Kampkalender
Ingen begivenheder
frivillige

kristian_kristensen_fors_1
Cheftrænerens kommentar efter Dukla Praha braget

Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)

Nordsjælland Håndbold spillede sig i weekenden videre i EHF Cuppen, vi har fanget Cheftræner Kristian Kristensen for en lille kommentar om den spændende kamp.

- Vi er naturligvis først og fremmest glade for sejren på udebane i Europa-Cuppen, det er aldrig en let sag at vinde ude i sådanne opgør, og så er vi naturligvis glade for at vi er gået videre. Vi spiller faktisk en rigtig dårlig første halvleg, hvor vi godt kan mærke vi mangler Chris Jørgensen i angrebet, men det var nu heller ikke fordi forsvaret virkede. Vi går til pausen bagud med seks, og sammen bliver vi enige om, vi simpelthen kan spille meget bedre.

Jeg vil godt have lov at rose hele holdet, de fightede sig tilbage i kampen, og ikke mindst takket være en sprudlende H.C. Lund, fik vi hevet sejren hjem, det er altså stærkt at komme så flot tilbage på udebane i Europa-Cuppen. Vi vil helt klart bruge kampen som et godt rygstød inden de næste svære kampe, og vil nu se frem mod næste store kamp, der bliver opgøret på hjemmebane mod Skjern. Et hold vi rigtig gerne vil slå – og hvor vi igen regner med at få fuld opbakning af vores fans, når vi møder Skjern i Helsingør Hallen. Udtalte cheftræner Kristian Kristensen til hjemmesiden.

 
Handelsbanken - HovedPartner
Gratis nyhedsbrev

Få vores gratis nyhedsbrev som fortæller om gode tilbud m.m.



Se den aktuelle stilling i håndboldligaen