Kampkalender
Ingen begivenheder
frivillige

peter_norklit
Målmand vigtig brik på næste års hold

Af Lasse Søby & Jørgen Plüger Jensen (foto)

Nordsjælland Håndbold er stolte over at kunne præsentere en ny kontrakt med målmand Peter Nørklit, der også næste sæson spiller i Nordsjælland.

Sidste år vidste vi, vi fik en erfaren, dygtig og stærk målmand i truppen, men havde nok ikke turde håbe på det høje niveau Peter har lagt for dagen i hele sæsonen. Peter er trods sin relativ høje alder, den der går forrest til træning, og er i det hele taget et strålende eksempel, på en perfekt sportsmand. Og så skal vi ikke glemme, han har været en solid ankermand, gennem hele sæsonen, ikke mindst i den periode hvor Søren Westphal har siddet ude med skader.

Vi er utrolig glade for at forlænge kontrakten med Peter, og dermed forlænge det gode samarbejde et år længere, hvor Peter igen bliver en vigtig brik i truppen.

Mikkel Søby - Næstformand i Nordsjælland Håndbold: Vi er naturligvis enormt glade for, at Peter også spiller for os næste sæson.

Han har ligget helt i top, i hver kamp vi har spillet i år, det er ganske simpelt klasse. Peter er med sin enorme rutine og sit kæmpe engagement en gevinst for vores klub, og vi er stolte over at fortsætte samarbejdet.

 
Handelsbanken - HovedPartner
Gratis nyhedsbrev

Få vores gratis nyhedsbrev som fortæller om gode tilbud m.m.



Se den aktuelle stilling i håndboldligaen