Kampkalender
Ingen begivenheder
frivillige

k.kristensen
Ansat som talentchef og assisterende ligatræner

Af Lasse Søby & FIF (foto)

Pressemeddelelse

Kristian Kristensen til Nordsjælland Håndbold

Ansat som talentchef og assisterende ligatræner
Nordsjælland Håndbold har den glæde at kunne præsentere Kristian Kristensen som ny talentchef, assisterende ligatræner samt visse administrative opgaver i NH organisationen. Kristian Kristensen kommer fra et job som Ligatræner i FIF, der kom i økonomiske vanskeligheder, og måtte rykke ud af Ligaen i år. Kristian har endvidere været ansat 8 år i DHF, været talenttræner i region Øst, U-landstræner for damerne samt meget mere.Nordsjælland Håndbold har igen besluttet at fremme aktiviteterne på talentsiden, hvorfor det er vigtigt, at der holdes fokus på denne del.

Tidligere talentchef Niels Møller får i den kommende sæson ansvaret for NHs 2. div. hold.
Endvidere pågår stadig forhandlinger med cheftræning Henrik Kronborg omkring Ligaholdet i den kommende sæson, som vi håber og tror - vil falde på plads – efter en meget flot NH sæson.

Formand, Hans Henrik Mortensen:
Vi har valgt at ansætte Kristian Kristensen som klubbens nye talentchef, for at fortsætte klubbens positive talent udvikling. Det er ingen hemmelighed, at NH tidligere har haft stor succes med netop talent udvikling, og vi har i dag har 3 tidligere talentspillere på vores Ligahold (Magnus Bramming, Alexander Lynggaard og Jeppe Jonasson), og som alle 3 endvidere også har opnået landsholds status på U20. Talentarbejdet – men også samarbejdsklubber vil vi den kommende tid rette fokus på.

Da samtidig det assisterende trænerjob for Ligaholdet er ledigt, og da Kristian også kommer med Ligaerfaring er dette kombinerede job naturligt. Endelig ligger flere organisatoriske opgaver ledige efter, at sportschef Per Nielsen stoppede sidste efterår, og her vil Kristian gå ind og løse flere af disse opgaver.

Vi byder Kristian velkommen til Nordsjælland Håndbold

Kristian Kristensen - Talentchef:
ser frem til samarbejdet med sin nye arbejdsgiver Nordsjælland Håndbold med stor spænding og glæde – han udtaler bl.a.

Nordsjælland Håndbold er en organisation, der rummer et stort bæredygtigt potentiale – det er vist. Sejlene er rejst på mange fronter, ikke mindst talentudviklingen, og her ser jeg frem til at blæse mere vind i – i samarbejde med de eksisterende tre store håndbold kulturer. Endeligt ser jeg frem til samarbejde med cheftræner Henrik Kronborg, hvis arbejde taler sit eget sprog.

Yderligere oplysninger:
Hans Henrik Mortensen 6043 2828
Kristian Kristensen        2365 7131

 
Handelsbanken - HovedPartner
Gratis nyhedsbrev

Få vores gratis nyhedsbrev som fortæller om gode tilbud m.m.



Se den aktuelle stilling i håndboldligaen