Kampkalender
Ingen begivenheder
frivillige

kronborg
Julen står for døren, og første del af sæsonen er ovre, hvordan syntes du det er gået indtil videre? Henrik Kronborg: Det har været en yderst positiv halvsæson, vi har haft mange nye spillere, mange skader og ikke mindst vores vigtigste spiller ude første del af sæsonen, og alligevel har vi placeret os så flot som vi har. Jeg vil sige det er mere end godkendt.

Vi fik en del nye spillere på holdet op til sæsonstart, hvordan mener du det gået for dem?

HK: Vi mistede 5 stærke folk op til sæsonen, og der var mange der sagde vi ikke kunne lave de samme resultater igen i år, det syntes jeg vi har modbevist, og det skyldes ikke mindst at vores nye folk er faldet så godt til i klubben. Vores usædvanlig unge hold, har måske ikke så meget bund, som det gamle hold havde, men jeg syntes til gengæld det har betydelig mere talent, og det bliver spændende at se hvor langt vi kan få det til at række.

Vi har lidt spillet en kamp ad gangen, med alle de skader vi har haft, hvordan tror du vi vil placere os i ligaen i år, kommer holdet i slutspillet igen?

HK: Det vil tiden vise, faktisk kan vi med held og godt spil afgøre meget allerede inden jul, hvor vi i december har fire vigtige kampe. Vi ligger godt til lige nu, men meget kan jo ændre sig på kort tid, man er aldrig garanteret mod for eksempel skader, så det vil tiden vise.

Det er nogle andre tophold i år, end sidste år, er dit syn på årets favoritter ændret?

HK: Egentlig ikke, bortset fra at AGK, nu er mine helt klare favoritter, med Skjern og Kolding som outsiderne, det er de tre hold med de stærkeste mandskab, og dem forventer jeg også vil placere sig i toppen når slutspillet starter. Men så længe AGK, har Mikkel Hansen med, så tror jeg det bliver svært at stoppe det skib, Mikkel er simpelthen det niveau bedre ned alle andre i ligaen.

Kan NH selv blande sig i medaljestriden?

HK: Nu skal vi jo lige først med i slutspillet, men det er da også vores første vigtige mål. Mit svar bliver lidt ligesom sidste år, hvis vi rammer vore topniveau i alle kampene, så kan vi sagtens være med. Jeg mener vi havde en chance sidste år, vi skulle bare have slået BSV hjemme. Og det var vi jo desværre ikke tæt på. Vi må bare indse, vi er underdogs, i det her spil, men som sagt, rammer vi vores topniveau, så kan det sagtens lade sig gøre.

Mange tak Henrik og god jul og godt nytår
 
Handelsbanken - HovedPartner
Gratis nyhedsbrev

Få vores gratis nyhedsbrev som fortæller om gode tilbud m.m.



Se den aktuelle stilling i håndboldligaen