Eksemplarisk teamwork

Trænerens kommentar efter sejren i Kolding
Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)
Efter den flotte sejr mod KIF Kolding på udebane på 21-25, har vi fået en frisk kommentar fra cheftræner Kristan Kristensen.
- Jeg er super stolt af holdets præstation i dag, indstillingen var bare i top fra start til slut, det lover virkelig godt for de sidste afgørende kampe i ligaen. Det er et super vigtigt skridt på vejen, og set i relief af at vi må undvære H.C. Lund på grund af sygdom, og dele af resten af holdet og går og småskranter, så er det altså imponerende vi kan slå Kolding i dag. Og så skal der være stor ros til holdet, for at stå imod det massive pres en udsolgt Kolding Hal lagde på os i slutfasen af kampen, det er altså høj klasse.
Vi vinder i dag kampen, på det solide forsvar vi efterhånden har fået etableret, og så står Søren Westphal igen en glimrende kamp. Og så ser det ud til de sidste brikker er faldet på plads også i angrebet, hvor Klavs Bruun, har været den afgørende faktor på at give os det sidste skub vi manglede. Nu tager vi næste skridt på fredag mod Lemvig-Thyborøn, og ved hvor vigtigt det er igen at få point på tavlen i den kamp. Udtalte en stolt træner efter kampen.













