Udebane
17/04 - kl. 19:30
KIF vs NH
Skip to main content
Nyheder

Nordsjælland Håndbold har fortsat en sejr til gode

Skjern Håndbold-Nordsjælland Håndbold 25- 22 (12-12).
Målscorere: Kasper Kisum 6, Jeppe Cieslak 4, heraf 1 på straffe, Tobias Jørgensen 3, Andreas Magaard 3, Hakan Sahin 2, Thomas Kjærgaard 2, Carl-Emil Haunstrup 1 og Jesper Dahl 1.
Udvisninger: Ingen – straffe: 1 til hvert hold.
2.319 tilskuere i Skjern Bank Arena 7. september 2021.
 
NH indledte kampen med et stregmål af Hakan Sahin. Skjern Håndbold fik dog hurtigt udlignet og efter 5 minutter var stillingen 5-2 til Skjern. Heldigvis fik NH reduceret og efter knapt et kvarter var stillingen 6-6.
NH fulgte med og med 5 minutter igen var NH foran 12-11. Desværre udlignede Skjern i det sidste minut til 12-12. NH havde faktisk chancen for at kunne tå til pause med et mål i overskud, men desværre var Tobias Jørgensen skud på mål over målet.

2 stærke målmænd
Begge holds målmænd havde mange redninger, hvilket jo også halvlegsresultatet giver udtryk for.  På Skjern-holdet stillede NH’s tidligere spiller Lasse Uth op, og desværre for NH lavede han også en del ravage og fik også scoret et par gange.
NH kunne desværre ikke holde fast, idet Skjern efter pausen kom buldrende ud og fik bragt sig foran inden for de første 10 minutter med 5 mål til stillingen 19-14. NH kunne ikke få angrebsspillet til at fungere og i målet tog Skjerns målmand fra. NH’s mål mand Jimmi Andersen stod ikke tilbage for Skjerns målmand, idet også han havde mange redninger.
Det forspring havde NH svært ved at komme sig over, men fik dog reduceret til slutresultatet 25-22.

2 spillere ude

Nichlas Hald og Matias Campbell var ikke med, pga sygdom og skade, så holdet var lidt spændt på hvordan spillet vil glide uden de to bagspillere.
2. halvleg viste at NH’s bredde var reduceret på grund af fraværet af de to faste spillere. Godt kæmpet af holdet trods alt og ikke mindst dejligt at se, hvordan Jimmi Andersen tog fra i målet.

Aalborg Håndbold i Helsingør på lørdag

NH skal i kamp igen på lørdag – så det er bare med at få tanket op og ikke mindst håbet at der kan stilles med fuldt hold. Modstanderne i Helsingør Hallen på lørdag er Aalborg Håndbold. Aalborg tabte sin første kamp til SønderjyskE Herrer og i aften, onsdag 8. september, møder de på hjemmebane TMS Ringsted.
Håbet er, at så mange tilskuere som muligt møder op til lørdagens kamp og skaber en stemning og ikke mindst opbakning til spillerne. Kampen spilles kl. 15 lørdag 11. september i Helsingør Hallen.

8. september 2021, Kirsten Hebo