Trænerens kommentar

En kæmpe forløsning at vinde hjemme
Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)
Vi har fået en frisk kommentar fra cheftræner Kristian Kristensen efter sejren på hjemmebane over Mors-Thy.
- Det var simpelthen bare dejligt og en kæmpe forløsning for mig og holdet at vi endelig fik taget den sejr på hjemmebane. Jeg syntes holdet fulgte op på den flotte defensiv vi har fået på plads og Søren Westphal står igen en super kamp, og så vil jeg gerne rose og takke publikum for den flotte opbakning, det var en fin kulisse at hente sejren hjem i, og guderne skal vide vi skyldte vores hjemmepublikum en del.
Jeg syntes vi har fundet viljen til sejr på holdet, og det vil vi bygge videre på i de kommende kampe i ligaen, og så var det glædeligt at se Klavs Bruun kunne hjælpe vores angreb det sidste stykke af vejen. Det har været angrebet vi har haltet lidt med, og det var godt at få løsnet op for det hele mod Mors-Thy, det lover godt for de fremtidige opgør. Nu vil jeg og resten af holdet tage os af næste opgave i Slovakiet, der bliver en speciel og ekstrem svær opgave, men nu kan vi tage af sted med en god sejr i bagagen.













