Partner undersøgelse
Kære Partnere
Som I formentlig husker, bad vi jer om at udfylde et spørgeskema i forbindelse med
en tilfredsundersøgelse, således at vi kunne få en pejling på, hvorledes I oplever samarbejdet med Nordsjælland Håndbold.
Vi kunne godt have ønsket et større antal tilbagemeldinger, men vi er rigtig glade for dem vi har fået, og som giver os en fornemmelse af, hvor vi som organisation vil kunne gå ind og videreudvikle nogle af opgaverne.
Generelt er der tilbagemeldinger på, at Nordsjælland Håndbold som organisation skal være mere synlig; at vi skal gøre mere for at synliggøre jer som partnere og ikke mindst omkring præsentation af nye partnere.
Omkring salgsdelen er der tillige kommet gode input, som der vil blive fulgt op på fra salgsafdelingen
Der vil endvidere blive arbejdet med at få et bedre layout på et nyt kampprogram, og generelt mere synlighed i hjemmekampene i forhold til de forskellige medier, Vi skal opruste på PR-delen.
Konkret vil de ansvarlige indenfor de enkelte områder tage kontakt til en del af jer, som er kommet med forslag til udvikling og ændring af arbejdsopgaver.
Det er bestyrelsens oplevelse, at der er en hel del vi er rigtig gode til, men også en del der kan justeres og nyudvikles i forhold til den kommende sæson, og det er vi allerede gået i gang med.
Sidst men ikke mindst – udloddede vi en gratis tipsdyst for sæson 2011-2012, til en af jer som sendte skema retur – og ”Notarius Publicus” udtrak Allan Christensen fra Slangerup Totalentreprise. Tillykke til Allan.
Og tak til alle jer, som kom med gode input til det videre samarbejde; et samarbejde, som vi herfra glæder os til at udvikle sammen med jer.
Med venlig hilsen
Hans Henrik Mortensen
Formand for bestyrelsen












