Næste stop AG København

Lørdag den 07. maj klokken 16.15 i Brøndby Hallen, spiller Nordsjælland Håndbold mod AG København.
Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)
Den sidste kamp i slutspillet, inden medaljekampene, er desværre lidt overflødig, efter nederlaget til AaB, men derfor betyder det ikke at vi lægger os ned. Nordsjælland Håndbold spiller hver kamp for at vinde, og vi kan jo benytte vores ”træningskamp” inden medalje runden, som en generalprøve inden det for alvor går løs.
Jeg vil godt bruge tiden på endnu engang rose holdet for deres flotte sæson, i spil til en bronze medalje, tæt på at gå i semifinalen i EHF Cuppen, det eneste hold der indtil videre har slået AG. Vi har gennem hele sæsonen vist og bevist, vi er langt mere end en glædelig overraskelse, på trods af vores få midler, hører vi til i toppen, så med lidt flere penge i sponsorkassen, kunne vi for alvor give AG og de andre kamp til stregen – så vågn op i det Nordsjællandske erhvervsliv – vi har brug for jeres hjælp!!!
God kamp!
Læs referat af kampen her på hjemmesiden efter kampen.












