Kampkalender
Ingen begivenheder
frivillige

Kasper-Kisum-093
Kasper Kisum ny spiller i truppen.

Af Lasse Søby

Nordsjælland Håndbold er stolte over at kunne præsentere seneste skud på håndboldstammen, nemlig U19 landsholdsspilleren Kasper Kisum, der senest har spillet for Holte.

Kasper er endnu et led i vores store ønske om at forene talentfulde spillere i vores trup, hvor vi sidste sæson så Magnus Bramming, Mads Larsen og Alexander Lynggaard få debut i førsteholds truppen. Kasper er 18 år, og scorede sidste år 90 mål for Holte i 1. division og har spillet 13 U-landskampe og scoret 32 mål i den rød/hvide trøje.

Kristian Kristensen Talentchef i Nordsjælland Håndbold: Kasper er en bagspiller der passer godt ind i Nordsjælland Håndbolds strategier om talentudvikling. Han er en fysisk stærk spiller med et godt blik for angrebsspillet. Kasper er helt sikkert en spiller, der hurtigt kan spille sig ind som fast mand på ligaholdet, vi ser i hvert fald helt klart en kommende ligaspiller i ham. Kasper bliver også den første af flere talentfulde spillere vi forventer at skrive under med i den kommende tid.

Kasper-Kisum-094Kasper Kisum: Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Nordsjælland Håndbold, det er et super spændende projekt de har gang i, og jeg føler at klubben er perfekt til min personlige udvikling som håndboldspiller. Sidste år startede jeg som førsteårs yngling hos Holte, og fik allerede der en bærende rolle for førsteholdet, og det ansvar har helt sikkert givet mig blod på tanden til at søge et niveau op. Jeg ser frem til at prøve kræfter med resten af ligaholdet, og håber jeg hurtigt kan spille mig ind på holdet, hvor jeg også ser frem til at tage min del af ansvaret.

Yderligere kommentarer kan hentes hos:
Kristian Kristensen 2365 7131
Talentchef
eller
Mikkel Søby 2810 5253
Næstformand 

 
Handelsbanken - HovedPartner
Gratis nyhedsbrev

Få vores gratis nyhedsbrev som fortæller om gode tilbud m.m.



Se den aktuelle stilling i håndboldligaen