Nordsjælland Håndbold var på en af de lange ture til aftenkampen mod Lemvig-Thyborøn.
NH kom godt fra start, idet de efter små 10 minutter havde bragt sig foran med 4-1. I målet havde Frederik Andersson taget fra og Kasper Kisum viste i de første 10 minutter sin skarphed med at finde målmaskerne. NH havde momentum og efter et kvarter var stillingen 6-3 til NH. NH holdt dette forspring og kunne gå til pausen med en føring på 13-10. I første halvleg var det især flot målmandsspil af Frederik Andersson. Af markspillerne var det særlig Kasper Kisum og Jesper Dahl – sidstnævnte men mange assists – der gjorde det surt for Thyborøn-Lemvig. Kunne ikke holde forspringet NH fastholdt sin førerposition i 2. halvleg og i løbet af de første 10 minutter havde NH øget forspringet til 19-13. Desværre kunne NH ikke holde fast: der er lidt brændte chancer og Thyborøn-Lemvigs målmand Ronnie Nicolaisen – som i øvrigt var eneste målmand som Lemvig –Thyborøn havde til rådighed i dagens kamp – havde en stribe gode redninger. Lemvig-Thyborøn bragte sig op på 15-19 inden NH i det 20. minut bragte sig foran 15-20. NH- spillerne begyndte desværre at brænde oplagte chancer og så fik målmanden også bedre fat i NH- spillernes skud. Lige lovlig spændende afslutning Hjemmeholdet kom på 21-22 med små 10 minutter igen. NH kæmpede med alt hvad de har lært. Med 7 minutter igen udlignede Lemvig-Thyborøn til stillingen 23-23. Kasper Kisum tog action og scorede 2 mål til stillingen 24-26. Lemvig-Thyborøn har dog ikke givet op og reducerer til stillingen 25-26. NH fik mulighed for at score igen, hvilket også skete idet Frederik Iversen øgede til slutresultatet 27-25. Jublen blandt spillere og trænere/ledere brød ud og forløsningen over at have spillet sig til 2 point stod tydeligt at læse i spillernes ansigter. Der er ingen tvivl om, at denne sejr betyder mere end blot 2 point og væk fra sidstepladsen: lettelsen var tydeligt at se hos spillere og lederteamet. Hvis man skal pege på kampens spiller må det være Jesper Dahl, han scorede 4 mål og ikke mindst lige så mange assists. Match fakta: Lemvig-Thyborøn Håndbold-NH: 25-27 – halvlegsresultat 10-13. Målscorere: Kasper Kisum 8, Jesper Dahl 4, Matias Campbell, Andreas Nielsen og Fredrik Iversen hver 3, Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup og Anders Agger hver 2. Lemvig Thyborøn topscorer blev Jonas Langerhuus med 11 mål. Udvisning 1 til NH Tilskuere 1.021 til TV-kampen i Arena Vestjylland 25. september 2019.. Kirsten Hebo, 25. september 2019
0 Kommentarer
Efter en resultatmæssig ærgerlig start for vores unge hold er vi naturligvis meget opsatte på snart at komme på tavlen, og selvom vi ikke var tilfredse med vores spil som helhed i seneste hjemmekamp mod Sønderjyske, så har der i begyndelsen af sæsonen været, og var også mod Sønderjyske, elementer i spillet som giver os tro på, at vi kan tage til Lemvig og hente sæsonens første point, men vi skal have de gode elementer "sat sammen" til ikke kun at være i dele af kampene, men til at fungere alle 60 minutter.
Skal vi have point i Lemvig, så skal vi udvise kynisme i alle spillets faser, hvor vi skal udnytte de muligheder som helt sikkert vil opstå i kampen, og vi ved at vi kommer under tryk både fra Lemvig, men også fra en formentlig tæt pakket hal, hvor Lemvig har vist rigtig gode takter i de første hjemmekampe med en tæt kamp mod Ribe og en flot sejr over BSH. Vi skal naturligvis også være klar til at give alt i alle dueller i kampen, da vi ikke har en forventning om en voldsomt velspillet kamp, men nærmere en kamp præget af stor nerve og fight, hvor de små marginaler kan blive afgørende. Vi glæder os - og vil gøre alt for at hive de 2 point med hjem til Nordsjælland. Trænerteamet. Point er det ikke blevet til i de første 3 kampe, men optimismen er stadig stor i Nordsjælland Håndbold, som onsdag 25. september skal møde Lemvig-Thyborøn Håndbold på udebane i en TV-kamp i Primo Tours Ligaen: - Det har været 3 gode kampe med mange momenter, lyder det fra Kasper Kisum.
De 2 målmænd Marcus Holmén og Frederik Andersson får denne bedømmelse fra cheftræner Simon Dahl: - Vi har 2 dygtige målmænd. De både supplerer hinanden fint og arbejder godt sammen. Målmændene har gjort det rigtig godt, forsvaret har også fungeret godt, men det har knebet med scoringerne - ligesom modstanderne har fået for mange kontraangreb. Men i betragtning af, at 9 ud af 15 spillere er nye og derfor først skal spilles sammen, har NH vist mange gode detaljer, og cheftræner Simon Dahls plan følges stadig: - Jeg har en kæmpe tiltro til de her knægte og det er kun et spørgsmål om tid, før vi kommer på tavlen, siger cheftræneren. Du kan følge onsdagens kamp på TV 2 Sport med optakt klokken 18. Erling Madsen, september 2019 NH – SønderjyskE 23–29 – halvlegsresultat: 11–14.
Målscore: Kasper Kisum 5, Matias Campbell og Frederik Iversen hver 4, Carl-Emil Haunstrup 3, Tobias Jørgensen 2, Benjamin Jørgensen, Daniel Pedersen, Mathias Møller, Andreas Nielsen og Jesper Dahl hver 1. Topscore for Sønderjyske blev Christian Jensen og Mikkel Møller med hver 7 mål Udvisninger: NH 4, heraf 2 på grund af forkert udskiftning. SønderjyskE 3. Tilskuere: 818 20. september i Helsinge Hallerne. Alle mand var klar – på nær den langtidsskade Nicolas Lundbye – til dagens kamp. NH havde fået lappet Anders Agger klar til dagens kamp, idet han havde været så uheldig at brække næsen i Skanderborg-kampen ugen forinden. Aftenens kamp mod SønderjyskE blev lige så svær, som træner Simon Dahl havde forudsat inden kampen. De to hold fulgtes ad det meste af 1. halvleg, dog primært med Sønderjyske i front. NH var foran et par gange i starten af halvlegen, sidste gang var ved stillingen 5-4. NH’s spil var præget af tabte bolde og brændte chancer i en stor del af 1. halvleg. NH prøvede i slutningen af halvlegen at spille 7 mod 6, hvilket ikke gav den effekt som trænerduoen havde tænkt. Desværre var det mange personlige fejl der gjorde, at SønderjyskE efter 25 min. førte 9 – 14. NH fik dog reduceret til 11-14 inden holdene kunne gå til pause. Første halvlegs bedste spiller var Frederik Anderson i målet, som stod en fremragende kamp. Svært at hente forspringet ind SønderjyskE fortsatte deres fremmarch i 2. halvleg og efter et kvarter havde de øget føringen til 17-24. NH havde mere end svært ved at få bolden i mål. Ved stillingen 18-25 blev NH ramt af den anden udvisning for forkert udskiftning og denne gang var det Frederik Andersson det gik ud over. Med det store forspring som SønderjyskE havde fået, var det mere end svært for NH at nå op. Trænerduoen valgte at lade de spillere som endnu ikke har fået meget spilletid - Benjamin Østergaard Jørgensen og debutanten Tobias Rasmussen - komme på banen og de gjorde hvad de kunne får at minimere nederlaget. NH fik reduceret til slutresultatet 23-29. NH-spillerne lavede al for mange personlige fejl og det var trænerduoen også helt klar på efter kampen og der er kun et at gøre: op på hesten igen, for spillerne har vist at de godt kan, og der er ingen tvivl om, at en sejr til det unge mandskab vil betyde utrolig meget for selvtilliden. Hvis man skal fremhæve en spiller i dagens kamp, så må det være Frederik Andersson i målet: han havde mange flotte redninger, men desværre ikke nok til at vinde kampen for det var i angrebet at det kneb. Frederis Andersson blev velfortjent kåret som kampens bedste spiller. NH har fortsat en sejr til gode og allerede onsdag skal de igen i kamp. Her er det Lemvig-Thyborøn Håndbold der venter på udebane. Det bliver endnu en vanskelig kamp, for det er ikke det letteste sted at spille. En kamp, som TV 2 Sport sender med optakt klokken 18. Kirsten Hebo 20. september 2019 Vi var nok engang ikke langt fra point i søndags i Skanderborg, men måtte tage den tunge tur østover Storebælt tomhændet efter en, på mange måder, fin præstation. En halvsløj indledning på 2. halvleg blev rigtig dyr for os – og trods ihærdig fight fra såvel spillere som de fantastiske medrejsende fans, rakte det desværre ikke, mod et mere kyniske spillende Skanderborg-hold, der udnyttede deres momentum bedre end os og kunne sætte de to point på kontoen.
I dag venter SønderjyskE, som har fået samlet et yderst spændende hold. En god blanding af ungdom og rutine – og ikke mindst en kolossal bredde. Jeg glæder mig personligt meget til at følge SønderjyskE i løbet af sæsonen, for jeg har ret store forventninger til dem. De har svinget en anelse i deres præstationer indledningsvist, hvilket ikke er så mærkeligt med den relative store udskiftning hen over sommeren, men når man slår Skjern og knuser Kolding på hjemmebane, så er der afgjort et hold, der fortjener stor respekt. Ikke desto mindre synes vi, vi har fundet nogle ting, som vi gerne vil udfordrer dem på – og kan de ting flaske sig for os, krydret med stor opbakning fra vores fremragende hjemmebanepublikum, så tror jeg absolut på at vi kommer på tavlen. Der plejer at være masser af intensitet og fysik i disse kampe og det bliver sjældent afgjort før til allersidst, så ingredienserne for en fed håndboldkamp er absolut til stede. God kamp! Simon Dahl Skanderborg-NH 29-24. Målscorere: Kasper Kisum 6, Carl- Emil Haunstrup 6, heraf 1 på straffe, Tobias
Jørgensen og Frederiks Iversen hver 3, Jesper Dahl og Mathias Møller hver 2, Andreas Agger og Fabian Sandven hver 1. Topscorer for Skanderborg blev NH’s tidligere spiller, Cornelius Kragh Aastrup med 6 mål. Udvisninger: 3 til hvert hold. Nordsjælland Håndbold har for anden gang inden for de sidste par måneder mødt Skanderborg Håndbold. Første møde tabte NH knebent med 1 mål. Til kampen søndag 15. september blev Mathias Møller spilleklar så alle spillere på nær langtidsskadede Nikolas Lundbye skulle være klar til dagens kamp. Dagens kamp endte 29-24. Halvlegsresultat på 15 – 13. En meget tæt første halvleg I første halvleg fulgtes holdene ad med NH-føring i en periode - Skanderborg Håndbold kom foran efter et ½ minut, men NH udligner hurtigt til 1-1 ved Tobias Jørgensen. De to hold fulgtes ad og efter små 10 minutter bragte Kasper Kisum NH foran 4-3. Frederik Iversen bragte NH foran 7-5. Føringen på 2 mål fortsatte til stillingen 10-8. Her blev NH ramt af en 2 minutters udvisning til Anders Agger og Skanderborg Håndbold får desuden tilkendt straffe som der blev scoret på og herefter var stillingen 10-10 efter 20 minutter. NH bragte sig atter foran 11-10, 12-11, 13-12, men så fik Skanderborg Håndbold udlignet og bragte sig foran 14-13. NH fik straffe, men desværre reddede målmanden og i stedet bragte Skanderborg Håndbold sig foran med 15-13 – hvilket også blev halvlegsresultatet. Målmændene i hovedroller i 2. halvleg 2. halvleg var ikke gammel, blot 32 sek. var spillet, da Skanderborg blev ramt af en 2. minutters udvisning. På det efterfølgende angreb reducerede NH til 14-15. NH fulgte fortsat med, men som det var tilfældet i den foregående kamp mellem de to hold, var det målmændene som tog fra, specielt Kristoffer Laursen i Skanderborg-målet havde NH-skytterne svært ved at score på i 2. halvleg. Efter 10 min. er stillingen 20-16. NH vælger at tage time-out. Skanderborg bragte sig yderligere foran til stillingen 21-16. NH fik tilkendt straffe og reducerede til 17-21. Ved stillingen 22-17 bliver Marcus Holmen erstattet i NH-målet af Frederik K. Andersson og det skulle vise sig at være en god disposition. NH fik reduceret til 20-22. Med små 9 minutter igen er stillingen 25-23 og Skanderborg bliver ramt af en 2. minutters udvisning, men desværre fik NH ikke udnyttet dette. Skanderborg øgede i stedet deres føring med små 5 minutter igen til 26-23. Desværre kunne NH-spillerne ikke få ram på Skanderborgs keeper Kristoffer Laursen i de sidste minutter og Skanderborg vinder kampen 29-24. De sidste par minutter af kampen var det lige som om skarpheden i angrebene ikke fungerede. Kom igen drenge! Der er atter en ny kamp på fredag 20. september, hvor NH kl. 18 møder SønderjyskE i Helsinge Hallerne. Kirsten Hebo, 16. september 2019 Endelig er det blevet kampdag igen og søndag går turen til Skanderborg, hvor vi glæder os til endnu engang at krydse klinger med Skanderborg Håndbold, som vi senest mødte for omkring 3 uger siden i pokalen, hvor det desværre blev til et snævert nederlag på 18-19, efter en kamp som bar præg af store målmands præstationer i begge ender af banen.
Det var en kamp, hvor vi i store perioder spillede ganske fornuftigt, med rigtig god energi og god indstilling, men vi også havde lidt udfald som var dyre, og det gjorde at vi hang efter det meste af kampen, og alligevel havde vi flere muligheder for at komme helt op i slutningen af kampen, men vi manglede den sidste kynisme og desværre løb Skanderborg med sejren. Vi ser frem til at kunne få revanche, men ingen tvivl om at det bliver en hård opgave, da vi godt ved, at Skanderborg på hjemmebane er en hård nød at knække, men for første gang i denne sæson kan vi - bortset fra Nicolas selvfølgelig - se frem til at være fuldt mandskab, og vi føler fortsat at vi lægger lag på vores spil, hver eneste gang vi spiller og træner så vi har bestemt troen på, at vi kan skabe et godt resultat søndag eftermiddag. Det kræver en stor og solid indsats, hvor vi skal begrænse vores mindre gode perioder i kampene, vi skal fighte og give alt i alle aktioner og så skal vi udvise kynisme i begge ender af banen, hvis vi skal have begge point med retur til det Nordsjællandske. Vi håber også at mange af vores fantastiske og trofaste fans tager turen til Skanderborg, så vi kan få den optimale opbakning på en svær udebane. Trænerteamet. Dagens kamp mellem Nordsjælland Håndbold og Århus Håndbold endte med en kneben sejr til Århus Håndbold – 27-28.
NH spillerne have set frem til dagen, som var første hjemmekamp i ligaen i denne sæson. Inden kampen var der spænding på om alle mand, på nær Nicolas Lundbye, kunne spille. Det viste sig at, Fabian Sandven var blevet klar efter sin skade, men Mathias Møller er stadig skadesramt. Århus Håndbold kom bedst fra start og efter små 10 min. var stillingen 4-8. NH’s træner Simon Dahl valgte at tage en time out. NH spillerne kæmpede sig bravt tilbage, og fik efter små 20 min. føling med Århus ved stillingen 10-10. Århus Håndbold blev på det tidspunkt ramt af 2 udvisninger mere eller mindre på samme tid. Den ene af udvisningerne skete på grund af en spiller for meget på banen. Tobias Jørgensen bragte NH foran for første gang ved stillingen 11-10. Nordsjælland Håndbold kunne desværre ikke holde denne føring. Århus fik udlignet til 13-13 og med et halv minut igen fik Århus bragt sig foran med 13-14 som blev halvlegsresultatet. NH’s målmand Marcus Holmen havde i starten af halvlegen et par redninger som han uheldigvis fik ”skubbet” i mål. Hele holdet kæmpede bravt og viste gode takter både i forsvar og angreb. Efter små 10 min. inde i 2. halvleg var stillingen 16-20, idet Århus kontraangreb bragte dem foran med 4. Den føring på 3 – 4 mål fortsatte langt ind i 2. halvleg, men med små 10 min. igen, fik NH hentet ind på Århus Håndbolds føring, og kom på 21 – 22. Desværre formåede NH ikke at få det udlignende mål, og slutresultatet blev 27-28. Assistent træner Torben Nielsen sagde efter kampen at ”det var dejligt at se hvor flot de unge spillere kæmpede hele kampen” Det var trods alt et godt sammenspillet hold man mødte, da Århus Håndbold har spillet med – stort set - den samme stamme af spillere de seneste år, hvilket Erik Veje Rasmussen også gav udtryk for inden kampen ved VIP-arrangementet. Alle spillere kæmpede bravt, og det dejligt at Fabian Sandven igen er spilleklar. Han viste sit potentiale bl.a. som straffekast skytte, da alle 4 straffekast blev eksekveret fuldt ud. Fakta Målscore: Fabian Sandven 6, heraf 4 på straffe, Tobias Jørgensen og Anders Agger hver 4, Andreas Nielsen og Jesper Dahl hver 3, Kasper Kisum, Matias Campbell og Carl-Emil Haunstrup hver 2 og Frederik Iversen 1. Århus Håndbold her var det Tobias Møller 8, Torben Petersen 7, Nikolai Læsø 6, Andreas Martinusen og Mads Lønborg hver 3 og Besard Hakaj 1. Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 3 og Århus Håndbold 2. Kampens spiller: Målmand Marcus Holmen Tilskuere: 389 Den 7. september 2019 Kirsten Hebo |
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLDVores officielle nyhedskanal. Det er her du følger med om du er presse eller fan. Arkiver
Februar 2021
Kategorier |