"Vi tørster efter en hjemmesejr"

Team Tvis Holstebro venter onsdag aften i Hillerød
Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)
Op til kampen onsdag aften mod TVIS/Holstebro, der afvikles i Frederiksborg Centeret kl. 19.00,
har vi taget en lille snak med Nordsjælland Håndbolds cheftræner Kristian Kristensen.
Hvordan står det til med holdet her op til TTH kampen?
Kristian Kristensen: Vi tørster efter en hjemmesejr. Så enkelt kan det siges, hvis vi så småt er ved at gøre status over første halvdel af sæsonen, så har der helt klart manglet en hjemmesejr i Liga regí.
Vi har gjort det fint i det jyske men mangler pt. fire point fra hjemmekampene - så havde det været godkendt. Der har vi stadig mulighed for at minimere i 13. spillerunde og det kræver en hjemmesejr over topholdet TVIS/Holstebro.
Og så er det årets første kamp i Hillerød
KK: Ja vi spiller vores første hjemmekamp i Frederiksborg Centret i Hillerød og det skal da blive spændende, at se hvordan det forløber.
Hvad kan vi forvente os af kampen?
KK: Vores forsvar får endnu engang mulighed for at vise dets styrke, mens angrebsspillet skal ramme højeste niveau, for at gennembryde midtjydernes beton forsvar, foran en velspillende Anders Petersen i målet.
Det bliver en svær kamp, men jeg mener bestemt vi har vores chancer.












