Billedtekst/
Frederik Steenfeldt – ny leder af sekretariatet i Nordsjælland Håndbold. (Foto: Jan F. Stephan). 24-årige Frederik Steenfeldt starter 1. juli som leder af sekretariatet i Nordsjælland Håndbold i Hillerød. Frederik Steenfeldt har en omfattende praktisk og teoretisk viden om sport og især håndbold: Han har en bachelor i sportsmanagement, hvor han skrev speciale om optimering af medlemstal for håndbold- foreninger. Siden han var syv år har han spillet håndbold i Helsingør Håndbold, og på ledersiden har han haft poster som træner, sportschef, bestyrelsesmedlem, administrationsansvarlig og arrangør af håndboldskole. Han arbejder også med håndboldevents i idrætsorganisationen DGI – og så var han i folkeskolen i praktik som ligatræner i håndbold. Da han også er uddannet finansøkonom, har han også økonomisk indsigt. Tættere samarbejde med moderklubberne Sekretariatslederen er ankermand, når hjemmekampene afvikles og den daglige kontakt til Dansk Håndbold Forbund – og så er der en hel masse andre opgaver for blæksprutten. - I starten handler det om at blive sat ind i opgaverne, men jeg kunne da godt tænke mig, at vi ser på, hvordan Nordsjælland Håndbold kommer endnu tættere på de tre moderklubber, siger han. Nordsjælland Håndbolds herrehold i 1. division er nemlig en eliteoverbygning på Helsingør Håndbold, Hillerød Håndboldklub og Team Helsinge Håndbold. Og Nordsjælland Håndbold har i den kommende sæson, som begynder til september, startet en ny talentsatsning i tæt samarbejde med de tre moderklubber. Frederik Steenfeldt afløser Knud Sørensen, som efter omkring ti år på posten pensioneres – men fortsætter som frivillig hjælper i Nordsjælland Håndbold.
0 Kommentarer
Appelsagen er tabt - og klokken 11 kom denne foreløbige melding fra DIF's appelinstans:
»Appelinstansen udarbejder kendelser, der vil blive udsendt til parterne senest den 2. juli 2020. Af hensyn til alle parters planlægning af den kommende sæson kan Appelinstansen dog allerede nu oplyse, at Appelinstansen har besluttet at stadfæste Håndboldens Appelinstans' afgørelser af 5. maj 2020 og Dansk Håndbold Forbunds repræsentantskabs beslutning af 25. maj 2020. Dette betyder, at den beslutning om afslutning på ligaen og 1. division, som blev truffet den 15. april 2020 af Udvalget for professionel håndbold, ligger fast.« Kendelsen - som altså kommer senest 2. juli - begrunder, hvad der ligger bag afgørelsen. Håndboldens Appelinstans afgjorde 5. maj, at Nordsjælland Håndbold, Odder Håndbold og EH Aalborg havde ret i, at Udvalget for Professionel Håndbold ikke kunne tvangsnedrykke holdene. Det er DIF's appelinstans enig i - men den er ikke enig med de 3 klubber i, at DHF ikke bare kunne flytte afgørelsen over til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, som så efterfølgende foretog skrivebordsnedrykningen. De 3 klubber anførte, at det er i strid med både ordlyden i DHF's love og ligareglementet. Afgørelsen betyder, at Nordsjælland Håndbold fra næste sæson skal spille i 1. division: - Vi har kæmpet kampen - og vi skylder spillere og sponsorer, at kæmpe kampen til ende. Vi tager afgørelsen til efterretning og vil læse kendelsen, så vi kan se, hvad vi kan lære af den, siger kassemester H.P. Dueholm. Derfor napper Per Nielsen sin 9. sæson som fysisk træner i Nordsjælland Håndbold
- Jeg ka’ rigtig godt li’ miljøet omkring Nordsjælland Håndbold og dét projekt der er i gang med at forme og udvikle unge spillere. Og der er en rigtig god stemning i truppen. Sådan begrunder den fysiske træner Per Nielsen, at han netop har forlænget sin kontrakt og dermed går ind i sin 9. sæson i Nordsjælland Håndbold. Og Per Nielsen kender om nogen moderklubberne og flere funktioner i Nordsjælland Håndbold: Han spillede i masser af år håndbold i hjembyen Helsingør, var også omkring Helsinge som spiller, og så startede han som fysisk træner og assistenttræner i Nordsjælland Håndbold. Da en træner blev fyret, nåede han også i en sæson at være cheftræner de sidste tre kampe i turneringen og fortsatte senere som fysisk træner og assistenttræner under Ian Marko Fog. Han har sit eget firma med fysisk træning - primært af overvægtige, der taber sig, men også af nogle få sportsfolk – og det kneb med tiden til de mange kasketter, og han blev afløst som assistenttræner af den nuværende cheftræner Simon Dahl: - Simon har taget dét videre, som Fog startede: Nye spillere går hurtigt ind i truppen, der er plads til alle. Vi er rigtig gode til at lytte og gi’ plads til alle, mener Per Nielsen. Godt samarbejde og god stemning Per Nielsen skriver også om motion i Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis, og så glæder han sig til endnu en sæson i Nordsjælland Håndbold, hvor han fremhæver det gode samarbejde og den gode stemning i truppen af spillere, trænere, fysioterapeuter og holdledere. Spillerne har lige været samlet til tre dages træning efter tre måneders pause. Hér fik de atter en håndbold i hånden og fysioterapeuterne testede deres form. Nu venter fem ugers ferie og 20. juli samles truppen igen. Og så bliver der noget at se til for den fysisk træner, når spillerne skal være klar til pokalkamp formentlig 15. august mod Roskilde og sæsonstart omkring 1. september. - De tre klubber bag klagerne forsøger fortsat at medvirke til en hurtig afklaring
DHF’s manglende vilje til dialog med EH Aalborg, Nordsjælland Håndbold og Odder Håndbold, som forsøges tvangsnedrykket uden sportsligt at have spillet sig til nedrykning, har nu udløst en klage til Håndboldens Appelinstans – og der verserer således nu to sager vedrørende sæsonafslutningen i dansk håndbold. - Vi har påklaget den beslutning, som DHF’s repræsentantskab traf 25. maj. Men for at medvirke til en hurtig afklaring for dansk håndbold, er vores principale påstand, at det alene er beslutningen om tvangsnedrykning af de tre klubber, som skal erklæres ugyldig, siger direktør Henrik Skals fra EH Aalborg. Får de tre klubber således medhold i den principale påstand, betyder det, at Repræsentantskabets beslutning om afslutning af turneringen og om fordelingen af medaljer, Europa Cup-kampe og oprykninger ikke ændres. Eneste konsekvens vil således være den ønskede: at de tre klubber ikke tvangsnedrykkes. Klagen vedrørende Repræsentantskabsbeslutningen af 25. maj er indgivet til Håndboldens Appelinstans, som nu har valgt at høre alle klubber i Primo Tours Ligaen, HTH Ligaen samt 1. division for damer og herrer. Svarfristen er fastsat til på fredag. De tre klubber arbejder for en skånsom løsning Den anden – og for DIF-Idrættens Højeste Appelinstans verserende appelsag – handler om, at Håndboldens Appelinstans i en kendelse afgjorde, at Udvalget for Professionel Håndbold ikke havde mandat til at afslutte turneringen, herunder træffe afgørelse om tvangsnedrykning m.v., hvorved hele afgørelsen blev erklæret ugyldig og dermed ophævet. Men stik imod de tre klubbers ønske, tog appelinstansen ikke stilling til den principale påstand, som alene vedrørte ugyldigheden af afgørelserne om tvangsnedrykning af de tre klubber. Havde Håndboldens Appelinstans som ønsket givet de tre klubber medhold i den principale påstand, ville afgørelserne om turneringens afslutning, samt om fordelingen af medaljer, Europa Cup-kampe og oprykninger fortsat stå ved magt. Således har de tre klubber fra begyndelsen arbejdet for en løsning, der var så skånsom for dansk håndbold som muligt. DIF-Idrættens Højeste Appelinstans har i øvrigt tilkendegivet, at man arbejder på at kunne komme med en hurtigere afgørelse end normalt, hvor der kan gå et par måneder. DHF omgår tvistløsningssystemet Det er de tre klubbers opfattelse, at DHF ikke respekterer sit eget tvistløsningssystem. Således meldte DHF først ud, at forbundet ville respektere afgørelsen i Håndboldens Appelinstans – men da sagen så gik DHF imod, flyttede DHF spørgsmålet til et nyt forum; nemlig det ekstraordinære repræsentantskabsmøde 25. maj: - Vi advarede DHF og anbefalede mødet aflyst, da vi ikke mener, at repræsentantskabet kan træffe en afgørelse, så længe der verserer en sag om nøjagtigt det samme spørgsmål inden for tvistløsnings-systemet, siger direktør H.P. Dueholm fra Nordsjælland Håndbold. Og direktør Karsten Geertsen fra Odder Håndbold supplerer: - DHF’s bestyrelse bør af respekt for DHF’s eget tvistløsningssystem være afskåret fra på denne måde at forsøge at omgå tvistløsningssystemet afgørelse, der er gået bestyrelsen imod, særligt når sagen fortsat verserer. En sådan omgåelse af det etablerede tvistløsningssystem, hverken kan eller bør accepteres. Flere ulovligheder Ud over, at DHF ikke kan overhale inden om og på denne måde flytte afgørelsen til et nyt organ, mens der verserer en appelsag for DIF, så fremfører de tre klubber i klagen over repræsentantskabsmødets beslutning bl.a.:
|
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLDVores officielle nyhedskanal. Det er her du følger med om du er presse eller fan. Arkiver
Februar 2021
Kategorier |