God europæisk start

Cheftræner Kristian Kristensen kommentar efter Dukla Praha kampen
Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)
- Jeg er naturligvis super glad for vi vinder i dag, det var en fin sejr i EHF-Cuppen, og det var flot af drengene at de fik hevet sejren op på de syv mål, selvom den på et tidspunkt hang nede ved de fire mål. Det siger sig selv, at målene er ekstra vigtige i Europa-Cuppen, hvor målforskel hurtigt kan blive afgørende for hvem der går videre. Jeg syntes vi har fået et fint udgangspunkt efter første kamp, og så må vi bare lukke den i næste uge.
Det var godt at vinde hjemme, så har vi ligesom fået hul på den byld, og samtidig er sejren i dag, et godt rygstød frem mod onsdagens opgør ude mod Lemvig.
Jeg syntes at H.C. Lund udviste fremragende spil i dag, og var sammen med Chris Jørgensen de to der gik forrest og fik holdet til at spille noget af det spil vi gerne vil have dem til. Og så var det godt at mange i truppen kom ind og gjorde det godt, fra kampen i dag tager vi gnisten og gejsten med videre til de kommende opgør og tager så ellers en tur til Jylland igen på onsdag. Udtalte cheftræner Kristian Kristensen efter kampen.












