Kampkalender
Ingen begivenheder
frivillige

Forside Nyheder Nyheder Nordsjælland vinder i Kolding
nikolaj_koch_fors_1
Koldings stjerner tabte hjemme til Nordsjælland

Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)

Lørdag eftermiddag var Nordsjælland Håndbold på en noget uoverskuelig opgave på udebane mod KIF Kolding og deres hold af landsholdsspillere og så vores gamle ven Henrik Kronborg.

Men det lader vi os da ikke slå ud af i Nordsjælland Håndbold og vi vandt kampen 21-25 efter 12-13 ved pausen.

Første halvleg var ganske lige, cirka midt i halvlegen kom Nordsjælland foran med to, men det udlignede sig senere i halvlegen, der endte med en et-målsføring til NH.

I anden halvleg fortsatte Nordsjælland de gode takter, og fik fra starten af halvlegen endda udbygget føringen, så vi det meste af kampen nu førte med tre til fire mål. Med seks minutter tilbage af kampen kom Kolding faretruende tæt på, og vi begyndte at få let svedige håndflader, men drengene holdt stand, og hentede en flot og særdeles vigtig sejr hjem til klubben.

Vi kan nu skimte de sjove otte, med et point op til medalje slutspillet, men der er vores tanker slet ikke endnu, vi skal gøre arbejdet færdigt, og næste skridt skal tages på hjemmebane på fredag mod Lemvig/Thyborøn.

Godt arbejde af hold og trænere – vi er på vej tilbage!!

KIF Kolding-Nordsjælland 21-25 (12-13)
Nordsjælland:  Nikolaj Koch-Hansen 6, Chris Jørgensen 6 (2), Alexander Lynggaard 4, Jakob Vinther 3, Sebastian Koch-Hansen 2, Klavs Bruun Jørgensen 1, Anders Christensen 1, Magnus Bramming 1, Olafur Gudmundsson 1.

KIF Kolding:  Anders Oechsler 5, Bo Spellerberg 5, Lukas Karlsson 4, Lars Christiansen 4 (1), Boris Schnuchel 1, Thomas Theilgaard 1, Rasmus Jensen 1. 

Udvisninger: KIF Kolding 2, Nordsjælland 1.

 
Handelsbanken - HovedPartner
Gratis nyhedsbrev

Få vores gratis nyhedsbrev som fortæller om gode tilbud m.m.



Se den aktuelle stilling i håndboldligaen