Tæt på en stor ”Skalp” i Helsingør Hallen

Cheftrænerens kommentar efter Skjern kampen
Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)
Efter tre sejre på stribe var der lagt op til en herre fight mellem da Nordsjælland hjemme tog i mod Skjern. I sidste sæson mødtes de to hold ikke mindre end seks gange med tre sejre til hver. Denne fordeling blev der ikke rykket ved da holdene spillede 30-30 efter en medrivende håndboldkamp.
Træner Kristian Kristensen var utilfreds umiddelbart efter kampen, da han mente, at de to point skulle have blevet i Helsingør.
-Vi falder lidt forsvarsmæssigt i de afgørende minutter. Indtil da havde det været på vores præmisser og derfor er jeg selvsagt ærgerlig på holdets vegne. Men alt i alt er det selvsagt et godkendt resultat mod et hold som Skjern. Jeg er stolt af drengene og det lover godt for de kommende kampe mod Mors-Thy & Viborg.
Hvis to hold i den aktuelle del af tabellen, kan levere varen på denne måde, har vi i den grad en godt produkt i Ligaen. Dette underbygges jo bare af de uventede resultater i de andre kampe. Det er positivt for dansk håndbold”, slutter Kristian Kristensen.












