![]() Med Anders Aggers underskrift stiller Nordsjælland Håndbold med otte, nye unge spillere i næste sæson i Herreligaen! 20-årige Anders Agger skifter fra Lemvig-Thyborøn og stregspilleren har det helt fint med spillersammen-sætningen i truppen: - Truppen til næste sæson ser spændende ud og er en god blanding af talent og mere rutinerede spillere, siger han. Og Anders Agger giver denne forklaring på skiftet: - Jeg synes at klubben har et koncept og nogle værdier der tiltaler mig rigtig meget. Jeg har fået et godt indtryk af klubben de gange jeg mødt dem med TTH og Lemvig-Thyborøn, men også efter de samtaler jeg har haft med klubben. Anders Agger er 2,03 meter høj og vejer 113 kilo – og som cheftræner Simon Dahl siger: - Han fylder godt op i landskabet, er en hård hund, som kan binde et forsvar sammen, og så er han størrelsen til trods relativ bevægelig, så han også kan få en vigtig rolle i vores kontraspil. Simon Dahl fremhæver, at han angrebsmæssigt evner at dele banen op, så han udover selv at være farlig, kan skabe plads til bagspillerne.
0 Kommentarer
Siden 26. marts har en brækket fod i kampen mod GOG holdt Jesper Dahl ude – men nu lysner det: Dels går genoptræningen godt, dels har han netop forlænget sin kontrakt med Nordsjælland Håndbold for ét år.Alt tyder på, at han bliver klar til den kommende sæsons første kamp i Herreligaen – og han glæder sig både til at spille igen og til at der er kommet mange nye og unge spillere til truppen:
- At kunne være med til at starte et nyt, spændende NH-projekt op er noget jeg finder ualmindeligt interessant. En blanding af at være en af de »erfarne«, der skal være med til at lede holdet i den rigtige retning og samtidig stadig være i et af de bedste udviklingsmiljøer, er noget nær et drømmescenarie for mig. Netop dét, at han også selv bliver udviklet, betyder meget for ham og han har store forventninger til den nye cheftræner Simon Dahl, som også er hans storebror: - I den sammenhæng har jeg svært ved at se, hvem der skulle kunne hjælpe mig bedre med netop dét end den person, der måske kender mig allerbedst, og som lige præcis har udvikling som sin force! siger han med et smil. Vigtig spiller for holdet Cheftræneren returnerer rosen: - Jesper har fra første dag været en nøglespiller for os. Han løber sjældent med de store overskrifter, men gør hver eneste dag et professionelt stykke arbejde, hvor ærgerrigheden for at blive bedre og det store vindergen smitter af på alle i og omkring klubben. Simon Dahl fremhæver derfor vigtigheden af at drage nytte af Jesper Dahls erfaring og han vil fortsat være en vigtig spiller for holdet både i kampe og til træning. Sportschef Jørn Blom Hansen, som siden november har været i dialog med højrebacken, der både kan angribe og dække op, er også glad for at aftalen faldt på plads: - I NH er vi særdeles godt tilfreds med, at Jesper har valgt at blive hos os.Højrebacken Jesper Dahl - som både er stærk i forsvar og angreb – fortsætter i Nordsjælland Håndbold. ![]() Endnu en vigtig brik er faldet på plads for Nordsjælland Håndbold: 49-årige Torben Nielsen starter 1. juli som assistenttræner på en treårig kontrakt. - Torben Nielsen møder med en stor faglig dygtighed og en solid erfaring bl.a. fra trænerjobs i Værløse, HIK, Lyngby og TMS og sidst som cheftræner i Ajax København. Vi har bl.a. lagt vægt på, at Torben vil kunne blive en rigtig god støtte for vores unge cheftræner Simon Dahl, lyder det fra sportschef Jørn Blom Hansen. Simon Dahl, som overlader pladsen til Torben Nielsen, glæder sig og betegner ham som dedikeret, hårdtarbejdende og grundig: - Vi står foran en stor udfordring i den kommende sæson, hvor jeg er overbevist om, at vi får stor glæde af Torbens faglighed, men mindst i lige så høj grad hans evne til at få et team til at performe, siger Simon Dahl. Rosen er gensidig, for Torben Nielsen betegner Simon Dahl som dedikeret, ambitiøs og ét af de største trænertalenter. Han fremhæver også, at NH i de seneste sæsoner har været førende på Sjælland med flotte placeringer og resultater i Ligaen. At fem spillere er stoppet og foreløbig syv nye er kommet til afskrækker bestemt ikke Torben Nielsen: - Selvom der forsvinder nogle bærende spillere fra truppen, så er der flere nye - unge som lidt ældre spillere - der er klar til at tage over, og det er en meget spændende trup til den kommende sæson, som skal sørge for endnu en god sæson for Nordsjælland Håndbold. Torben Nielsen, der selv har spillet i Værløse, Rødovre, Helsingør og Ajax, kan godt lide, at Simon Dahl er direkte i sine tanker og strategi omkring håndbolden, ligesom han fremhæver, at der er lagt en plan for den fremtidige udvikling af Nordsjælland Håndbold: - Så kan der komme endnu mere fokus på klubben og derved bliver det endnu mere attraktivt at støtte op om Nordsjælland Håndbold, som det bliver en rigtig spændende udfordring at blive en del af. Jeg glæder mig! Nordsjælland Håndbold lukkede sæsonen 18-19 med en sikker sejr på 29-21 mod Ajax i Baunehøj Hallen i en tidlig aften kamp. Det betyder at den nye sæson sandsynligvis starter med 1/8-finalen i Santander-cup.
Det var også den sidste kamp med Ian Marko Fog som cheftræner samt en hel del spillere og fra start kunne man fornemme, at denne sidste kamp ville alle – ledere som spillere - som forlader NH sige farvel med maner, og de spillere der skal bære næste sæson igennem viste ligeså, at vi kan – vi vil, spændende bliver det at følge vores tilbageblivende og kommende nye spillere. De to hold fulgtes ad de første 10 min., hvor stillingen var 4-4, men herfra gik det stærkt, NH trak fra anført af Kasper Kisum. Efter 12. min. fik Johan Meklenborg comeback efter en skadespause på 3 mdr. og forspringet blev yderligere øget, og efter et kvarter var NH foran med 4-9. Johan Meklenborg havde ikke glemt hvordan bolden skulle i mål, og i de første tre angreb, der var efter hans tilbagevenden blev bolden sendt i mål. Forinden havde Mek et par assist til bl.a. andet Lasse Uth som omsatte afleveringerne i mål. NH fortsatte med at øge føringen og halvlegen sluttede af med en føring på 9- 17. Årsagen til at Ajax ikke fik scoret flere mål var den ”levende” mur i målet. Mike Jensen havde hele halvlegen igennem den ene store redning efter den anden. 2. halvleg startede som 1. halvleg sluttede, idet NH øgede forspringet og i løbet af de første 5 min. havde de bragt sig foran med 10 mål – 9-19. Denne føring holdt langt hen i kampen. Ajax fik dog pyntet lidt på resultatet midt i halvlegen, men i de sidste 10 min. var det så Aku Kreutzmann der rullede sig ud, idet han scorede 4 mål i rap til stillingen 20 – 27. Slutresultatet blev 21-29 – sidste mål blev sat ind af debutanten August Hall. Alle spillere kom i spil, hvilket betød at de helt unge også kom på banen. Stor ros skal lyde til hele holdet, idet de kampen igennem holdt fast og ikke lod sig gå på af nogle ind imellem hårde taklinger, som særligt gik ud over Andreas Nielsen på stegen, men en særlig ros skal lyde til: Mike Jensen – som pillede den ene bold ned efter den anden – han havde en rimelig høj redningsprocent Johan Meklenborg – flot comeback med 6 mål og ikke mindst mange assist. Lasse Uth – som fik sat hele 5 bolde i mål Aku Kreutzmann – fandt storspillet frem de sidste 10 min. og scorede 4 mål. Til kampen var mødt ca. 100 fans op for at bakke holdet op, men ikke mindst for at sige farvel til cheftræner og spillere som forlader klubben (Ian Marko Fog, Mike Jensen, Johan Meklenborg, Lasse Uth, Aku Kreutzmann, Dan Beck-Hansen og Mohamed Aktham - og hvis man skal tro Johan M så vandt fanzonen også suverænt kampen om hallen. Nordsjællland Håndbolds lod ligger nu klar i bowlen til næste runde i Santander cup, sammen med TMS, GOG og Sydhavsøerne fra øst og Skanderborg, Skjern, Ribe, Kolding, Tønder, BSV, Sønderjyske, Ålborg, Mors-Thy , Lemvig, Århus og sandsynligvis Holstebro. Det betyder at vi ryger i 2. seedingslag, så modstanderen bliver en hjemmekamp mod et af top-8 holdene. Nordsjælland siger tak til Kirsten for endnu et forrygende kampreferat. Læs også hvad Andreas skriver i Helsingør Dagblad og Rene i Frederiksborg Amts avis Divisionsforeningne har kåret April måneds spiller i håndboldligaen - og enhver der har fulgt NH i gennem kval spillet vil sige: Det var fortjent.
Så stor tillykke til Carl-Emil - og tak for en forrygene indsats i Kval-spillet. Endvidere har Divisionsforening udvalgt de bedste for hver plads fra kvalifikationsturnerinen - og her optræder Carl-Emil selvfølgelig som højre fløj, mens Lasse Uth har fået pladsen på venstre fløj. Det fortæller også meget godt historien om hvorfor NH blev nr. 2 i kval spillet - stærkt forsvar - og forrygende fløje - og solidt og kontrolleret bagspil. Tillykke til Lassse og Carl-Emil . Nu vi er igang med tillykkerne, så spillede Carl Emil sin kamp nr. 75 for NH mod Lemvig |
NORDSJÆLLAND HÅNDBOLDVores officielle nyhedskanal. Det er her du følger med om du er presse eller fan. Arkiver
Februar 2021
Kategorier |