportslige succes de har haft i første halvdel af sæsonen. Endda med flere af spillerne på rundens hold, og en flot hæder til Johan Meklenborg som kom en ind på en flot 2. plads i TV2 s kåring af efterårets mest værdifulde spiller, hvor det var Bent Nygaard, der gav Mek sin stemme. Flot gået. Vinder af hædren blev Skjerns nye supermålmand Emil Nielsen.   

Nordsjælland Håndbold har indtil videre med deres flotte 9. plads vist at de har deres berettigelse i 888ligaen.
På gensyn den 5. februar 2018 kl. 19.30 i Helsingør Hallen mod KIF Kolding.
Den 25. december 2017 – Kirsten Hebo
Den. 23. December 2017
Hvad ønsker du dig til jul far?

Det er et svært spørgsmål fra mine døtre til en mand i min alder; Evig sundhed til min familie, fred i verden, ingen terror, og at vi behandler hinanden med respekt, på trods af forskelligheder. Er nok det første, der falder mig ind, realistisk måske ikke….

Spillerne har på det seneste leveret to fremragende kampe, hjemmebanesejren mod de danske mestre fra Ålborg, blev afløst af en mandfolkepræstation på udebane i BSV. Sejren skal ses i lyset af vi dækker 18 min i undertal. Mange af udvisningerne er i orden og urutineret, men sammenlagt er der ikke så stor forskel i måden vi dækker på. De 10 minutter (NH 9 - BSV 4) vi tilbringer ekstra på bænken i forhold til BSV, hænger i min bog sammen med vi ikke har de samme profiler, som de fleste af vores modstandere i ligaen.

Det er netop det, som er historien i Nordsjælland. Vi består af et hold, som har erkendt at der et stykke op til de bedste. Vi ved, vi skal løfte i flok, og mange skal ramme dagen for at det kan føre til point. Det er en stor, men spændende udfordring, for opskriften er simpel, vi skal ramme toppen hver gang. Vi har mange fantastiske fans, der støtter os, mange partnere der lægger hjerteblod og betaler det, der er økonomisk muligt for dem. Men kommer der ikke en stor spiller i form af en hovedsponsor, og flere der bakker op, ser jeg ingen fremtid for klubben. På banen er vi kommet forbandet langt, ved at optræde som en enhed. Er vi ikke united udenfor, kan vi ikke overleve den konkurrence, vi er oppe i mod vest for Storebælt. Min påstand er de to landsholdslegender i form af Knudsen og Nøddesbo, som selvfølgelig også har topperformet hele deres liv, koster det samme som 16 spillere, trænerteam og sundhedsstab i NH.

Spillerne har brug for bedre forhold, de skal arbejde mindre, så de kan restituere inden træning, og være friske på kampdag. Vi er en naturlig del af fødekæden, vi kommer også til at miste profiler i år. Men der skal handles nu, så vi kan erstatte dem med nye talenter.

Næste modstander GOG, er den velkendte fynske kontra maskine. De har skiftet træner og talentfulde Krickau har i sin første sæson, allerede ført dem mod den absolutte top i ligaen. De har en skræmmende bredde og fysik, med masser af profiler fra det norske landshold, kæmpe talenter, de selv har udviklet og etablerede spillere, der har leveret i årevis. Jeg kan sige fra hjertet at alle fans i Hillerød mod Ålborg, har andel i sejren over dem. Vi blev båret frem af en fantastisk stemning, og nu skal der lægges endnu et lag på, hvis blot vi skal have den mindste chance mod GOG.
​

Tilbage til min indledning, mit eneste og måske realistiske julegaveønske er en hovedsponsor til Nordsjælland. Skal håndbolden fortsat være på landkortet i Danmarks rigeste region, så har vi simpelthen brug for mere hjælp.
God kamp.
Ian Marko Fog

Billede
Billede
Billede
Den 16. december
Sensationel sejr mod BSV - NH vinder 31-30

NH ankom til Silkeborg i rigtig godt tid, idet de allerede landede ved Jysk Arena tre timer før kampstart. Det betød dog intet, at de havde været i så god tid, måske tværtimod, idet holdet spillede en utrolig flot kamp mod BSV, og alle deres ”stjerner”.

I en næsten fuld arena – 1909 tilskuere – blev kampen fløjtet op og NH bragte sig foran med 0 – 1 ved Johan Meklenborg og kampen i gennem skulle de vise sig, at Johan rigtig havde fået stillet sigtekornet ind, idet han i alt nettede 11 gange.

Efter de første 10 minutter var NH foran 4 – 6. Efter et kvarter fik BSV udlignet til 7 – 7. og samtidig fik NH en 2 min. udvisning, idet Lasse Uth fik 2 min. på bænken. BSV fik endda bragt sig foran med 2 pinde og ved stillingen 10 – 8 kom Skaksen på mål. BSV blev dog ved med at være 2 mål foran. Ved stillingen 12 – 10 fik BSV straffe og samtidig 2 min. til Andreas Nielsen. I denne periode fik BSV bragt sig foran 15 – 11, alligevel fik NH reduceret til halvlegsresultatet 16 – 14.

BSV kom bedst fra start af 2. halvleg, og kom foran 19 – 16 på endnu et straffe – i alt tilkendt 7. NH gik dog ikke i stå - uanset at man følte sig hårdt straffet af de to dommere. Først efter 20. min fik NH udlignet til 25 -25. Derefter blev NH igen ramt af udvisninger - endda hele 2 stk med få sekunders mellemrum. Heldigvis blev det kun straffet med et enkelt mål.

Med ca. 4 minutter igen var stillingen 28 – 28, og igen blev NH ramt af en 2 minutters udvisning. BSV kom foran 30 – 29 med 1½ minut igen. Nicolai Pedersen udlignede til 30 – 30 med kun 63 sek tilbage, og på det efterfølgende BSV angreb reddede Skaksen skuddet fra Nicolai Marcussen. Fog tog omgående timeout med 20 sek igen, inden det i de allersidste sekunder lykkedes Johan Meklenborg at få ”listet” bolden ind til slutresultatet 30 – 31.

Vild jubel brød ud mellem spillerne og det skal siges, at det var en kæmpe flot holdindsats, der gjorde det muligt at tage 2 point med hjem til Nordsjælland. Det skete uanset, at NH i flere situationer følte sig bortdømt enten ved at dommerne dømte straffe eller 2 min. udvisninger.

En flot – flot kamp og på intet tidspunkt gav spillerne op - uanset at de følte sig bortdømt i forhold til - hvad BSV fik tilkendt – specielt spillere som Michael Knudsen og Jesper Nøddesbo fik igen lang snor, hvorimod vores unge spillere røg ud for et godt ord specielt i 1. halvleg.

Titlen som kampens NH spiller må helt klart gå til Johan Meklenborg, men også stor ros til Jakob Skaksen, som stod 2/3 af kampen og unge Knud Ronau - ja ros til hele holdet. Der skal også lyde ros til Ian Marko Fog for hans taktiske udspil i de sidste afgørende minutter/sekunder. Flot kæmpet drenge!!!!!

Resultatet er nu den anden sejr på bare 4 dage og så endda mod to tophold – det er så flot gået af vore unge spillere og deres ledere.

Målscore: Johan Meklenborg 11, heraf 2 på straffe, Nicolai Pedersen 7,heraf 1 på straffe, Dan Beck-Hanen 4, Lasse Uth 3, Aku Kreutzmann 2, Knud Ronau, Carl Emil Haunstrup, Jesper Dahl og Oliver Roepstorff hver 1.

Udvisninger: BSV 4 og NH 9.

Straffe: BSV fik 7 og scorede på 6 - mens NH fik 5 og scorede på 3.  

NH har nu en uge til at komme sig over denne kamp inden et nyt tophold venter, idet NH lillejuleaften møder GOG i Frederiksborg Centret. Spændende om vi endnu engang kan drille et tophold. Kom nu ned i Frederiksborg Centret og støt vores drenge, inden julefreden spreder sig over det ganske Nordsjælland.
Kampen fløjtes i gang kl. 14.10 - mere herom i løbet af den kommende uge.

​Den 15. december 2017 – Kirsten Hebo
Den 15. december
Endnu et tophold venter fredag aften Nordsjælland Håndbold

Efter en forrygende kamp mod Ålborg Håndbold i tirsdag, hvor NH spillede sig til yderligere 2 point er det igen hverdag, og der skal steppes op mod endnu et tophold – denne gang møder NH på udebane fredag aften BSV.

Første møde med BSV ønsker alle hurtigt kommer i glemmebogen idet NH tabte på hjemmebane med 12 mål.
Der er ingen tvivl om, at Ian Marko Fog vil fokusere på det flotte resultat fra tirsdagens kamp, og forsøge at få spillerne til at steppe ligeså flot op som i denne kamp. Kampen viste både overfor det trofaste publikum, men også overfor pressen at NH godt kan spille op med de ”Store hold med deres mange profiler”. Vores unge mandskab gør det fantastisk godt, når de kan stå hele kampen og det bliver nødvendigt i fredagens aftenkamp mod BSV i deres hule. BSV har adskillige kendte profiler, så som Michael V Knudsen, Jesper Nøddesbo, Sebastian Skube, og ikke at forglemme vores ”egen” Nicolai Marcussen.

Alle vores spillere er klar til endnu en kamp mod et top 4-hold. Det 3. inden for 14 dage.
BSV har i deres sidste kamp tabt til GOG med et enkelt mål, så der er ingen tvivl om, at de vil gøre alt for at tage point på hjemmebane, og vise overfor deres hjemmepublikum, at det var en enlig svale, men lad os nu se hvad vores unge hold kan ”drille” dem med.

NH har jo før drillet BSV på deres hjemmebane. Det er godt nok nogle år siden, men det vil jo være super flot hvis det kan gentage sig. Så al mulig held og lykke til vores drenge på årets sidste Jyllandstur.

Inden kampen er BSV placeret som nr. 3 med 20 point mod NH’s 12 point og en placering som nr. 10.

​Den 14. december 2017 – Kirsten Hebo
Den 13. december
Forrygende kamp af Nordsjælland Håndbold

Aftenens kamp mod Ålborg Håndbold blev indledt med overrækkelse af en check på i alt 239.698,- kr. som deles ligeligt mellem Hillerød Håndbold og Nordsjælland Håndbold. Beløbet er kommet ind fra støttekoncerten med Big Fat Snake. Checkene blev overrakt inden kampen af Anders Blichfeldt og om det var det der var årsagen til den forrygende start som Nordsjælland Håndbold fik, skal være usagt.
Nordsjælland Håndbold kom hurtigt foran 3 – 0 og først efter næsten 10 min fik Ålborg reduceret til 3 – 1. NH fortsatte de gode takter og fortsatte med at være i front, bl.a. på grund af mange flotte redninger fra Mike Jensen i NH målet. Efter et kvarter fik Ålborg udlignet til 5 -5.

Mike Jensen havde igen i en periode med mange redninger, som medførte at NH hurtigt kom i angreb igen, og efter ca. 20 min. var stillingen 9 – 6. Mike Jensen blev ved at tage fra i målet og NH var ved halvleg foran 13 – 9.
I 2. halvleg fortsatte Mike Jensen det gode spil og det betød, at efter ca. 10 min bragte NH sig foran 21 – 13. Ved stillingen 22 – 15 blev to af kampens stærke kamphaner vist ud – Martin Larsen Ålborg og Dan Beck Hansen NH. Det betød dog ikke at Ålborg kom nærmere. NH fastholdt forspringet, og med små 10 minutter igen var stillingen 28 – 22.

De sidste 10 min. blev hektiske, idet Ålborg Håndbold forsøgte med et offensiv opdækning, hvilket stressede NH’s spillere, og med et minut igen var stillingen 29- 26. Ålborg fik du reduceret til slutresultatet 30 – 28, da de forsøgte sig med et offensiv forsvar, men NH trak det længste strå og fastholdt deres føring, hvilket de havde gjort hele 2. halvleg.

Fantastisk flot holdindsats - men vi kan ikke komme uden om specielt at rose Mike Jensen, da i en periode var oppe at have en redningsprocent på 52%. Men meget stor ros til samtlige spillere.
NH skal allerede i kamp fredag, hvor de drager til Silkeborg for at møde Bjerringbro –Silkeborg. Den kommende modstander er pt. placeret som nr. 3 med 20 point mod NH’s 12 point. Med sejren tirsdag er NH rykket op på en 9. plads i 888ligaen.
I løbet af kampen fik NH umiddelbart nogle kendelser imod sig, som publikum ikke kunne acceptere, med det resultat, at der kom gang i publikum og de vendte deres frustration mod modstandere og dommere, selv Ian Marko Fog var uforstående overfor nogle kendelser hvilket medførte en advarsel.
​

Målscore: Lasse Uth 6, Johan Meklenborg 5, heraf 1 på straffe, Nicolai Pedersen og Aku Kreutzmann hver 4, Dan Beck Hansen 3, Mike Jensen 2, Jesper Dahl hver 2, Carl-Emil Haunstrup, Knud Ronau, Anders Mose og Oliver Roepstorff hver 1.  
Straffe: NH 1 mod Ålborgs 6 hvoraf de brændte 1.
Udvisninger: 4 til NH og 3 til Ålborg
Tilskuere: 925
Billede
Den 11. december 2017
Ålborg Håndbold kommer til Hillerød

Ind i mellem må man lette på hatten for sin modstander. I Holstebro er vi med til 6-6 og bliver så efterfølgende spillet fuldstændigt ned under gulvbrædderne i en forfærdelig første halvleg. Vi brænder alene fem 100% chancer indenfor 10 min på en uhyre veloplagt Torbjørn Bergerud, og leverer et katastrofalt returløb, TTH straffer os på fornemste vis, og det velkendte NH´DNA var på forunderlig vis taget på tidlig juleferie. Spillerne viser dog moral i 2. halvleg, som vi vinder med 1 på trods af begge hold skifter lystigt ud. Og vores fantastiske medrejste fans viser endnu en gang, at de også støtter holdet i modgang. Efter et flot udebanepoint i Århus, kom vi for alvor ned på jorden igen. Vi har måske det yngste hold i ligaen, og i min bog er det meget normalt, at korthuset til tider falder sammen, det vigtigste er vi lærer af vores nederlag.
​
Turneringsudvalget har valgt at udfordre os maksimalt i december. Udekampe mod TTH og BSV, hjemme mod Ålborg og GOG. Næste modstander fra Ålborg har imponeret stort i CL, de har spillet op med nogle af verdens bedste klubhold, og har brandet den danske liga flot internationalt sammen med Skjern. I turneringen har det ekstremt hårde program i Europa, kostet nogle point, de har efter en lidt famlende start på sæsonen, dog vist der er stort potentiale i holdet. På det seneste har de været lidt ramt af skader, men de har en utrolig bred trup, der kan kompensere for det. De er spækket med stærke profiler, og kommer til Hillerød med stor sult efter to tætte nederlag i hhv. Skjern og GOG.

Julen er som bekendt en højtid, hvor fristelserne står i kø, konfekt, tarteletter, sprøde fiskefileter, og flæskesteg med rødkål, er blot nogen af dem. Kampen mod de forsvarende Danmarks mestre er en perfekt mulighed til at forbrænde nogle af de forbudte kalorier. Hvis vi skal have en minimal chance, har vi på tilskuerpladserne brug for et kogen inferno, en orkan skabt af et aktivt hjemmepublikum, der selv kan ryste et rutineret mandskab som Ålborg. I sidste ende handler det om respekt, og erkendelsen af der skal noget ekstraordinært til at slå de store hold i den danske liga.
Så kom i hallen til en fed håndboldkamp, lav noget larm, og sæt dig efterfølgende til julebuffeten med god samvittighed.
God kamp.
Billede
Den 8. december 2017
Nordsjælland Håndbold tabte 31-22 i Holstebro.

Mødet med Team Tvis Holstebro torsdag aften blev desværre uden point til Nordsjælland, idet holdet tabte 31-22 efter 18-8 ved pausen.
Turen til Holstebro havde været noget besværligt pga diverse uheld i trafikken og om det var det, der var årsag til at NH slet ikke kunne få spillet til at glide - skal være usagt. Det var kun det første kvarter hvor vi fulgte med til stillingen 6 – 6, hvorefter NH meldte sig ud af kampen de næste 14 minutter til stillingen 17-6 til hjemmeholdet. Dels spillede Holstebro godt og samtidig stod den norske landsholdsmålmand Torbjørn Bergerud særdeles stærkt. Vore spillere gjorde det heller ikke nemmere med en masse dårlige skud, fejlafleveringer og tabte bolde.
I 2. halvleg fik vi bedre fat i Holstebro, og Mike Jensen i målet tog mere fra. Bl.a. tog han 2 straffekast, men NH kom aldrig tættere end 7 mål. 2. halvleg blev dog vundet med 14-13 - i en 2. halvleg hvor der blev plads til at hele NH bænken kom på banen.
Der kun et: Hjem og find de gode takter frem - for der er allerede kamp den 12. december (hjemme i Hillerød mod Ålborg).

Målscorere: Johan Meklenborg 8 heraf 5 på straffe, Lasse Uth 5, Jesper Dahl 2, Nicolai Pedersen, Carl-Emil Haunstrup, Mikkel Palmer, Andreas Nielsen, Oliver Roepstorff, Nichlas Poulsen og Christian Køhler alle 1.
Topscorer for Holstebro blev Martin Hansen med 8.
Holstebro fik 2 udvisninger og NH 3 (Nicolai Pedersen 2 og Dan Beck Hansen 1)

Billede
Billede
Billede
Den 7. december 2017
Endnu en udebane i Jylland venter NH - i dag mod TTH Holstebro
Efter den tætte kamp for lidt over en uge siden mod Århus og tilmed yderligere et point på kontoen, drager Nordsjælland Håndbold atter mod det jyske, idet de torsdag aften møder TTH Holstebro i Holstebro.
Det er første møde mellem de to hold i denne sæson og hvis vi skal se tilbage på tidligere indbyrdes kampe, så har Nordsjælland Håndbold senest været dem der gik sejrrigt fra kampen. Seneste kamp mellem de to hold var en pokalkamp hvor NH vandt.

Dagens modstander er et hold med stor bredde og har en del profiler på holdet og så bliver det et gensyn med to tidligere Nordsjælland Håndboldbold spillere, nemlig Magnus Bramming og Lars Mousing. Til kampen er TTH Morten Balling blevet klar, så det ser ud til at de stiller i stærkeste opstilling.

TTH Holstebro ligger inden kampen nr. 4 i 888ligaen, hvor NH er nr. 11 for lige mange kampe. TTH har senest besejret Kolding. Der er ingen tvivl om, at de vil gøre alt for at få de to point på hjemmebane og dermed være med i top 4. NH vil helt sikkert også gøre alt for at fortsætte den gode stime og få point med hjem.
​
Spillertruppen skulle være fit for fight så lad os håbe at de igen er i stand til at levere en gedigen holdindsats og dermed hjemtage et eller to point til Nordsjælland.

Kampen spilles kl. 19.00 og kan følge på live score – her.
 
Den 6. december 2017 – Kirsten Hebo
Den 30. november 2017
Atter point til Nordsjælland Håndbold.
Nordsjælland Håndbold spillede onsdag aften kamp mod Århus Håndbold i Ceres Arena i Århus, og efter 60 minutters tæt kamp delte de to hold point. Slutresultatet blev 28-28. 1. halvleg sluttede 12 – 11 til Århus Håndbold.

Efter de første 15 minutter fulgtes de 2 hold ad, dog med Nordsjælland Håndbold i front og stillingen var efter de første 15 minutter 6 – 8. Nordsjælland Håndbold bliver ramt af en 2 minutters udvisning til Anders Mose.  Holdene fortsatte med at følges, og med 30 sekunder igen får Århus Håndbold tilkendt et straffe og det bringer dem foran 12 – 11, som blev halvlegsresultatet.

Efter et par minutter ind i 2. halvleg bringer Nordsjælland Håndbold sig foran med 13 – 15 og senere i 2. halvleg er Nordsjælland Håndbold foran med 3 pinde – nemlig ved stillingen 16 – 19. Desværre kan NH ikke holde denne føring – der kom et par mistede bolde, som bevirker at Århus Håndbold får udlignet, og med 10 min. igen er stillingen 20-20. De to hold følges og set i bakspejlet er det ærgerligt at Nordsjælland Håndbold ikke kan holde fast i sine føringer, idet holdet faktisk er kommet foran med et enkelt mål 2 min. før tid - men i det følgende angreb udligner Århus Håndbold. På intet tidspunkt i de sidste 10 min. er der mere end 1 måls forspring og holdene skiftes faktisk til at være foran.

Nordsjælland Håndbold har dog muligheden for at bringe sig foran idet man er i boldbesiddelse de sidste 16 sek. her får NH tilkendt frikast, og da tiden er udløbet er det direkte på mål, men desværre går bolden i opdækningen, og resultatet bliver uafgjort – 28- 28.

Men en flot præstation af vort hold, der hermed fik sin fjerde uafgjorte kamp.
Nordsjælland Håndbolds næste kamp er mod Holstebro, den 7. december 2017 i Holstebro. Spillerne har nu en velfortjent pause inden de igen skal på langfart.

Målscore: Nicolai Pedersen 8, Johan Merklenborg 5, heraf 2 på straffe, Dan Beck-Hansen og Lasse Uth hver 4, Aku Kreutzmann 3, Jesper Dahl, Andreas Nielsen, Knud Ronau og Nichlas Poulsen hver 1.

Udvisninger: Århus 2 og NH 2 (Knud Ronau og Anders Mose

​Den 29. november 2017 – Kirsten Hebo
Den 27. november 2017
Nordsjælland Håndbold til Århus.
Efter søndagens flotte sejr over Skanderborg drager Nordsjælland Håndbold allerede onsdag til Århus, hvor de tager hul på 12. runde i 888-ligaen. Det er ikke mange dage holdet har - til at komme sig over den kraftpræsentation de ydede i søndags, hvor det blev til 2 point på tavlen og dermed i alt 9 point for 12 kampe. Flot at vores spillere! Første kamp mod Århus var jo Nordsjælland Håndbolds første kamp som
ligahold i 888ligaen - som vi vandt på hjemmebane. Lad os håbe at vort hold er klar til at give den endnu en ”skalle” overfor Århus, nu på deres hjemmebane.
Århus Håndbold har været lidt svingende i de seneste kampe, de har tabt de seneste to kampe, hvor de henholdsvis har mødt GOG og Ålborg. Århus har 12 point for lige så mange kampe mod Nordsjælland Håndbolds 9 point.
​
Der er ingen tvivl om, at Århus Håndbold overfor deres hjemmepublikum vil vise, hvem der er bedst af dagens hold, og samtidig vil de ganske givet gerne have revanche efter nederlaget til Nordsjælland Håndbold. Vores spillere er helt klar over dette, og der er ingen tvivl om, at de vil gøre alt for at fortsætte den linje - som de har lagt for dagen i de seneste kampe. Det er afgørende, at holdet er ”cool” og ikke lader sig påvirke, men at de spiller lige så disciplineret i de afgørende faser, som de har vist i de seneste kampe - som så også har givet bonus i form af point. Så vidt det vides er alle mand klar til endnu en dyst mod et af de hold hvis mål er en plads i top 8, hvor de også er placeret inden dagens kamp, Nordsjælland Håndbold har dog muligheden for at snuse til denne placering hvis de vinder i Århus, idet Nordsjælland Håndbold inden kampen mod Århus er placeret på en 10. plads.

Spillere, ledere og øvrige omkring holdet ønskes god tur til Århus og held og lykke – forhåbentlig bliver det en god hjemtur er efter en god kamp i Århus og med yderligere point i rygsækken/på tavlen.
Billede
Den 26. nov. 2017
Flot sejr til Nordsjælland Håndbold
Dagens kamp mellem Skanderborg Håndbold og Nordsjælland Håndbold blev lige så spændende som forventet. Nordsjælland Håndbold vandt kampen 32 – 28, og kan føje 2 vigtige point til kontoen. NH har nu 9 point og er 2 point foran de nærmeste konkurrenter i bundstriden. Skanderborg stillede op i stærkeste opstilling med profilerne Lauersen, Irming og Balling, som har et hav af EC-kampe på deres CV. Skanderborg mødte op i Helsinge med sejre i deres sidste kampe over Ålborg og BSV.

Helsinge Hallen var fyldt til sidste plads, og med sådan en kulisse var der lagt op til et brag af en kamp og det blev det også.
Skanderborg kom bedst fra start og førte 2-5 efter blot 10 min. og Skanderborg blev ved med at være 2 – 3 må foran, og efter et kvarter var stillingen 5 – 9. NH kunne ikke rigtig få hul på Skanderborgs keeper Kristoffer Laursen. I den anden ende kom Jakob Skaksen på mål ved stillingen 8-12. NH fik kæmpet sig op på 11-12, og det skulle vise sig, at det ikke var nogen dårlig ide. NH bragt sig op på 13 - 15, hvor Skaksen havde et par flotte redninger, som medførte at NH kunne løbe kontra og i det sidste minut af 1. halvleg udlignede Oliver Roepstorff til 15-15, som blev halvlegsresultatet. Oliver var i øvrigt stærkt medvirkende i NHs 3 sidste scoringer i 1. halvleg.

NH bragte sig foran 16 – 15 og fra det tidspunkt var det NH, der var i front resten af kampen på nær ved stillingen 25-26. Ved stillingen 24-21 fik Skanderborg udvist 2 spillere i to min. NH havde her muligheden for at trække helt fra, men det lykkedes ikke tvært imod fik Skanderborg Håndbold i den periode reduceret til 24-22 og kort tid efter udlignede Skanderborg og stillingen var efter 15 min 24 – 24.
Ved stillingen 25- 25 var det så NH der blev ramt af 2 x 2 min. Skanderborg kom på 25- 26 og man var bange for, at det ville blive svært for NH med kun 4 markspillere på banen. NH kom dog på 26 – 26.  Med 5 min. igen var NH foran 29 – 27 ved at Aku Kreutzmann opsnappede bolden - og tilskuerne – holdets 8. mand – rejste sig og klappede holdet til en sejr, slutresultat blev 32 – 28 og det sidste mål blev sat ind i kampens sidste sekunder.

Flot holdindsats, men én spiller skal have en særlig omtale, og det er Johan Meklenborg, der med sine 9 mål havde en stor ære af kampen. Han blev også valgt som kampens spiller – velfortjent.
Næste kamp er allerede på onsdag, hvor Nordsjælland Håndbold skal en tur til Århus, hvilket vil sige at 2. runde hermed er i gang. Lad os håbe, at der igen komme point på tavlen efter Århus-kampen.
Fakta: 1200 tilskuere

Mål: Johan Meklenborg 9, heraf 2 på straffe, Jesper Dahl og Lasse Uth, hver 4, Nicolai Pedersen, Dan Beck-Hansen, Oliver Roepstorff og Nichlas Poulsen hver 3, Carl–Emil Haunstrup, Andreas Johan Nielsen og Aku Kreutzmann hver 1.

Udvisninger: 3 til NH og 5 til Skanderborg – heraf 2 x 2 min. til hvert hold henholdsvis i det 48.08 og 51.04,
Rødt kort: 1 til Skanderborg pga 3 udvisninger til Frederik Ladefoged.
​

Kirsten Hebo

Billede
Den 25. november 2017
Velkommen til Skanderborg

Det blev til et fortjent nederlag oppe på Mors mod et stærkt spillende mandskab, som på dagen ramte et højt niveau. Om det var den efterfølgende øl fest der inspirerede Publikum til at skabe en fantastisk stemning kan jeg ikke sige. Men vores grønne fans, viste endnu en gang flaget, og bidrog til en fed kulisse, hvor de stod stærkere, end vi desværre gjorde på banen. Det blev aldrig, vores aften, marginalerne var med hjemmeholdet, vi kom tilbage og reducerede til 16-17. Fik endnu en hårdt dømt udvisning og et straffe imod os, hvorefter korthuset langsomt væltede. Vi fik investeret i truppen, og alle kom på banen. Vi virkede lidt forkrampet, brændte mange chancer på en yderst veloplagt Kasper Larsen, og smed for mange lette bolde væk. Men ind imellem var der også lysglimt. Det er nu historie, man skal ikke være sportsmand, hvis man ikke kan komme tilbage efter et nederlag.

Skanderborg kommer med stor selvtillid, sejren i Aalborg fremtvinger respekt. Den efterfølgende gevinst hjemme mod BSV fortæller om et hold, der for alvor har fundet formen. Med Lauersen, Irming og Balling kommer en trio med masser af rutine og et hav af EC kampe på cv’et. Førstnævnte har ageret levende plankeværk, i de seneste sejre. Kvartetten: Kirk, Væver, Mauer og Kaagaard ville sammen kunne fylde Helsinge Hallen med Ligakampe. Derudover råder holdet over en masse unge talenter. Stillingen kan vi bruge efter 26 kampe. Det bliver en vanvittig svær opgave, mod et topmotiveret hold, der som os kæmper for at forblive i det gode selskab. Vi tabte relativt klart i en træningskamp før sæsonen, og skal ramme et andet niveau hvis vi skal have revanche.
​
Det er dog de store udfordringer, vi lever af, når presset er størst, lærer vi mest om hinanden, det udvikler os individuelt og som hold. Vi kan ikke andet end at glæde os til kampen. Vi har en stor tro på os selv, og vi går ind til hver kamp for at levere det bedste vi kan. Vi har spillet på svære udebaner, og har nu brug for alle i Helsinge og omegn. Tilbage til min indledning, her mødte vi et hold, der blev båret frem på banen. Ligahåndbold på Sjælland er afhængig af den støtte vi får. I den kompakte hal, vil en hver tilskuer kunne bidrage til en atmosfære, der kan sætte vinger på ryggen af spillerne. Vi har brug for jeres hjælp, længere er den ikke.
 
God Kamp
Ian Marko Fog
Den 18. november 2017
Nordsjælland Håndbold tabte i Mors Thy
Nordsjælland Håndbold var fredag taget til Mors Thy sammen med 40 trofaste fans. Desværre hjalp den 8. mand ikke holdet tilstrækkeligt denne aften, hvor en stopfyldt Arena i Nykøbing Mors tog imod på Bette Balkan. Vort hold tabte 29 – 22 efter en kamp hvor tingene ikke var med Nordsjælland Håndbold – hverken vort eget spil
eller de marginale kendelser gik vores vej.

Første halvleg bød på mange advarsler og udvisninger – allerede efter 1 min. faldt den første advarsel til Nordsjælland Håndbold. Mors Thy bragte sig foran 1-0 og inden der var spillet 10 min. af kampen var stillingen 6 – 4 til Mors Thy, og efter et kvarter 7 - 5. NH kunne ikke rigtig få udlignet, og blev bl.a. ramt af et par udvisninger. Et lille håb blev dog tændt da NH efter 25 min. udlignede til 11-11. I halvlegens sidste 6-7 minutter spillede begge hold 7 mod 6, men desværre var det hjemmeholdet, der slap bedst fra dette spil, og kunne gå til pauseføring på 14 – 11. NH havde igennem hele halvlegen haft en del skud på mål, men de blev reddet af en
godt spillende Mors Thy målmand Kasper Larsen.

I starten af 2. halvleg bragte Mors Thy sig foran 16- 12 inden Nordsjælland Håndbold kom på 17 – 16: Her blev en scoring af Jesper Dahl misvisende dømt for angrebsfejl, hvorefter Mors Thy brænder fra fløjen, og Oliver Roepstorff bliver udvist uden at røre modspilleren. Det var et af kampens afgørende tidspunkter, som ikke gik vores vej. Det betød Mors Thy i løbet af de næste par minutter bragte sig foran med 20 – 16. I det 42. minut misbrugte Meklenborg et straffe og ved stillingen 22 – 16 midt inde i 2. halvleg valgte Ian Marko Fog at tage time out for at få rusket op i spillerne. Det hjalp dog ikke. Mors Thys målmand blev ved med at redde NH`’s skud og med små 10 minutter igen var stillingen 25 – 17.
​
Ian Marko Fog valgte forståeligt nok - i de sidste minutter at give spilletid til hele bænken - - bl.a. kom Nichlas Poulsen igen på banen efter sin operation for sportsbrok - men ingen kunne hindre nederlaget på 29-22.

Målscorer: Nicolai Pedersen 6 heraf 2 på straffe, Lasse Uth 4, Carl Emil Haunstrup 3, Johan Meklenborg 2, heraf 1 på straffe, Dan Beck Hansen 2, Nichlas Poulsen, Andreas J. Nielsen, Jesper Dahl, Oliver Roepstorff, og Aku Kreutzmann hver 1 mål.
Udvisninger: 4 mod Mors Thys 5

Næste kamp for Nordsjælland Håndbold er søndag den 26. november 2017 hvor NH
i Helsinge Hallerne møder Skanderborg, som efter denne runde ligger på en 13.
plads med 6 point, hvor Nordsjælland Håndbold fortsat ligger på en 10. pladsen med
7 point. Men det er meget tæt, hvorfor også denne kamp bliver særdeles vigtig.

Kirsten Hebo
Billede
Billede
Den 17. november 2017
Fredag skal NH på langfart.
Mors-Thy venter på Bette Balkan. 


Efter de seneste kampe for Nordsjælland Håndbold, hvor det er blevet til 4 point for lige så mange kampe, går turen fredag til Nykøbing Mors, hvor Mors-Thy venter. Her skal NH møde et af ligaens top 8-hold, idet Mors-Thy p.t er placeret som nr. 8 for 10 kampe, mod Nordsjælland Håndbolds 7 point for lige så mange kampe. Spændende om Nordsjælland Håndbold kan drille Mors Thy, som de har gjort tidligere, hvor de har ligget i samme division.

Mors-Thy har tabt deres seneste to kampe, og rimeligt stort i den sidste kamp mod BSV på udebane. De har endnu en sejr til gode på hjemmebane, men lad det ikke blive i morgen. Ingen er i tvivl om, at der er lagt i ”kakkelovnen” og de vil gøre alt for at få de to point på deres hjemmebane, og med deres 8. mand - Bette Balkan i ryggen - vil de ganske givet gøre alt for at revanchere sig fra sidste kamp og ikke mindst set i lyset af, at de endnu ikke har vundet på deres hjemmebane, men lad det ikke blive i morgen.
Nordsjælland Håndbold skal derfor steppe op, og være klar fra start og hele kampen igennem, hvis der skal to point med hjem fra det jyske.

NH skulle gerne fortsætte det gode spil fra de seneste kampe, og ikke mindst holde fast i det gode takter - hele kampen igennem.

Truppen har trænet godt siden sidste kamp og det er en glæde, at Nichlas Poulsen allerede er blevet klar til igen at kunne spille efter sin operation.  Alle mand skulle være klar til en ny drabelig dyst.

Også denne gang er der partnere - der har stillet en fanbus til rådighed - det er Kjeldsens s og LML Sport - som der skal lyde en tak til. Vi håber at de 36 fans, der tager med på den lange tur til Mors Thy - kan hjælpe holdet til en sejr.

Den opbakning vores fans giver holdet er guld værd og spillere og ledere og øvrige omkring holdet er dybt taknemmelige over denne støtte.

​Kampen spille kl. 18.00 og vil kun kunne følges via Hbold, men der er ingen tvivl om, at de fans der er med også vil rapportere fra kampen via facebook.

Den 9. november 2017
​Ribe-Esbjerg HH gæster Helsingør.

Torsdag aften spillede Nordsjælland Håndbold uafgjort 27 – 27 mod Ribe-Esbjerg efter en noget dramatisk/vanvittig afslutning. Det udlignende mål blev scoret da haluret viste 59.59, altså i sidste sekund NH fik udlignet, og på to forsøg. Johan Meklenborgs skud ramte stolpen og efterfølgende kunne Jesper Dahl samle returbolden op - og score det udlignende mål til stor forløsning for alle i hallen og hjemme i stuerne. Det blev virkelig en håndboldgyser - med denne vanvittige afslutning. - rigtig TV-egnet.

Inden kampen var stillingen i 888-ligaen at Ribe-Esbjerg havde 5 point og Nordsjælland Håndbold havde 6 point for lige mange kampe. P.t. ligger de sidste 6 hold i ligaen meget lige, så det handler om at få point hver gang, der spilles inden byrdes kampe, hvilket begge mandskaber var helt klar på.
​
Inden kampen blev Nordsjælland Håndbolds Nicolai Petersen velfortjent hædret for kåringen til 888ligaens bedste spiller i oktober måned. Det er virkelig flot specielt taget i betragtning af, at Nicolai arbejder ved siden af at han spiller på højt plan - godt gået Nicolai!

Allerede efter et halvt minut fik NH straffekast og bragte sig foran 1 – 0. I de følgende minutter skiftedes de to hold til at score - dog med NH i førertrøjen. Inden for de første 10 minutter havde Mike Jensen nogle flotte redninger, og efter et kvarter var stillingen 10 – 8. Ribe Esbjerg fik i midlertidig udlignet ved stillingen 12 – 12. Ian Marko Fog valgte at bytte målmand og Jakob Skaksen kom på banen. I første omgang betød det at Ribe Esbjerg kom foran for første gang i kampen – 12 – 13, men så tog Jakob fat og samtidig benyttede Ian Marko Fog muligheden for at spille 7 mod 6 hvilket blev til Nordsjælland Håndbolds fordel. Holdet kunne gå til pause med en føring på 16 – 13 - det sidste mål blev som slutmålet sat ind i de sidste sekund.

Skaksen var fortsat på mål da 2. halvleg blev fløjtet i gang, og havde en del redninger bl.a. et straffe, ligesom han har gjort i tidligere kampe. Efter 10 minutter førte Nordsjælland Håndbold 19 – 16. Ribe Esbjerg kommer dog på 19 – 18. I det efterfølgende angreb tabte NH bolden og i samme minut ryger først Christian Køhler ud i to minutter og i sekundet efter får Aku Kreutzmann også ud i to minutter. Det betød, at NH i næsten to minutter skulle spille med 4 markspillere. Heldigvis blev det ingen fordel for Ribe Esbjerg, idet begge hold fik scoret.  Det var dog ikke længe at NH fik lov at spille med fuldt hold, idet Nicolai Pedetersen kort efter også fik 2 min.  Disse tre udvisninger i rap gjorde at Ribe Esbjerg kom foran, og efter 20 minutter ind i 2. halvleg kom Mike Jensen igen på mål.

Ribe Esbjerg havde fået den tidligere NH spiller Morten Nyberg klar til kampen, og han kom bl.a. ind i 2. halvleg og medvirkede til, at Ribe Esbjerg kom i front i resten af kampen. Med knap to minutter igen fik NH udlignet, men desværre blev der i det efterfølgende angreb dømt straffe til Ribe Esbjerg, som de scorede på og så var stillingen 26 – 27 og haluret stod på 59.45.

Ian Marko Fog tog time out og fik aftalt med sine spillere hvordan de sidste sekunder skulle spilles - det ville være så ufortjent hvis holdet ikke fik udlignet. Det lykkedes med lidt held - at score det udlignende mål, der blev sat ind, da uret viste 59.59, og efter en returbold.

Endnu engang havde Nordsjælland Håndbold spillet en god kamp, ærgerligt at de ikke kunne holde fast i føringen ved stillingen 19 – 16, men når man bliver ramt af 3 udvisninger og de to af dem er på samme tid, så er det svært. Samtidig skal man lige huske, at Ribe Esbjergs hold består af garvede spillere, og ikke mindst af adskillige landsholdsspillere fra ind- og udland.

Stillingen i 888ligaen er efter denne kamp, og efter de øvrige kampe i ligaen, er at Nordsjælland Håndbold fortsat ligger på en 10. plads med 7 point, lige efter kommer Ribe Esbjerg med 6 point.
Næste kamp er mod Mors Thy, som spilles fredag den 19. november 2017 på deres hjemmebane. Der er arrangeret fan bus til kampen, se mere herom på hjemmesiden eller kontakt kontoret.

Kampens spiller blev Nicolai Pedersen.

Tilskuere ca. 800

Målscore: Johan Meklenborg 9 – heraf 5 på straffe, Nicolai Petersen, Lasse Uth og Aku Kreutzmann hver 4, Jesper Dahl og Oliver Roepstorff hver 2, Carl-Emil Haunstrup og Andres Nielsen hver 1 mål.
Den 10. november 2017 – Kirsten Hebo
Den 9. november 2017
​Ribe-Esbjerg HH gæster Helsingør.

Skal vi slå en DM favorit på udebane, skal vi ramme på alle parametre. Det var igen tæt på i Skjern, spillerne leverede en flot indsats, - havde det ikke været for en veloplagt Ivanisevic, havde vi gået til pause, med en markant større føring. I sidste ende mangler vi dog, de afgørende aktioner i forsvar, og nogle redninger for at lave den store sensation. Jeg hæfter mig dog ved, vi endnu en gang presser et tophold på udebane. Imponerende hvis man dertil lægger vi i Ålborg, GOG og Skjern i snit har spillet 8 min i undertal. En udvisningsstatistik i de tre kampe der hedder 20-8 i vores favør, er efter min mening en kombination af manglende rutine og mindre anciennitet i ligaen.
 
Dagens modstander storsatsende Ribe Esbjerg HH, har som os haft et svært optaktsprogram. Det er et hold som stiler efter toppen i dansk håndbold. Med forstærkninger, som den stærke streg fra Montpellier Zvizej, den ægyptiske landsholdstjerne Elderaa, og den bund rutinerede Winkler viser de muskler og ambitioner. Læg dertil den skarpe svenske dirigent Lucas Karlsson, og det danske super talent Holm, så venter der endnu en stor udfordring for vores unge hold. Jeg er helt obs på - de har været ramt af mange skader, men de har en bred trup, med mange dygtige spillere til at træde ind i stedet.

Som udgangspunkt går vi efter at vinde hver kamp, selvfølgelig varierer chancerne alt efter, hvem vi møder hvor, og i hvilken forfatning de kommer i. Men det er holdets DNA, det er derfor vi træner, og vi arbejder samlet på at forbedre os hver dag. Vi kan løfte meget som hold, men i sporten er det ofte marginaler der afgør tingene. Det er her I som tilskuere kommer ind. Vi ser jer, de grønne flag, horn og trommer til hver udekamp, det varmer. I Helsingør har vi en stor hal, som kræver mange folk for at få en stemning, der kan bære os frem til sejr. Det bliver som altid en massiv opgave, men I kan hjælpe os, - I er en del af holdet, for vejen til succes i Nordsjælland er kun mulig, hvis vi står sammen.
God Kamp.
Billede
Den 3. november 2017
Nordsjælland Håndbold tabte til Skjern Håndbold - 31 – 27.
Nordsjælland Håndbold var torsdag aften med til at hylde Kasper Søndergaard for en gloværdi karriere på landsholdet, som han her for leden har meldt definitivt afbud til. Denne festivitas indledte en aften på en fantastisk spændende kamp mellem Skjern Håndbold og Nordsjælland Håndbold. 2300 tilskuere var på plads, og sørgede for en fed kulisse, men som også lagde et stort tryk på vort unge NH mandskab. Men vi må sige, at vore drenge stod godt imod, og kan som helhed være stolte af indsatsen.

Nordsjælland Håndbold kom godt fra start og var foran 5 - 8 og 6 – 9  efter 14 minutter i første1. halvleg – i de efterfølgende minutter havde Nordsjælland Håndbold faktisk mulighed for at bringe sig yderligere foran - med 3 meget store chancer -, men desværre så lykkedes det ikke og i stedet nærmere Skjern Håndbold sig - til en helt lige pausestilling på 13 - 13.  

1. halvleg bød på en del udvisninger til NH, og allerede efter 6 min. i 2. halvleg blev Andreas Nielsen ramt af sin 3. udvisning og dermed rødt kort. Det betød at Ian Marko Fog måtte spille kampen til ende en forsvarsspiller mindre. Desuden blev topscorer Nicolai Pedersen efter ca. 10 min af 2. halvleg - ramt af en forstrækning som betød, at han heller ikke kom mere ind i kampen. Disse to uheld betød, at de resterende spillere skulle kæmpe endnu hårdere for at matche Skjern.  

Desværre betød det også at Skjern Håndbold fik overtaget, og bragte sig foran med 2 mål - med 12 min. igen. Dette forspring fik NH aldrig indhentet, og slutresultatet 31 – 27, hvis man ser 2. halvleg isoleret, var fortjent.
Begge vore målmænd kom på banen, men det var ikke dagen, hvor de viste deres fulde format, og så må det konstateres, at det er svært at holde det proffessionelle Skjern hold fra at score. Endvidere skete et afgørende skift da Skjern ved stillingen 6 - 9 skiftede målmand Tibor Ivanisevic ind. Han tog den næste halve time oplagte scoringschancer for NH, hvilket blev særdeles afgørende for, at Skjern kunne tage de 2 point.

Der skal lyde en stor ros til hele NH holdet - for uanset de svære betingelser - så kæmpede alle kampen igennem, og der er helt sikkert momenter som kan tages med til næste torsdag, hvor Ribe – Esbjerg kommer på besøg i Helsingør Hallen, hvor der venter en ny spændende Ligakamp. Ribe-Esbjerg har lige tabt TV kampen mod Århus, og der er ingen tvivl om, at Ribe-Esbjerg er særdeles sultne efter point - når de gæster Helsingør Hallen på torsdag.
Nærmere om denne kamp i løbet af næste uge.

Fakta:,.
Målscore for Nordsjælland Håndbold:
Johan Meklenborg 6, Nicolai Pedersen 5, Jesper Dahl 5, Lasse Uth 4, Carl-Emil Haunstrup2, Dan Beck-Hansen 2 Aku Kreutzmann 2 og Christian Køhler 1
Udvisninger: 6 til NH - 2 til Skjern.

Kirsten Hebo
Billede
Den 2. nov. 2017​
Næste stop på vejen for NH er Skjern på udebane
Nordsjælland Håndbold skal torsdag en tur til Skjern, hvor vi senest (1½ år siden) tog hjem med et godt resultat. Vi håber, det kan gentage sig i morgen aften, hvor vi møder Skjern Håndbold i deres hule. Denne aften bliver lidt specielt, idet Kasper Søndergaard, Mister Skjern skal hædres for hans lange gloværdige periode for landsholdet, og derudover er der tre Skjern spillere der i følge deres hjemmeside ligeledes skal hyldes for mange kampe for Skjern Håndbold.
Lad os håbe at det bliver den festivitas som Kasper fortjener, men at det så også bliver den eneste fest i Skjerns favør, og at det i stedet er Nordsjælland Håndbold der til slut kan feste.
Skjerns trup har inden sæsonstart mistet 7 spillere, så det er noget af et nyt bekendtskab for Nordsjælland Håndbold – de nye spillere er dog nogle garvede spillere en blanding af danske spillere og så udlændinge. Mest prominent nye spiller på holdet er hjemvendte Anders Eggert. Skjern Håndbold har hidtil ikke tabt på hjemmebane, men deres seneste to kampe, henholdsvis mod BSV i 888-ligaen og Santander Cup mod TTH har de tabt, så der er ingen tvivl om, at de vil vise deres trofaste hjemmepublikum, at det er dem der ”bestemmer”. Vores unge spillere har hidtil ikke ladet sig kyse af modstandernes store profiler, og der er ingen tvivl om, at holdet vil gøre alt for fortsat at få point - ligesom de har gjort i de seneste kampe, hvor det er blevet til 1 sejr og 2 uafgjorte. Skjern har 10 point for 7 kampe og Nordsjælland Håndbold har 6 point for 8 kampe.
Holdet må stadig undvære Nichlas Poulsen efter sin lyskeoperation, men er først klar om ca. 4 uger. Ellers skulle alle øvrige spillere være klar.
Spillerne har haft en lille velfortjent kamppause, men træningsmæssigt er der gået til den, således at de alle er vel tunede og sulte til igen at skulle i kamp.
Den ekstra spiller i form af fangruppen til dagens kamp er formentlig noget reduceret, da der ikke er arrangeret bustur, men så er der kun et, at vi må følge holdet på livescore, og heppe på dem hjemme fra sofaen.
God kamp og kæmp nu og vis jyderne at vi kan godt kan - os fra Sjælland - også efter en lang køretur.
 
Kirsten Hebo
Billede
Den 22. okt. 2017
Nordsjælland Håndbold spiller uafgjort mod HC Midtjylland efter en underholdende kamp.
Dagens kamp i FrederiksborgCentret mod HC Midtjylland var en kamp som Nordsjælland Håndbold på forhånd var klar over, at her skulle hele holdet yde det ypperste, for at kunne klare sig mod dagens modstander fra HC Midtjylland. Ifølge Ian Marko Fog var det en kamp hvor alle skulle steppe op for at komme helskindet igennem.
Kampen blev lige så spændende som Ian Marko Fog havde givet udtryk for inden kampen i dagens kampavis og ved et velbesøgt VIP arrangement, hvor der var 200 gæster.
​

Nordsjælland Håndbold stillede til dagens kamp op uden Nichlas Poulsen (nyopereret) og Knud Ronau (fået en ridse på hornhinden), og det bevirkede at Carl Emil Haunstrup fik fuld spilletid.
NH bragte foran 2 – 0, men HCM fik hurtig udlignet og i de første ti minutter fulgtes de to hold ad, men på intet tidspunkt var HCM foran.

Efter et kvarters tid var Nordsjælland Håndbold foran med 9 – 6, hvilket bl.a. var skyldtes mange store redninger fra Mike Jensen. HCM valgte derfor at tage time out efter 15 min., det hjalp dog lige lidt, idet Nordsjælland Håndbold øgede føringen til 12 – 8 efter 20 minutter.  Denne føring kunne NH desværre ikke fastholde, bl.a. blev der brændt et straffekast ved stillingen 12 – 10,  og HCM fik indhentet forspringet, til halvlegsresultatet 14 – 13.

Udover Mike Jensens mange redninger i 1. halvleg skal også nævnes Carl Emil Haunstrup tre flotte scoringer.

Efter et halv minut inde i 2. halvleg fik HC Midtjylland udlignet til 14-14, hvorefter de to hold blev ved med at følges ad halvlegen igennem. Ved stillingen 23 – 21 bliver Nordsjælland Håndbold ramt af 2 udvisninger med få sekunder i mellem, og det betød at NH måtte spille med 4 markspillere i de følgende to minutter. Det forhindrede dog ikke Nordsjælland Håndbold fra at score, idet man øgede føringen til 24-22 med et kvarter igen.
Mike Jensen i målet havde igen nogle flotte redninger og NH bragte sig foran 26 -23 med ca. 10 min. Igen.

Denne føring blev dog indhentet af HCM med et par minutter igen, og med 2½ igen var det 29 – 29. Alle i FrederiksborgCentret var oppe at stå for at yde det ekstra til holdet som et hjemmepublikum kan, men desværre kom HC Midtjylland foran med 29 – 30, og alle frygtede det værste, men heldigvis fik Dan Beck Hansen hamret bolden i nettet med 1 min. igen. HC Midtjylland havde faktisk bolden et helt minut, og havde mulighed for at score sejrsmålet - men resultatet blev 30-30.

NH ydede en flot mandfolkeindsats, og det var en fornøjelse at se holdet, og den måde de agerer på - når de bliver presset. Stor ros til samtlige spillere, men kan dog ikke lade være med at fremhæve henholdsvis Mike Jensen specielt i 1. halvleg og Nicolai Pedersen, som nettede ikke mindre end 10 mål, og som blev kampens spiller.

Fakta – Målscore. Nicolai Pedersen 10, heraf 2 på straffe, Jesper Dahl 5, Carl-Emil Haunstrup 4, Dan Beck Hansen og Lasse Uth hver 3, Andreas Nielsen og Johan Meklenborg hver 2 og Oliver Roepstroff 1.
Udvisninger: 3 til hvert hold.
Tilskuere: 851
Kirsten Hebo

Fredag d. 20 oktober
HC Midtjylland i Hillerød
Kampen mod Tønder blev det forventede drama. Den intime hal var fuld pakket, og en øredøvende larm gav et voldsomt tryk. Hjemmeholdet havde fået deres store profil Stoklund klar efter en skade og de startede yderst motiveret i højt tempo. Vi kom bagud 14-8 og der så sort ud. Men holdet besidder en fantastisk moral, vi fik kæmpet os tilbage, spillede koncentreret 7 mod 6, steppede gevaldigt op i forsvaret, så Mike fik hjælp til en masse redninger. Det resulterede i vi kunne fejre en vital sejr med de fremmødte Nordsjælland fans, imponerende på en hverdag at så mange støtter op, tak!
 
HC Midtjylland er imidlertid en anden størrelse. Holdet fra heden, har oprustet kraftigt, de senere år. To Nordmænd, Espen Lie og Eivind Tangen der har spillet en VM finale vidner om en klub, der satser. Tilgangen af den fysisk stærke streg Hakaj, har givet mere tyngde i deres forsvar, på mål har de den bund rutinerede Anders Pertersen. De besejrede formstærke BSV i seneste kamp, og her var der især højrefløjen Samuelsson og Lars Jakobsen, der bombede mål ind. Det vidner om en bred trup, hvor også den tidligere Nordsjælland profil Morten Slundt huserer, ingen tvivl om han i en årrække har været et stærkt kort i den danske liga.
 
Vi glæder os igen til at spille i Hillerød, og håber på en kogende arena. Der skal noget ekstra ordinært til for at slå et hold som HCM, kommer der udfald, bliver det straffet hårdt. Men vi er inde i en god udvikling og vil kæmpe vores chance. Holdet arbejder stenhårdt, og vi kæmper hver dag på at forbedre os. Motivationen er flere point, det er målet vi går efter, ligegyldig, hvem vi spiller mod. Men vi har brug for jer på lægterne, i er en stor del af det, så lav noget larm og støt holdet gennem 60 min.
God kamp.
Ian Marko Fog
Fredag den 13. oktober 2017
NH vinder i Tønder

Drabelig dyst mellem Tønder og NH fik oprykkerne som vinder.
Fredag aftens bundkamp mellem Nordsjælland Håndbold og Tønder blev lige så spændende som de tidligere dyster mellem de to hold. NH kom dog ud af kampen med 2 point, for en sejr på 25- 22. Sejren betyder, at NH nu er 5 point foran Tønder som stadig står på 0. 
Til aftens kamp var det tvivlsomt om Tønders bedste spiller Kristian Stoklund var klar, idet han ikke har været med i de seneste kampe, men der er formentlig gjort alt for at det stærkeste kort skulle blive klar til aftenens kamp. Stoklund stillede op og scorede 8 ud af de 22 mål som Tønder fik.

De 2 hold fulgtes ad til stillingen 3-3 efter 10 min. og man mærkede i kampens start kampens store betydning for begge hold, hvilket medførte mange fejl. Inden længe var Tønder foran med 6-3, og det fik Ian Marko Fog til at tage timeout.
Efter 20 min. var Tønder kommet foran 11 – 7. NH havde en del skud på stolpe og havde mere end svært ved at få bolden i mål, idet Christian Trans i Tønders mål stod i vejen med gode redninger. I hele 10 min. fra stillingen 8-7 til stillingen 13-8 fik NH ikke scoret. Halvlegs resultat 14-10.

2. halvleg startede som 1. halvleg med et skud forbi mål og redninger af målmændene i begge ender. Efter 10 min. fik NH udlignet til 16-16, hvilket fik Tønders træner til at tage timeout.  
I det 42. minut bragte Nordsjælland Håndbold sig foran for første gang i kampen 17 -18. NH øgede føringen og efter 46. min førte Nordsjælland Håndbold med hele 4 mål. 
Ved stillingen 17 – 19 skiftede Tønder målmand og ind kom Mathias Høyer Mosel. 
Med 10 min. igen tog NH en time out, og kort efter kom NH igen foran med 4 - nemlig 19 - 23 og Tønder blev samtidig ramt af deres 4. udvisning.
​
NH vinder de første 16 minutter af 2. halvleg med hele 11 - 3, specielt på grund af et fint taktisk træk, hvor man spillede en koncentreret 7 mod 6 næsten hele denne periode.   
Med 1½ minut igen valgte Ian Marko Fog at tage en sidste timeout og stillingen var 22- 25 – og det blev også kampens resultat. Resultatet betyder også at NH nu er væk fra bundplaceringen.
Mål: Johan Meklenborg 9, heraf 4 på straffe, Nicolai Pedersen 4, Lasse Uth og Carl Emil Haunstrup hver 3, Nichlas Poulsen og Dan Beck Hansen hver 2, Andreas Johan Nielsen og Jesper Dahl hver 1
De godt 50 medfølgende NH fans hjalp godt til i en fin lyd kulisse i den lille Tønderhal, og flere lod efter kampens afslutning tankerne glide tilbage til for 1½ år siden i Helsinge Hallen, hvor en dommerfejl kostede NH nedrykning til 1. division. Pladsen gik i stedet til Tønder. Denne sejr var derfor en lille revanche fra dengang.  
 
Udvisninger: Tønder 4. NH 2 
Kirsten Hebo
Billede
Onsdag d. 11 oktober
Nordsjælland Håndbold drager til Tønder
En svær kamp venter
Fredag middag lige op til efterårsferien drager Nordsjælland Håndbolds Ligahold samt en bus fyldt med fans - til Tønder, hvor der venter en sand heksekedel – i hallen i Tønder der faktisk kaldes ”helvede i syd”. Men efter mandagens TV-kamp mod Sønderjyske er vores spillere klar til endnu et brag af en kamp.
Specielt kampene mod Tønder har i de seneste år været nogle drabelige dyster og der er ingen tvivl om, at Tønder vil gøre alt for at hive de to første point hjem på hjemmebane og især mod Nordsjælland.

Nordsjælland Håndbold stiller med fuld mandskab - uanset at det var en hård kamp i mandags, hvor der ikke blev sparet på kræfterne hverken hos Sønderjyske eller Nordsjælland. Ingen tvivl om, at vores spillere gerne ville have haft et par dage mere inden de skulle i kamp igen. Det er dog ens for begge hold idet Tønder også spillede i mandags hvor de mødte BSV, og tabte rimeligt stort med 31 – 15.
Tøndermandskabet er et fighterhold og de giver ikke op før sidste fløjt. I de seneste kampe har Tønder dog ikke kunne stille op med stærkeste trup, idet deres playmaker Kristian Stoklund har været skadet, spørgsmålet er om han er klar til kampen på fredag som betyder meget for Tønder - men ikke mindst for Nordsjælland Håndbold.

En sejr i Tønder vil bevirke at NH vil være 5 point foran Tønder. Derfor er det yderst vigtigt, at kampen vindes og det er særdeles positivt, at NHs fans tager turen med til Tønder, og bakker op om de ”grøn” blusede drenge.
Har du ikke meldt dig til busturen - skal du være hurtigt, men det er faktisk muligt endnu. Se nærmere på NH’s hjemmeside. Bussen til Tønder er sponsoreret af Dalsgaards Diamant Import, Spar Nord, Hillerød og Allan Kristiansen & Sønner.

Til hele holdet skal lyde et held og lykke og vis nu de sønderjyder, at vi kan slå dem på egen bane i ”helvede i Syd”.
Kirsten Hebo
Billede
Den 10. oktober 2017
Simon Dahl bliver ny assisterende landstræner på Danmarks U20 landshold.

Nordsjælland Håndbolds assistenttræner, Simon Dahl, skal være ny assistent på Danmarks U20 landshold, hvor Knud Ronau er en del af bruttotruppen.
- Det er et kæmpe plus for NH at have en mand i DHF, som har fingeren på pulsen, ifht. hvad der rør sig rundt omkring såvel nationalt som internationalt, ligesom det er en styrkelse for vores fremtidige talentarbejde i NH, siger sportschef Jørn Blom.
 
Simon Dahl er i gang med sin tredje sæson i NH, og sideløbende med dette, har Simon Dahl været en del af DHFs Talenttræning, som han fortsætter i.
- Simon (Dahl, red.) er en meget spændende, ung talentfuld træner, som har bevæget sig i DHF-systemet i nogen tid. Vi er glade for at have Simon (Dahl, red.) i trænergruppen, og for at det lykkedes at kombinere arbejdet i DHF med Nordsjælland Håndbold, siger sportschef i DHF Morten Henriksen.
 
Hovedpersonen selv er, ikke overraskende, glad for den nye titel.
- Jeg er glad og stolt. Det er en rigtig spændende opgave med mange talentfulde spillere, som jeg glæder mig til at arbejde videre med. Ligesom jeg glæder mig over det gode samarbejde mellem NH og DHF, for at få enderne til at mødes og kombinere tingene på en god måde, siger Simon Dahl.
 
Simon Dahl skal være assistent for landstræner Stefan Madsen og samles første gang med U20 landsholdet i uge 43. 
Den 10. oktober 201​7
NH og Sønderjyske delte i aftenens TVkamp i 888ligaen.

Der var set frem til aftenens kamp i Helsinge mod Sønderjyske som tillige var en TV-kamp. Begge hold havde brug for en sejr og dermed point. Det sås tydeligt fra kampens start, at begge hold ville gøre alt for at få point med hjem.
Til kampen var mødt 1250 tilskuere som fra start gjorde alt for at skabe en fantastisk stemning, som nåede helt ud i stuerne. Ingen tvivl om, at både de tilstedeværende tilskuere og tv-kiggerne fik noget af en kamp, hvor begge hold fra start var tændt. Fantastisk stemning i Helsinge Hallen hele kampen igennem - godt ført an af vores fantastiske fanzone.
Hos gæsterne fra Sønderjylland – var der hele fire tidligere Nordsjælland – spillere, som tilskuerne i Helsinge Hallen bød velkommen ”hjem”, det var Lars Krogh Jeppesen (træner for Sønderjyske), Chris Jørgensen, Frederik Børm og Kristian Pedersen (som sidste år var sidste skanse i Nordsjælland. Desværre for Kristian og Sønderjyske er Kristian p.t. skadet så det var ikke mellem stængerne vi fik set ham, men i hallen var der gensynsglæde fra mange NH- tilhængere.
Gæsterne bragte sig foran med 0 -1 ved Frederik Børm, men straks i næste angreb udlignede Johan Meklenborg. De to hold fulgtes ad det meste af kampen, primært med NH i førertrøjen. Efter et kvarter var NH foran 8 – 6. Inden for de første 10 min. var NH ramt af 2 udvisninger, men heldigvis betød det ikke nået på måltavlen. I samme periode havde Mike Jensen i NH’s målet nogle gode redninger. Jakob Skaksen blev sat ind ved stillingen 8 – 7, hvor Sønderjyske fik tilkendt et straffe – og det tog Skaksen i fin stil.
Ved stillingen 9 – 7 blev Sønderjyskes målmand skiftet ud – dette træk medførte, at Sønderjyske gik fra 9-7 til 12- 12. Årsagen til at Sønderjyske kom op var målmandsskiftet, og ikke mindst 2 x 2 udvisninger til NH samt et brændt straffe ved stillingen 12 – 13. Halvlegsresultat 12 – 14.
 
2. halvleg startede som første, med mål til gæsterne - hermed en stilling på 12-15. Nordsjælland Håndbolds spillere ville det dog anderledes, og efter 5 min. var der bragt balance til stillingen 15-15. Igen – lige som i første halvleg – fulgtes de to hold ad dog med Nordsjælland Håndbold i førertrøjen med et enkelt eller to mål. Efter 20 min ind i 2. halvleg er stillingen 23 – 23. Sønderjyske fik dog i de sidste par minutter bragt sig foran med 25 -26, da der manglede 1½ minut. NH havde mulighed for en time out i de sidste minutter, og det valgte Ian Marko Fog at tage da der manglede under 1 minut, hvor Sønderjyske fortsat var foran med et enkelt mål. Da bolden igen kom i spil var det NH - der var i boldbesiddelse og 10 sekunder før tid bragede Johan Meklenborg bolden i mål til slutresultatet 26-26.
 
Sønderjyske var lidt oppe i det røde felt i de sidste sekunder af kampen, ikke mindst lige efter slutfløjt, men hvis vi alle ser tilbage på alle kampens minutter skal begge hold vist være tilfredse med at dele pointen.
 
Kampens spiller blev Jesper Dahl, og der var også ros til Mike Jensen og til resten af holdet – de kæmpede alt hvad de havde lært, og det var så velfortjent at der kom point på tavlen.
 
Næste kamp er mod Tønder, som i dagens kamp mod BSV led et stort nederlag på hele 16 mål, idet SV vandt 31 – 15.
Ingen tvivl om, at vore spillere vil gøre alt for, at tage point med hjem fra Tønder – der er jo ligesom nogle kampe - vi ikke sådan lige kommer i glemmebogen, hvem husker ikke de to altafgørende kampe i sæsonen 2015/16, da Nordsjælland Håndbold sidst var i ligaen.
 
Håber alle spillere er klar til næste kamp som spilles på fredag den 13. oktober 2017 i Tønder. Lægestaben skal ganske givet i gang med at massere ømme muskler – slag fra sammenstød med Sønderjyske spillere, men vær ikke i tvivl om, at spillerne vil gøre alt for at vinde i Tønder.  
 
Fanbus: Til kampen mod Tønder er der ved hjælp af tre partnere stillet en fanbus til rådighed – se nærmere herom på hjemmesiden – det er partnerne Dalsgaards Diamant Import, Spar Nord og Allan Kristiansen &Sønner
 
Målscore: Johan Meklenborg 7, Nicolai Pedersen 6, Jesper Dahl 5, Lasse Uth 4, Nichlas Poulsen 2, Dan Beck Hansen og Andreas Johan Nielsen hver 1.
 
Udvisninger:  4 til Nordsjælland Håndbold og 3 til Sønderjyske.
 
Kirsten Hebo
Den 8. oktober 2017
Sønderjyske kommer til Helsinge.
Det blev et fortjent udebane nederlag i den første TV kamp længe, mod et fysisk stærkt og rutineret KIF Kolding København mandskab. Spillerne viste stor moral og kæmpede sig to gange tilbage i kampen, hvor det ellers så sort ud, og vi kom der fra med skindet på næsen. Lidt paradoksalt var det de mange uprovokerede boldtab, der blev rigtig dyrt, et parameter som vi normalt vægter rigtigt højt og har haft succes med at minimere. Det er en ting, der klart skal forbedres hvis vi skal have mulighed for point.

Endnu en gang var der rejst mange medlevende grønne fans med, imponerende med den opbakning, tak for det! Vi mærker det på banen.

Sønderjyske dagens modstander, har en stærk homogen trup, med kvalitet over hele linjen. De har variable forsvar, med gode målmænd, stærke strege, gode skytter, og skarpe fløje. Men frem for alt løber de stærkt og lægger et stort tryk i kontrafasen, så vores angreb, skal virkelig afvikles med stor koncentration.

De har hele 4 tidligere Nordsjælland spillere i truppen, der alle har sat et markant aftryk i dansk håndbold. Jeg synes vi skal byde et ekstra velkommen til Lars Krogh Jeppesen, Chris Jørgensen, Frederik Børm, og Kristian Pedersen, sidstnævnte desværre for ham og Sønderjyske skadet, men måske godt for os.
​
Senest vi optrådte i Helsinge spillede vi et brag af en kamp mod Århus, godt hjulpet at et super medlevende publikum. I dag har vi minimum brug for samme indsats, hvis præstationen skal føre til point. Vi glæder os helt vildt, og håber at i alle vil støtte os gennem kampen, så vi kan vise håndbold i Nordsjælland er kommet for at blive.
God kamp!
 
Ian Marko Fog
Den 3. oktober 2017
Desværre ingen point i Kolding.
Aftenens kamp for Nordsjælland Håndbold mod Kolding København blev ikke den kamp som de grønblusede havde håbet på. Nordsjælland Håndbold tabte 33 – 28 – i en kamp, som var NHs første TV kamp i denne sæson.

Først og fremmest kan det undre, at når nu Kolding København har to hjemmebaner – henholdsvis Kolding og Brøndby, at kampen mod Nordsjælland ikke blev spillet i Brøndby, men der må sikkert være tungtvejende grunde til beslutningen. Måske TV.
Tilbage til kampen, hvor der igen var flot opbakning fra de medrejsende fans – fanbussen havde til denne kamp godt 50 tilskuere med - som lyste flot op i deres grønne bluser, og ikke mindst deres støtte under kampen.
Efter små 10 minutter var stillingen 4 – 4 og lige inden Kolding København udlignede havde Mike Jensen i målet hos Nordsjælland Håndbold haft en stor redning. I de følgende 5 minutter var det begrænset med mål til Nordsjælland Håndbold. Der var i denne periode en del mistede bolde, som prompte blev straffet med mål i den anden ende til Kolding København. Resten af halvlegen var det hjemmeholdet, der lå i førerposition, skiftevis med 2 og 3 mål i overskud. Ved stillingen 14 – 10 fik Kolding København tilkendt et straffe, som Jakob Skaksen klarede. Holdene kunne gå til pause med Kolding i front med + 3 mål – til stillingen 15 – 12.
Første halvleg bød desværre på en del tabte bolde og teknisk dårlige afleveringer. Det gør man ikke ustraffet mod et så rutineret mandskab som Kolding nu er.

Mike Jensen startede 2. halvleg med en fin redning, og det medførte at NH fik reduceret til 15 – 13. Desværre kom Nordsjælland Håndbold ikke tættere sejren – tværtimod - for efter små 15 minutter havde Kolding København øget føringen til 24 – 16. Det gjorde naturligvis de medrejsende fans lidt triste, men de kæmpede videre med trommer, horn og andet støjende effekter i håbet om, at deres opbakning kunne være med til at få Nordsjælland Håndbold i gang igen. Det lykkedes faktisk også, idet den forholdsvis store føring blev reduceret, så med 5 minutter igen var stillingen 29 – 25, og slutresultatet blev 33 – 28.

Generelt må det siges, at Koldings større rutine og 4 store tunge 2 m. folk i midterforsvaret, gav en del af forklaringen, men i løbet af kampen var der også for mange tekniske fejl fra NH. Derfor var det fortjent at de to point blev i Kolding.
Inden kampen start var to spillere hos Nordsjælland Håndbold tvivlsomme – nemlig Akutaaneq Kreutzmann og Oliver Roepstorff, men heldigvis viste det sig, at de godt kunne være med i kampen. Hvis vi skal matche og vinde over hold med så stærke profiler som Kolding København har, så skal alle mand være klar og spille op til deres bedste. Der er jo stor forskel på at være professionelle, og så have job/studier ved siden af.

Set i det lys gør vores drenge det godt, og det er de små marginaler der skal flytte sig til de grønblusede fra NH. Det skal nok lykkes, at få flere point i løbet af sæsonen.
Næste kamp er mod Sønderjyske – kampen spilles mandag den 9. oktober – også denne kamp er en TV- kamp. Kampen spilles i Helsinge Hallerne - så mød op og støt drengene. Spændende bliver det - om det bliver et gensyn med Kristian Pedersen – vores tidligere målmand – han har indtil d.d. været skadet – det er albuen det er galt med. Optakt til denne kamp vil fremgå af hjemmesiden i slutningen af denne uge.
Fakta:
Målscore: Nicolai Pedersen 7 mål, Lasse Uth 6, Nichlas Poulsen 4, Johan Meklenborg 3, Akutaaneq Kreutzmann og Dan Beck Hansen hver 2, Jesper Dahl, Oliver Roepstorff, Andreas Johan Nielsen og Anders Mose hver 1.

Kirsten Hebo
Den 1. oktober 2017
Lokalbrag - næsten - Kolding København mod NH

Nordsjælland Håndbold drager mandag til Kolding for at møde KIF Kolding København. Kampen må betragtes som lokalopgør, da denne kamp jo lige så godt kunne have været spillet på Kolding Københavns 2. hjemmebane i Brøndby. Det er så ikke tilfældet, da den spilles i Kolding.

3. udekamp i år og lad os håbe at ordsproget ”alle gode gange tre” vil være lykkens gang for spillerne i Nordsjælland Håndbold. De første to ude kampe henholdsvis mod Ålborg og GOG var holdet helt med, og endda i GOG førte til indtil der manglede 10 min. Desværre gav det ingen point.
I disse 2 kampe viste vore unge spillere, at de godt kan matche de hold som satser på en top 4 placering.
Kolding København har haft nogle svingende resultater indtil nu – bl.a. tabte de stort til Århus Håndbold. Deres seneste kamp mod BSV tabte de med 3 mål. Inden kampen er status for de to hold at Kolding København har 3 point og Nordsjælland Håndbold 2 point. Håbet og mulighederne skulle også være til stede er at Nordsjælland Håndbold efter denne kamp har 4 point.

Til kampen er det via 5 partnere – FrederiksborgCentret, Danske Bank, Døssing & Partnere, SST Partner og Kjeldsens – muligt at tage med fanbussen til Kolding – så har I ikke allerede købt billet så kontakt kontoret hurtigst muligt. Det er så vigtigt for vore unge spillere, at få den ”ekstra mand” med på ”banen”. De har ved flere lejligheder givet udtryk for, at de er så taknemmelige over den fantastiske opbakning fansene giver dem. I lørdags i Gudme mod GOG var der ca. 50 – 60 Nordsjælland Håndbold fans på lægterne – og de lyser op i deres grønne trøjer og laver larm med trommer og horn m.m.

Til jer der ikke har mulighed for fysisk at være tilstede er der mulighed for at se kampen på TV2 Sport – det er så den første af flere TV-kampe for Nordsjælland Håndbold.
Hvad angår spillertruppen så er alle klar til kamp mandag i Kolding.
Spillere, ledere og øvrige omkring holdet ønskes pøj – pøj, og tag nu det sidste skridt, så i kan tage to point med hjem til Nordsjællandske.
Billede
Billede
Den 24. september 2017
God indsats mod GOG, men knebent nederlag.

Til kampen var 50 NH fans med i Gudme. De fleste havde taget imod bustransporten fra Nordsjælland - i en bus der var sponsoreret af 5 partnere, nemlig Frederiksborg Centret, Døssing & Partnere, SST Partnere, Danske Bank og Kjeldsen Da vore spillere løb på banen i næsten en fuld Arena blev de mødt af 50 grønblusede fans - som hilste varmt velkommen.
 
Kampen startede i højt tempo og hjemmeholdet bragte sig foran 2-0 - hvorefter NH efter ca. 4 min. brændte et straffekast. Kort efter havde Mike Jensen den første af flere superredninger.

Efter kun 6 min. valgte Ian Marko Fog at tage den første time out, idet Nordsjælland fortsat ikke var kommet på tavlen - det hjalp for det næste angreb kom der hul på "bylden", idet Nicolai Pedersen scorede til 2-1. Efter 10 min. var stillingen 4 - 4.
 
De to hold fulgtes pænt, denne gang med Nordsjælland Håndbold i førertrøjen, og efter 20 min. førte NH 10-7, hvorefter den norske landsholdsmålmand Ole Erevik blev erstattet af Frank Mikkelsen i GOG målet. GOG kom på 10 - 10 inden 1. halvleg sluttede 11 - 11.
 
I 2. Halvleg fulgtes de to hold pænt og ved stillingen 15-14 kom Jacob Skaksen ind og klarede et straffekast.
Holdene fulgtes til 19 - 19 inden man fik en rodet afslutning med en del brændte chancer og fejlafleveringer, og ikke mindst en NH scoringspause på hele 12 min. Under dette bragte GOG sig for første gang i kampen foran med 4 - nemlig 23-19.
 
Herefter satsede NH voldsomt for at få det ene point med hjem - men slutresultatet blev 24-21 til værterne.
 
NH kunne med lidt held godt have fået uafgjort - holdet kæmpede alt hvad de kunne, men kombinationen med marginalerne, en svær kulisse og flere fejl, gjorde at det ikke blev til point denne lørdag. Imidlertid var der meget godt at tage med - frem gennem turneringen. Vi glæder os til at følge vores "drenge".
 
Fakta:
Målscore: Nicolai Pedersen 5, Johan Meklenborg og Dan Beck-Hansen hver 4, Lasse Uth og Akutaaneg Kreutzmann hver 3, Nichlas Poulsen 2.
 
Udvisninger: 2x5 min.
 
Den 23. September 2017
Kirsten Hebo
Den 21. september 2017
Nordsjælland Håndbold drager lørdag til GOG.
Endnu et af Ligaens bedste hold venter.  
Efter nederlaget i lørdags mod BSV er der ingen tvivl om, at spillerne fra Nordsjælland Håndbold vil gøre alt for at revanchere sig, når de på lørdag møder GOG på deres hjemmebane. GOG må betragtes som et af de hold - som pønser på en top 4 placering, men i deres sidste kamp mod Ribe –Esbjerg løb de ind i et nederlag på 10 mål, så GOG vil ganske givet gøre alt for at viske dette nederlag væk - ikke mindst på egen bane. GOG har et fantastisk hjemmepublikum - ført an af alle deres unge fra idrætshøjskolen i Oure, så der er ingen tvivl om, at spillerne fra Nordsjælland Håndbold får nok at se til.

GOGs store nederlag til Ribe-Esbjerg var overraskende, men via deres hjemmeside kan det ses, at de ikke havde alle spillere til rådighed, håbet for Nordsjælland kunne jo være, at det samme er tilfældet på lørdag.
Nordsjælland Håndbold har alle mand klar og har trænet koncentreret hele ugen, så når de løber på banen på lørdag skulle der gerne være ”ild” i øjne, ben og arme, så vi kan drage hjem fra Gudme med et godt resultat.

Til kampen imod GOG er der 5 partnere der har sponseret bustur til Fyn. Der skal lyde tak till Frederiksborg Centret, SST Partner, Danske Bank, Døssing & Partner og Kjeldsen’s. De sidste par pladser sælges fredag formiddag - skriv blot på info mailen. Busturen betyder, at der igen bliver et ”grønt” islæt på lægterne i form af holdets fans, hvilket er en kæmpe opbakning til spillere.

Til slut skal der lyde et pøj pøj og vis nu de fynboer, at vi også kan i Nordsjælland.
Referat af kampen vil blive lagt på hjemmesiden.
 
Kirsten Hebo
Billede
Den 17. september 2017
Nordsjælland Håndbold tabte til et stjernespækket mandskab fra BSV.
Dagens kamp i Helsingør mod BSV blev en for stor mundfuld for Nordsjælland Håndbold, som tabte 24 – 36.
Der var lagt op til fest, idet Helsingør Hallen fejrede 50 års jubilæum, som blev fejret inden kampstart, men desværre blev det ikke den håndboldfest som Nordsjælland Håndbold havde drømt om.

NH bragte sig foran 1 – 0 efter knapt 1½ minut og igen 2 – 1. Holdet fulgte godt med i det første kvarter – hvor stillingen var 4 – 6 efter et en del brændte chancer, BSV’s målmand Søren Rasmussen reddede gang på gang, og de mange redninger betød at BSV hurtigt kom i angreb igen.

BSV bragte sig efter 20 minutters spil foran med hele 6 mål og halvlegsresultatet blev 8 - 16. I løbet af halvlegen klarede Mike Jensen 2 straffe, men ellers var det lidt småt med regninger. Det skal dog siges, at BSV’s spillere var disciplineret i deres afslutninger, idet de så at sige kun skød på mål, når de var spillet fri, og så er det svært at være målmand. BSV øgede føringen og efter 10 minutter havde de bragt sig foran med 10 mål – 14 – 24. Ved stillingen 13 – 21 blev Jakob Skaksen sat på mål.
Nordsjælland Håndbold formåede ikke at indhente denne føring, og slutresultatet blev 24 – 36.
Nordsjælland Håndbolds kampjubilar Oliver Roepstorff – 75 kampe – tryllede det sidste 10 min, hvor han scorede ikke mindre end 5 mål.
Kampens spiller var Dan Beck Hansen.
Spillerne kæmpede, men desværre var det ikke nok – men kom igen i næste kamp. Her er det GOG der venter Nordsjælland Håndbold, og det er igen et af de hold som forventer at være med i top 4 ligesom BSV satser på.
Til denne svære udekamp er der bus – se nærmere herom på Nordsjælland Håndbolds hjemmeside i løbet af ugen. Kampen spilles om en uge.

Fakta:
Mål: Johan Meklenborg 6, heraf 3 på straffe, Oliver Roepstorff 6, Nicolai Pedersen 3, Dan Beck-Hansen og Jesper Dahl hver 2, Carl-Emil Haunstrup, Lasse Uth, Andreas Nielsen, Aku Kreutzmann og Christian Køhler hver 1.
Udvisninger: 4 til begge hold.
Tilskuere: 950
Kampens spiller var Dan Beck Hansen.

Billede
Den 15. september 2017
BSV kommer til Helsingør

Man vælger selv hvordan man anskuer tilværelsen. Er glasset halv fuldt eller halv tomt. Mod Ålborg leverede spillerne en heroisk fighter indsats mod et super motiveret mesterhold på udebane, der kunne stille med en meget bred og fysisk stærk trup. Vi kæmper os gang på gang tilbage i kampen og har 23-23, 10 min før tid, hvor et knaldhårdt skud på sammenføjningen fra vores side koster et mål i tomt bur. Herfra drejer kampen og Ålborg vinder fortjent. Vi har problemer med deres fysisk stærke forsvar, og går derefter over til at spille 7 mod 6. På de første 12 angreb i overtal laver vi 10 mål, det er ganske enkelt en imponerende effektivitet. Sidst i kampen koster vores satsning nogle mål på den tomme kasse. Og så er vi tilbage ved glasset.

Den gode start mod Århus, hvor alt gik op i en højere enhed, har givet selvtillid til holdet og en tro på vi kan være med. Samtidig er det også vigtigt vi holder begge ben på jorden, og stadig har en vis portion realisme i forhold til vores modstandere i ligaen.
Kampen mod BSV bliver en fed udfordring mod en stjerneparade af meriterede spillere. Jeg kunne snildt bruge to sider på at beskrive deres styrker, fortælle om ikonet Nøddesbo, legenden Knudsen eller tidligere NH spiller Markussen, måske Ligaens bedste skytte. Men jeg vil hellere bruge fokus på os selv.

Det er naivt at tro at BSV tager let på opgaven, de fik advarslen mod Tønder i deres pokal nederlag.
Og smide alt presset over i BSV lejren med en masse snak om kæmpe favoritter, budget og pokaler er for oplagt.
Hallen i Helsinge var langtfra fyldt mod Århus, men dem der var, skabte en euforisk stemning, der løftede spillerne gennem kampen.
Vi kan kun håbe Hallen i Helsingør bliver elektrisk, hver en tilskuer har aktie i den succes der skal til for en vellykket præstation. Vi i trænerteamet har hele tiden haft troen på vores unge hold, men vi har brug for hjælp til at udføre vores plan. Så kom og blæs holdet frem til dans, og få som sidegevinst en fest med en masse profiler, der normalt kun opleves i fjernsynet.
God kamp.
Billede
Den 9. september 2017
Beskedent nederlag til de danske mestre.
NH kæmpede til det sidste og havde uafgjort 10 min. før tid.
NH var fredag draget til Ålborg for at møde de danske mestre, og det var  spændende at se hvordan Nordsjælland Håndbold ville klare sig på udebane - efter superkampen i lørdags mod Århus.
Kampen startede med meget få mål, og efter 10 min var stillingen 1 – 3 til Nordsjælland Håndbold. Resten af halvlegen fulgtes de to hold ad og holdene kunne gå til pause med en stilling på 12 – 11 til Ålborg. Første halvleg havde budt på en del udvisninger til Nordsjælland Håndbold.
I 2. halvleg skiftede de to hold til at lave mål, og Nordsjælland Håndbold fulgte med til stillingen 23 – 23 med ti minutter igen, og godt hjulpet af et effektiv 7 mod 6 angreb. Ålborg valgte at tage en timeout, og det medførte at de hurtigt kom foran med tre mål. I samme periode blev Nordsjælland Håndbold igen ramt af flere udvisninger. Dette Ålborg forspring kunne Nordsjælland Håndbold desværre ikke indhente - uanset hvor meget der blev kæmpet. Slutresultatet blev 33 – 29.
Stor ros til spillerne for en gedigen holdindsats. Alle kæmpede alt hvad de kunne - uanset de mange udvisninger som holdet blev ramt af – hele 9 stk. mod Ålborgs 5, og så er det svært at vinde over de danske mestre i deres egen hule. Antallet af udvisninger var i overkanten og svarer slet ikke til kampens hårdhed.
Vort nyoprykkede unge hold kunne igen være deres indsats bekendt, og vi glæder os allerede til næste kamp som er hjemmekampen mos BSV i Helsingør. Kampen spilles den 16. september kl. 16.00 i Helsingør Hallen. Mere herom i løbet af den kommende uge.
Målscorere: Nicolai Pedersen 6, Dan Beck Hansen og Johan Meklenborg hver 5, Lasse Uth, Aku Kreutzmann og Jesper Dahl hver 4, Knud Ronau Larsen 1.
Udvisninger: 9 til NH og 5 til Ålborg
Billede
Den 6. september 2017
Fredag drager Nordsjælland på langtur til Ålborg
Kamp nr. 2 i 888ligaen er mod de danske mestre fra Ålborg.
Armene er nu kommet ned - hos både spillere og ledere - efter den forrygende debut Nordsjælland Håndbold fik i deres første kamp i 888ligaen i lørdags. Det var en fantastisk kamp af vore oprykkere, og spændende bliver det at følge dem fremover. Denne uges træning er blevet brugt til at justere og fastholde de kompetencer som blev vist i den første kamp. Dog med det i mente, at det nu er Ålborg Håndbold som der skal spilles mod, og dermed en anden taktik og også spillestil.
Der er ingen tvivl om, at spillere og ledere inden kampen vil studere de seneste kampe som Ålborg Håndbold har spillet, således at de er godt forberedt på hvilke udfordringer de vil blive mødt med.
Ålborg Håndbold tabte deres første kamp til Bjerringbro-Silkeborg – 36-28, så der er ingen tvivl om, at de på hjemmebane vil gøre alt for at revancherer sig. Nordsjælland Håndbold vil formentlig blive mødt af en flok sultne spillere, og her skal vi blot være parat lige fra første til sidste fløjt, og tro på vi kan matche holdet uanset, hvad eksperterne har sagt om Nordsjælland Håndbold.
Nordsjælland Håndbold stiller op med samme hold som vandt deres første kamp – spændende bliver det at se, om Knud Ronau får debut.
Kampen spilles fredag den 8. september 2017 kl. 19.30  i Gigantium Ålborg.
 
Billede
Den 3. september 2017
Flot comeback til 888ligaen af NH.
Storsejr over Århus Håndbold.

Endelig kom dagen hvor Nordsjælland Håndbold igen skulle spille ligabold. Alle – spillere, trænere, ledere og øvrige omkring holdet har de sidste par måneder set frem til denne dag – ja nogen har vel set frem til det siden den suveræne oprykning fra 1. division var en realitet.

Kampen var ikke et minut gammel før Århus fik tilkendt straffe, som der blev scoret på. NH fik hurtigt udlignet, og de to hold fulgtes ad langt ind i første halvleg, hvor det i starten var Århus Håndbold der førte, men efter 20 min. var det NH der var i front, og det blev holdet ved med resten af kampen. NH øgede støt og roligt føringen, således at de kunne gå til halvleg med en føring på 17 – 12.  Det var en gedigen holdindsats, og ikke mindst en storspillende Mike Jensen i målet. Han fik ved flere lejligheder vist sit store potentiale.

Blandt tilskuerne i Helsinge Hallen var det næsten ikke til at tro, at deres NH-spillere kunne gå til halvleg med så stort et forspring, og man var da en smule nervøs for hvad Århus Håndbold og deres garvede træner Erik Veje - kunne finde på som modtræk. Det havde man ikke nøde at være nervøs for - som 2. halvleg skred frem, idet NH øgede forspringet – det tætteste Århus kom var ved stillingen 18 – 14. NH blev ved med at øge deres føring. NH’s træner Ian Marko Fog valgte med den forholdsvis store føring, at spare et par at de mest garvede spillere, således at de kunne være klar igen til slutfasen og sikke en slutfase - flere gange var NH foran med 8 mål. Slutresultat blev 32 – 25 og de første 2 point på kontoen.

Nordsjælland Håndbold spillede noget at det bedste vi har set, og det var ikke til at se, at det var en flok ny- oprykkede spillere. De gik alle til opgaven med en vilje og gejst der udtrykte - vi vil det her - og publikum støttede op fra første fløjt.
Alle spillere gjorde en flot indsats, men én skal dog fremhæves, og det er Mike Jensen, vores tilbagevendte målmand. Han stod en mega flot kamp og blev fortjent kampens spiller. Som nævnt stod hele truppen bag det flotte resultat, dog kunne man godt gøre en bemærkning omkring samspillet mellem Aku Kreutzmann og Dan Beck Hansen. Aku stod for nogle meget flotte indspil, som Dan kunne score på.
Stor ros til hele holdet for en flot –flot åbningskamp i 888-ligaen, spændende bliver det at følge holdet i ligaen.

Til kampen var mødt ca. 600 tilskuere som støttede holdet fra start til slut, og med glæde kunne hylde spillerne efter kampen.

Fakta:
Målscore: Johan Meklenborg 8, heraf 3 på straffe, Nicolai Pedersen og Dan Beck Hansen hver 6, Lasse Uth, Aku Kreutzmann og Nichlas Poulsen hver 3, Mike Jensen, Carl-Emil Haunstrup og Jesper Dahl hver 1 mål.
Udvisninger: 4 til NH og 2 til Århus.
Næste kamp er udekamp mod Ålborg på fredag den 8. september 2017.
 
Kirsten Hebo
Billede
Den 31. august 2017
Premiere mod Århus Håndbold.
Der er efterhånden gået en del tid, siden vi kunne juble over den sikre oprykning. Spillerne har arbejdet hårdt, vores mål har været ambitiøst. Vi vil løfte os på alle parametre, for at være bedst mulig klar til næste udfordring. Træningskampene er overstået med svingende kvalitet, vi har været i begge ender af skalaen. Til spillernes forsvar skal noteres, vi i trænerteamet har prøvet rigtig mange ting af.
Det er fortid, vi har draget nogle vigtige erfaringer og nu glæder vi os bare vanvittigt meget til at komme i gang med de kampe, der rigtig tæller.

Første modstander i Ligaen bliver Århus. Et stærkt hold som ser sig selv i slutspillet, og som sikkert er opsat på at revanchere sidste sæson. De startede i overbevisende stil med at indtage Skansen i Sønderborg. Pokalkampen mod Sønderjyske blev vundet knusende sikkert med 26-20, efter total dominans i 2. halvleg.

De er rigtig godt besat over hele buen, med ekstraordinære gode skytter i Torben Petersen og Henneberg. I målet lavede Fredsgaard mirakler mod Sønderjyderne, og på stregen har de legendariske Gunnarsson, min tidligere holdkammerat i Gummersbach, som stadig er skarp, og bestemt ikke har tabt sin målnæse.

Det bliver en stor udfordring, som vi ser frem til. Det er en kliche, vi skal ramme på mange parametre for at tage point. Så lad os nu for fanden få en fest. Vi har brug for jer! alle der bare har den mindste interesse i Nordsjælland, hilser vi velkommen.
​
Vi har fortjent kæmpet os tilbage, og nu er vi kommet for at blive.
God kamp.
 
Ian Marko Fog
Billede
Den 28. august 2017
Træningskamp mod Lugi
NH’s spillede i går søndag den sidste testkamp inden ligasæsonen starter på lørdag. Holdet mødte det svenske hold Lugi – som er et top fire i den svenske liga.

Første halvleg fulgte de to hold ad med skiftende føringer indtil det 25. minut, hvor NH blev ramt af en to minutters udvisning, hvilket medførte at Lugi kunne gå til pause med en 3 måls føring, 12–15.

NH var ikke i stand til at indhente dette forspring, det nærmeste de nåede var 15–16 efter 5 min. Resten af kampen øgede Lugi støt og roligt, og det sidste kvarter scorede NH kun 4 mål. Det var især indspillet til stregen der mislykkedes, hvilket Ian Marko Fog forgæves forsøgte at fortælle spillerne i en timeout med et kvarter igen (der blev talt med meget store bogstaver). Lige lidt hjalp det, idet spillerne blev ved med at spille høje bolde ind til stregen, hvilket de store svenske spillere ikke havde problemer med at fange. Dernæst havde NH’s spillere også svært ved at score det sidste kvarter, hvilket betød at kampen endte med et nederlag på 8 mål – slutresultatet blev 25 – 33.

Man plejer jo at sige, at en dårlig generalprøve er i lig med en god premiere. Lad os håbe, at det er tilfældet når NH tager hul på ligasæsonen mod Århus Håndbold (sluttede sidste sæson udenfor top 8). Spændende bliver det at følge NH’s hold, og vi håber at rigtig mange vil komme og støtte holdet ligesom i sidste sæson. 

Første hjemmekamp i 888-ligaen spilles lørdag den 2. september 2017 kl. 16.00 i Helsinge Hallerne.
Mød op i hallen, og giv den fuld gas til støtte for vore unge drenge.
 
Fakta:
Topscore blev Dan Beck Hansen med 6 mål, Johan Meklenborg 5 (2 var på straffe), Nicolai Pedersen 3, Lasse Uth, Jesper Dahl, Akutaaneq Kreutzmann og Oliver Roepstorff hver 2 og Carl-Emil Haunstrup, Andreas Nielsen og Christian Køhler med hver 1 mål.
 
Den 28. august 2017 – Kirsten Hebo. 
Den 21. august 2017
Træningslejr i Hvide Sande.
Vi havde en rigtig god træningslejr i brødrene Dahls herlige hjemby Hvide Sande. Socialt blev truppen rystet sammen, lækker fisk, køjesenge og en strid vestenvind blev blandet med hård træning, og de to sidste kampe i KFUM cup.
Jeg ser en ambitiøs enhed både på og udenfor banen, en trup som er ærgerrig og vil udvikle sig for en hver pris.
Træningskampene skulle bruges på at se forskellige konstellationer, spille nye folk ind og først og fremmest finde timing spillerne imellem. Der bliver spillet mindre på resultatet, selvom vi som udgangspunkt altid går efter at vinde.
 
Vi fik en masse svar i kampene. En flot 1. halvleg mod Skanderborg, som vi klart dominerer de første 25 min og en fantastisk afslutning mod et virkeligt stærkt hold fra Skive, tager vi med på positivsiden.
 
Sidstnævnte kamp vinder vi 15 min med 11-3, da vi går fra bagud 22-28 til en sejr på 33-31, hvilket var godt for moralen.
Vores nye spiller Aku Kreutzmann havde kun deltaget i en træning inden kampene mod Lemvig og Skive, og fra en lidt nervøs start i 1. halvleg mod Lemvig, trådte han for alvor i karakter, og viste at han kan blive et kæmpe aktiv for holdet.
 
2. halvleg mod Skanderborg, og det lidt smertefulde nederlag på 28-25 mod et stærkt spillende Lemvig hold gjorde derimod ondt. Hvor det mod Skanderborg var deres målmand Christoffer Lauersen, der bankede en væg op vi ikke kunne passere, var det kontramaskinen i Lemvig der kørte med ekspresfart. 12 tvivlsomme aktioner fra vores side, blev straffet med 10 førstebølge kontramål, og så vinder man ikke håndboldkampe.
 
Spillerne har arbejdet hårdt, men vi er ikke nået helt så langt endnu, som jeg havde forventet. Nu er jeg måske heller ikke den med mindste ambitioner. Kampene bekymrer mig ikke, der var mange gode positive ting at tage med, og det er få ting vi skal rette til, for vi samlet kan få et meget bedre resultat. Samtidig er der ingen tvivl om, vi kommer til at arbejde stenhårdt for at være helt klar til sæsonstart.
Vi i træner teamet har stor tiltro til vores hold, og vi glæder os alle til for alvor at blive målt med de bedste når Ligaen starter.
 
Ian Marko Fog
Billede
Den 18. august 2017
God 1. halvleg var ikke nok for Nordsjælland Håndbold.
Efter tilbage venden til 888ligaen er Nordsjælland Håndbold i fuld gang med forberedelserne til den ny sæson. I denne weekend deltager holdet i Spar Nord bank Cup i det vestjyske.
 
Første kamp foregik dog på Sjælland torsdag aften i Dianalund, hvor modstanderen var ligakonkurrenterne fra Skanderborg Håndbold.
Nordsjælland lagde flot fra start og spillede en rigtig god 1. halvleg, hvor holdet førte med 2-3 mål hele halvlegen. Desværre kostede 2 tekniske fejl i halvlegens sidste 2 minutter føringen, som ved pausen kun var på 15-14.
Nicolai Pedersen øgede dog føringen allerede efter 30. sek. i 2. halvleg, men derefter gik NH i stå og scorede ikke de næste 8-9 minutter. Det benyttede bl.a. den tidligere landsholdsspiller Kasper Irming, som spillede en god kamp for Skanderborg - til at slå til og vise sine kvaliteter. Skanderborg førte efter 9 min. med 16-20, og nærmere kom NH ikke. Slutresultatet blev en sikker sejr til jyderne på 24-31. Sidste NH målscore var iøvrigt unge Knud Ronau Larsen, der fik sine første minutter på banen i NH-trøjen.
 
Medvirkende til Skanderborgs gode 2. halvleg var bl.a. en stærk 4-blok i midterforsvaret, og en meget velspillende Christoffer Lauersen i målet, der havde mange store redninger.
 
Cheftræner I an Marko Fog udtrykte efter kampen - at han trods nederlaget - var meget tilfreds med kampens første 25 min. 2. halvleg var ikke tilfredsstillende, men alligevel fik Fog set flere ting, som kan bruges fremad rettet. Cheftræneren pegede på en del tekniske fejl, for mange brændte chancer og så faldt forsvaret en del i forhold til 1. halvleg. Fog fik også afprøvet det vigtige 7-6 spil, og det kom til at koste nogle scoringer i tomt mål.
"Men alt ialt var det en god træningskamp, som vi kan bruge fremadrettet" sluttede Ian Marko Fog.
 
NHs målscorere blev: Nicolai Pedersen med 6, Lasse Uth og Dan Bech-Hansen med hver 4, Johan Meklenborg og Oliver Reopstroff med hver 3, mens Nichlas Poulsen, Carl-Emil Haunstrup, Christian Køhler og Knud Ronau med hver 1 mål.
Billede
Den 12. august 2017
Nordsjælland til Grill

Traditionen tro samledes Nordsjælland Håndbold inden sæson starten hos bestyrelsesformand Jørgen Simonsen, Nordtag A/S i Græsted.
Hele truppen med spillere, trænere, holdeledere og fysser m.fl. mødtes fredag sammen med NHs bestyrelse til en hyggelig samling med lækker grill mad fra Eurokitch i Hillerød.
 
Holdet tager torsdag til søndag til Skjern Håndbolds KFUM turnering, der indledes torsdag med kamp mod ligaholdet fra Skanderborg Håndbold. Denne kamp spilles torsdag, d. 17. august kl. 20.00 i Holberg Hallen i Dianalund ved Sorø. Efter kampen tager holdet videre til Vestjylland, hvor der spilles kampe lørdag og søndag.
Billede
Den 10. august 2017
Kamp mod Helsingborg 29-32 efter 12-16 ved halvleg.
I forhold til første sikre sejr mod Ringsted, var det et skridt tilbage for os. Det blev en rodet kamp, med mange udvisninger og et hav af tekniske fejl. Vi manglede generelt 10 % i alt hvad vi laver. Spillerne var tydeligt trætte, hvilket er normalt på dette tidspunkt af forberedelsen. Nicolai Pedersen var ude af kampen, grundet han havde skåret sig i fingeren. Det gjorde vi havde svært ved at åbne Helsingborgs kompakte forsvar op fra distancen.
Der var dog også lyspunkter, vi henter hurtigt de 4 mål vi er bagud med ved pausen, da vi spiller 7-6. Vi går fra bagud 16-12 til 19-19. 7 mod 6 spillet virker godt, vi laver 17 mål i 2. halvleg, på trods af vi også brænder mange direktører. Mecklenborg var skarp fra distancen og scorer mange mål, Dan Bech var igen sikker fra Stregen, og Målmand Skaksen har mange frie redninger. Samlet set var det dog en ikke godkendt indsats, men jeg er fortrøstningsfuld på det videre forløb.
 
 
Ian Marko Fog
Billede
Billede
Den 7. august 2017
Første træningskamp gav sejr over TMS Ringsted (28-22)
Håndboldsæsonen 2017 – 18 blev lørdag indledt i FrederiksborgCentret, hvor vort ny oprykkede ligahold spillede træningskamp mod TMS Ringsted.

Til kampen var mødt et pænt antal tilskuere op, og de blev vidne til en sejr til hjemmeholdet på 28 – 22.
Hele kampen igennem var det NH, der var i førertrøjen og efter blot 10 min i første halvleg stod det 7 -1. Én af årsagerne var at vores ”hjemvendte” målmand Mike Jensen tog godt fra i målet, og det var kendetegnet i resten af halvlegen, som endte 14 – 8.

I 2. halvleg fik vi en skidt start - både i forsvar og angreb, hvor vore skytter ikke rigtig ramte målet. Det gav til resultat at stillingen efter blot 3½ minut var 17 - 13, hvilket medførte at Ian Marko Fog valgte at tage time out for at få rusket op i spillerne.

Denne time out var god for NH, - alle kom op i et højere gear, men stadig blev der scoret mange mål i begge ender og efter et kvarter var stillingen 22 – 18. Det sidste kvarter af kampen blev der kun scoret 4 mål på Jakob Skaksen, der stod hele 2 halvleg for NH, og i takt med at Jakob kom godt i gang med redningerne - fik han også scoret to mål, idet Ringsted i denne periode valgte at tage deres målmand ud og spille 7 mod 6.

NH var uden den nyindkøbte Knud Ronau Larsen samt Nichlas Poulsen, der begge trækkes med skader, men begge forventes at blive helt klar til den første ligakamp den 2. sep.

Dagens kamp set med NH briller blev en god start på den nye sæson, og når man ser på målscorerne, så kom alle mand, der var på banen med på måltavlen pånær Mike Jensen og Anders Mose.
Næste træningskamp spilles på onsdag mod Helsingborg i Helsingborg.
​
FAKTA:
Målscore: Johan Meklenborg 6, heraf 3 på straffe, Nicolai Pedersen 4, heraf 1 på straffe, Dan Beck Hansen 4, Carl Emil Haunstrup 3, Lasse Uth, Andreas Nielsen, Jesper Dahl og Jakob Skaksen hver to, Alexander Ege, Oliver Roepstorff og Christian Køhler hver 1.
Den 1. august 2017
NH starter 888ligaen hjemme d. 2. september
Kalenderen er opdateret, og kampprogrammet er ved at være fastlagt. NH starter 888ligaen med at møde Århus hjemme i Helsinge, lørdag d. 2 september kl 16:00. Der er dog stadig knas med to af kampene, det gælder Tønder ude i weekenden 14-15. oktober, og Skjern ude i weekenden 4-5. november. Disse kampe vil indgå i kalenderen så snart de er på plads. Der skal selvfølgelig også tages forbehold for ændringer, da dette jo kan ske.

Derudover er der også fastlagt træningskampe, hvor TMS Ringsted gæster Hillerød allerede nu på lørdag d. 5 august kl: 14:00. Der er gratis entré. Du kan se hele kalenderen HER:
Billede
Nordsjælland Håndbold A/S - CVR nr. 27645410 - Milnersvej 39 3400 Hillerød - 48 20 91 82 - info@nsj-h.dk
  • Hjem
  • Nyheder
    • Seneste nyt
    • Nyhedsbreve/kampaviser
  • Truppen
  • Billetter
  • NH-Talent
  • FANS
    • Fanzonen
    • WebShop
  • erhvervsnetværk
    • Om Erhvervsnetværk
    • Partnere
    • Tipsdysten
    • Kilometerjagten 2020
    • Styrk NH
    • Støt NH venner
  • Coronahensyn
  • Om NH
    • Kontakt >
      • Skriv til os
      • Presserum
      • Bestyrelsen
      • Administration
    • Kalender
    • Hjemmebaner
    • NH TV
    • Nordsjælland Håndbold Udvalg
    • Persondatapolitik
    • Historien om NH